Svar: Samsovning - nu på madras?
Kære Cille
Tak for dit brev og fine beskrivelse:)
Det er super, at I er opmærksomme på, at han så vidt muligt ikke bør sove efter klokken 16. Det er også rigtig godt, at I har fået tjekket ørerne osv. og at jeres dreng er sund og rask - så langt så godt :)
Det lyder som om, at jeres dreng godt kan sove uden sin sut. Han har brug for den, for at falde i søvn, men behøver den ikke nødvendigvis om natten. Det er rigtig fint, hvis I kan holde fast i dette og du må gerne komme lidt ekstra sutter i sengen eller koble en sut på en sutteklud - så han selv kan finde sin sut, hvis han så vågner og alligevel har brug for den. Det er godt, hvis han kan være selvhjulpen her, så I ikke behøver blive vækket og skal stå op for at give ham sut.
Med den alder han har, synes jeg det vil være en god idé at købe en juniordyne og TEMPRAKON laver rigtig gode dyner - men I skal naturligvis købe den dyne, som I synes passer bedst. Jeg tænker ikke, at han behøver blive svøbt i dynen, måske vil det være nok for ham, at dynen blot er puttet godt omkring ham. Netop fordi det jo er en større dyne, den vejer lidt mere, fylder mere, så vil han naturligt føle sig mere omsluttet. Samtidig vil det være muligt for ham at sparke dynen af, hvis han får det lidt for varmt. Det er lettere end hvis han er "rullet ind i" dynen:)
Du skriver, at han sover godt i sin voksipose. Der er intet i vejen for, at han også bruger den om natten, hvis det kan gøre en forskel hos jer. Du skal her naturligvis sikre dig, at det ikke er for varmt i lokalet og at hans påklædning er tilpasset, så han ikke får det for varmt - men det skal du jo også, når og hvis han sover med dyne:)
Dejligt at det går så godt med at udfase natflasken. Hvis han har behov for 50 ml kl 3.30, for der at kunne sove videre, så er det naturligvis helt okay. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at han ...
... i en periode har drukket en del vand om natten, og det er naturligvis også en mulighed at I tilbyder ham lidt vand - helst af en kop - når han vågner kl 03.30. Hvis det blot er en lille tår, hvorefter han så kan sove videre, så er det helt okay. Bare han ikke vænnes til at skulle indtage en større del af sit væskebehov om natten.
Det kan nogle gange være en god løsning at bruge en madras på gulvet i børneværelset, som din mand har foreslået. Der er tre fordele ved dette:
For det første kan I skiftes til at være hos ham om natten - og den anden har mulighed for at sove uden afbrydelser.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For det andet, så hjælper det jer også til at reagere meget hurtigt, når og hvis jeres dreng vågner. Nogle gange er det godt, hvis han selv kan finde videre i søvnen, men andre gange er det faktisk vigtigt, hvis man med det samme lige kan berolige med et "sssh-ssshh", "nat-nat" eller lignende, så han hører, at alt er, som da han faldt i søvn. Hvis han når at vågne for meget op, blive for ked af det, så kan det nogle gange gøre det sværere for ham at komme videre i søvnen og opvågningen bliver for lang.
Og så har det også den fordel, at han lærer at være hele natten på sit værelse. Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for, at han kommer ind og sover videre hos jer om natten, hvis han vågner og er ked af det. Men hvis I konsekvent tager ham op, når klokken er 03.30 og bærer ham ind i jeres seng, så er der en risiko for, at han lærer sig dette. Altså at han på sigt kan begynde at vågne fordi han har lært at han skal vågne og bæres ind til jer. Nogle gange oplever man, at barnet derfor vågner om natten - ikke fordi han er bange, har ondt, er utryg eller lignende, men blot fordi det ligger i kroppen, at skulle vågne der, bæres ind i soveværelset og så sove videre.
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.