Svar: Håpløs døgnrytme
Hej med dig
Tak for dit brev og jeg vil meget gerne hjælpe jer til lidt mere rytme, for som du selv er inde på, så spiller hele dagens rytme, naturligt ind på søvnen:)
Du fortæller, at du forsøger at skabe en rytme, der passer til et barn på 6-7 måneder - det tænker jeg, at lidt for meget at forlange, da jeres dreng er født 4 uger før tid. Jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger at skabe en rytme, som passer til et 5 måneders barn. Det betyder en rytme med en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen - altså tre lure dagligt.
Derudover vil jeg anbefale dig, at du nu tilbyder din dreng skemad 2 gange dagligt. Han har været igang med skemad i en lille måneds tid og han må gerne få flere måltider nu. Når han har fået skemad 2 gange dagligt i en lille uge, så vil jeg anbefale dig, at du begynder at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt. Det vil sige, at han i forhold til skemad, skal følge en rytme, som passer til et 6 måneders barn, som han jo er.
Mit forslag til en dagsplan, som du kan arbejde hen imod ser derfor således ud:
Tidlig morgen 5.30-6.30: Ammes i din seng, prøv om du kan tage ham over og amme ham liggende og se om du derved kan få ham videre i søvnen netop ved at bruge brystet, så han står en lille smule senere op...
Morgen 7.30: Tilbydes ½ dl havregrød, vand af kop. Lidt frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Dette måltid tilbydes, når han i en uges tid har fået både frokost og aftensmad.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9
Frokost 11: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Kommer i bad, - det aktiverer ham rigtig godt både motorisk og mentalt og øger hans vågenperiode lidt.
Ammes rigtig godt og puttes til middagslur kl ca. 13. Du må gerne putte ham i barnevognen og trille ham en tur for på den måde at holde ham sovende. Du må også meget gerne lægge dig ...
... med ham og amme ham i dobbeltsengen og på den måde hjælpe ham til at sove en længere lur. Og sover han allerbedst i slyngevuggen, så må du også gerne putte ham i den:)
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3 lur
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter igen i egen seng, hvor han sover videre
Midt nat 03: Ammes x 1 efter behov...
Jeg har forsøgt at lave dagsplanen ud fra de tidspunkter, som du har givet mig og har sammensat dagen sådan, at han som udgangspunkt tilbydes skemad, når han vågner og tilbydes brystet før hver lur. Det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at følge en sådan rytme.
Der er som du kan se flere måltider skemad i planen og det vil være rigtig godt, hvis du kan øge antallet af måltider nu. Det vil netop være med til at give mere rytme og samtidig også sikre, at han ikke vågner og søger brystet om natten, fordi han reelt er sulten og tørstig. Mængden af skemad skal ikke være stor - som du kan se, så har jeg skrevet ½ dl. Hvis han spiser lidt mindre er det fint, det samme, hvis han kan spise mere og spiser f.eks. ¾ dl. det er helt okay - men store portioner, hvor han spiser 1.5-2 dl. skal han ikke have endnu. Det vigtigste lige nu er, at han hjælpes til rytmen og stille og roligt lærer at indtage mere skemad, får det serveret til fast tid, på samme måde hver dag osv. Det er alt sammen med til også at give ham sultfornemmelse og gøre ham parat til at spise, når han bliver tilbudt mad.
Jeg håber, at du kan bruge denne plan lidt videre - og hvis det viser sig, at han er nødt til at have 4 lure dagligt, for at dagen kan hænge sammen, så må det naturligvis være sådan...
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika