Svar: Clara min datter på 16 mdr. mange opvågninger om natten

---

Kære Pernille

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du har været til et af mine foredrag, og at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og stort tillykke med at I venter jer en lillebror lige om lidt:)

Det lyder som om, at I har haft nogle hektiske måneder, og det er godt, at I nu kommer tilbage til jeres hus igen:) Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I med det samme putter jeres datter i det værelse, hvor I gerne vil lære hende, at hun skal sove. Hvis hun starter med at være i soveværelset, så bliver det rigtig svært at vænne hende fra dette med den alder hun har - hun bliver mere og mere bevidst og vil naturligt vise mere og mere egen vilje - og da hun samtidig også bliver storesøster, vil hun naturligt søge jer ekstra meget.

I skal sørge for at hendes seng og hendes ting er det sidste, som I pakker hende og det første, som I pakker ud. Så hun så vidt muligt har sine ting hos sig. Hun er vant til at sove i tremmesengen og den skal hun naturligt stadig sove i. Rummet er anderledes, lydende, lugten osv. vil være anderledes - men sengen er hun tryg ved og den kender hun. Hun skal puttes som I plejer at gøre - blot nu på det nye værelse.

Hun skal ikke have sut og vand hele natten - det er en rigtig ærgerlig vane.. Det er vigtigt, at hun spiser og drikker nok hele dagen igennem og jeg ved godt, at du skriver, at hendes indtag altid har været sparsomt - og jeg kan godt forstå, at du derfor tænker at noget skal hun jo have - men det er rigtig vigtigt, at hun lærer at indtage sit behov i dag- og aftentimerne og ikke om natten.

Jeg kan ikke gennemskue om I overhovedet har overskud til at lave dette om nu - lillebror er på vej, I skal flytte osv. Det kan ikke nytte noget, at I vil lave tingene om nu, hvor I har så kort tid til det - og hvor I samtidig måske stresser over det, eller måske ender med at give op, fordi I gør det halvhjertet. Det er rigtig vigtigt, at I finder ud af, hvornår det er bedst at gøre hvad - men vigtigt er det stadig, at hun med det samme puttes i egen seng på eget værelse, så hun fra starten forbinder det med stedet, hvor hun sover.

Hun må gerne få godnathistorie, puttebamse osv. nu. Det vil være relevant at indføre og lade følge med i det nye værelse. Derudover vil det være rigtig godt, at I tilbyder hende en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Hvis hun ikke kan spise grød, så kan I give hende en banan sammen med en kop lun letmælk.

Majsvællingen skal stille og roligt trappes ud, men det lyder som om, at I skal vente med dette til lillebror er født. Samtidig med at hun tilbydes godnatgrød eller banan og mælk af kop, så bliver behovet for vælling naturligt mindre og stille og roligt skal du så skære ned i mængden. Så hun skal ikke længere have 200 ml, men 180, 160, 140, 120 ml osv. indtil hun har lært sig at undvære. Og det samme er I nødt til at gøre med vandet om natten. I er nødt til at skære ned i mængden gradvist, samtidig med at I så forsøger at øge hendes indtag af vand i løbet af dagen.

Start i vuggestue, flytning og så en lillebror - det er rigtig mange skift og naturligt svært for hende. Derfor kan I heller ikke ændre for meget på en gang, men er nødt til at ændre lidt af gangen - det er derfor også helt naturligt, at hun om eftermiddagen er træt, pylret, helst vil være ...

---

---

... på arm, måske nogle gange næsten for træt til at spise osv.

Det er vigtigt, at I har faste spisetider og det vil være rigtig godt, hvis I i weekenden kan forsøge at have nogenlunde samme tider, som hun har i vuggestuen. Når hun tilbydes mad til fast tid, så vil hendes indre ur begynde at fornemme sult på dette tidspunkt og det vil hjælpe til, at hun så føler sig parat, når hun sættes til bordet og maden serveres.

Hun behøver ikke spise store mængder, men hun skal tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt til det næste. Derfor går der ofte ikke mere end 1.5 time, max to timer imellem, at hun tilbydes mad.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7: Tilbydes havregrød, frisk frugt i hånden, letmælk eller vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørtbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost.

Tilbydes en kop letmælk og en banan og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtgrød med letmælk, vand af kop.

---

---

---

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også gerne lidt moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød eller en banan - det kan være ca kl 18.45, får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. kl 19... Stille og roligt trappes denne flaske ud og grøden og mælken af kop før putning vil naturligt erstatte dette indtag.

Det er vigtigt, at du ikke presser hende til at spise og at I giver hende madro. Det lyder som om, at der har været rigtig stor fokus på hendes madindtag - hvor meget hun spiser, hvordan hun spiser, i hvilken rækkefølge hun spiser osv. Det skal du prøve at glemme alt om, selvom det stresser dig. Jo mere hun føler sig presset, jo mindre vil hun spise - jo mere madro, jo bedre er det.

Hun skal have mad, som er sund og nærende. Pas derfor på med riskiks, figenstænger og andre små hurtige snacks. Giv hende heller ikke mælk/vælling som alternativ til vand eller rigtig mad. Giv hende ikke saft eller lignende.

Hvis hun har brug for at sidde på skødet, når hun skal spise om aftenen, så lad hende gøre det. Hun oplever så meget lige nu, der sker rigtig store skift og selv pladsen på dit skød ændrer sig - din mave fylder, hun kan ikke putte sig ind til dig som før og hun reagerer naturligt på dette. Det er vigtigt, at du prioriterer stadig at give hende masser af fysisk kontakt og nærhed. Far skal også sidde med hende, give hende følelsen af at der er tid og ro til hende stadigvæk - selvom hun motorisk er godt igang og gerne vil opleve verden mere og mere på to ben:) Den fysiske nærhed er vigtig - og gerne ved middagsbordet, hvis det kan øge appetitten. Nogle gange smager maden fra jeres tallerken bedre end maden fra hendes tallerken - selvom I spiser det samme:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med det hele - og glæder mig til at følge jer lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---