Brev:
2 måneder og urolig søvn
Hejsa Helen,
Tak for en uundværlig brevkasse for os rådvilde mødre. Den er blevet brugt som opslagsværk mange mange gange, (jeg har også en datter op 6 år) men nu er jeg nybagt mor igen, og ved at være så søvnberøvet og desperat, at jeg selv har måttet gå til tasterne, og skrive til dig.
Det er angående vores søn Magnus fra d. 16.8.15 – han vejede 3770 g ved fødslen, som blev sat i gang v/41+0, grundet gestationel diabetes. I dag vejer han ca. 5500 g, og er verdens dejligste og glade dreng.
Fra starten var Magnus MEGET nem – også så nem, at jeg var overbevidst om at det ikke kunne fortsætte, men det gjorde det… de første 5-6uger… (han havde dog svært ved at tage på, og jeg mistænker lidt, at han simpelthen har fået for lidt mad, og derfor er blevet sløv(nem) af det).
Efter en 5-6 uger, begyndte det stille og roligt at gå skævt.
Det startede med, at han ved sin 2. lur i løbet af dagen, begyndte konsekvent at vågne efter en time så fik han sutten, og sov bare videre. Det eskalerede så til at han ville vugges i søvn når han vågnede, til gåes i søvn, til simpelthen at vågne konstant efter den første time af hans lur. Ikke nok med det – så har det også bredt sig til hans 1. lur (om formiddagen), og nu er det efterhånden en god dag, hvis han bare tager den første time uden at vågne i hvilken som helst lur.
Han knirker og piber, taber sutten, fægter med arme og ben, og hvis ikke man er der med det samme, så vågner han helt, og skal helt sikkert gåes i søvn, eller tages op. Så man skal faktisk stå på spring hele tiden med overtøj og sko… Jeg kan ikke engang regne med at kunne smøre mig en rugbrød, og spise den i ro og mag…. Det bliver som regel en klapper med leverdreng, som bare skal hugges indenbords inden næste møde med barnevognen.
Jeg læste et sted, at disse gentagne opvågninger om dagen som regel var tegn på at barnet ikke er mæt nok. Så jeg har prøvet at supplere med flaske efter amning – det virkede også 1. gang, hvor han sov 5 timer i streg i barnevognen, og vi troede vi havde knækket koden – men det var kun indtil næste dag, hvor historien så gentog sig selv – ikke i så voldsom grad, men stadig med mange opvågninger.
Han får 30-45 ml. MME i forlængelse af ...
... amningen for sine to lure i løbet af dagen. Hvis vi bruger MME som supplement til amning, hvor meget skal man så give, og kan for meget mad give samme effekt på søvnen som for lidt mad?? Det er jo ikke nemt at sige hvor meget jeg har… vil mene at han spiser effektivt i 7-10 minutter ved hvert bryst når der er tanket helt op.
Tror du der skal mere MME til? Når vi gør det på denne måde, så skal vi vel blive ved?? - jeg mener, jeg begynder vel ikke at producere mere, selvom han tømmer brystet inden han får flaske hver gang? Mener du vi skal forsætte med MME som supplement, eller burde han have nok i hvad han får ved mig?
Jeg synes snart vi har prøvet alt, og er helt skiløjede af at analysere hvert et træk til døde.
Det skal lige siges at han er Semi-vågen når han bliver lagt ud, og falder selv helt hen i barnevognen uden gåen, rokken eller andet.
Han er vågen max 2-2,5 timer ad gangen, nogle gang mindre hvis ikke jeg har kunnet få ham til at sove længere den forgående lur, selvom det var tiltrængt.
Skal vi være hårde og genoptage vuggestue metoden, og kun rokke/gå med barnevognen når han siger noget, og stoppe den når der er stille – uanset intervallerne? Vi prøvede ca. 3 dage i streg – men det var et mareridt alle tre dage, både for os og for ham. Det var 2-3 timer hvor gråden bare eskalerede for hver gang vi stoppede barnevognen.
Han bliver puttet kl. ca 20.30/21.00 om aftenen, og sover også kun til kl. 4-5 stykker om morgenen (afbrudt af 2 måltider). Det er efter min mening også lige tidelig nok, men uanset hvad vej vi rykker puttetidspunktet, vågner han omkring kl. 4-5 stykker om morgenen.
Kan MMEén ske at gie ham mavekneb?? Jeg synes hans mave snakker og rumler meget, og sidst på natten virker det næsten som om han har mavekneb…??? (dog får han kun 30-45 ml som supplement når han bliver puttet for natten, og ikke i løbet af natten.
Jeg prøvede en nat at give ham da han vågnede ved 5 tiden (igen i forlængelse af amningen), men uden resultat knægten ville ikke sove igen.
Sikke en svada – jeg ser frem til at høre dine kommentarer, og håber at lidt friske øjne og ekspertviden kan give os opskriften til en roligere hverdag.
ALLE input er velkomne!!!!
Med venlig hilsen
Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.