Annonce

Annonce

Svar: Middagslur i vuggestuen


5. november 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Skattepigens forældre

Tak for jeres brev, fine beskrivelse og alle jeres tanker:) Jeg vil naturligvis gerne give jer lidt tanker retur.

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på knap 2.5 år er 12.5 time i døgnet. De fleste børn vil trives med en middagslur på ca. 1.5 time og en nattesøvn på ca. 11 timer.

Det betyder, at hvis jeres datter står op kl 07, så vil det være passende at blive puttet til natten kl 20 og så sove middagslur f.eks. fra kl 12.30-14... Nogle børn sover naturligt lidt mindre end dette, og andre sover lidt mere - det er et gennemsnit, så der kan godt være lidt forskel her.

Når børn begynder at gå fra én lur til ingen lur, så sker det ofte ved, at de nogle dage protesterer voldsomt over at skulle sove, og andre dage har tydeligt behov for deres middagslur. Og det vil ofte være sådan, at der er tale om en overgangsperiode, hvor barnet derfor nogle dage sover middagslur og andre dage springer den over - det bør dog som udgangspunkt være barnets signaler, der sætter dette behov og ikke et "fast skema". Jeg er derfor lidt forbeholden overfor, at hun fast kan springe middagsluren over tirsdag og torsdag, men ikke de andre dage. Ligesom jeg må sige, at det undrer mig lidt, at pædagogerne synes det er okay, at hun helt springer sin middagslur over, men ikke okay at afkorte luren?

Jeg tænker jo et eller andet sted, at det da må være bedre, at hun sover 1 time til middag og får det afbræk i løbet af dagen, end at luren springes helt over. Middagsluren er vigtig. Når hun sover om dagen, så bearbejdes alle indtryk, det lagrer sig i hendes hukommelse, og der er naturligt meget at bearbejde, når hun er startet i en ny institution. Hendes immunforsvar styrkes, så hun bedre kan modstå infektioner. Hun udskiller væksthormon, så hun vokser godt osv. osv. Søvnen om dagen er vigtig - og giver naturligt også et større overskud til at møde dagen og alle udfordringer - så verden ikke bryder sammen for hende ved det mindste...

Nogle gange kan det være en idé, hvis I kunne vække hende, så hun måske starter dagen lidt før - ligesom vuggestuen måske kan prøve at putte hende lidt senere, end de gør lige nu. Men som udgangspunkt synes jeg, at hun skal have lov til at sove middagslur - og at det må være bedre, at hun sover lidt og bliver vækket, end at hun slet ikke får mulighed for at sove. Som I beskriver det, er det jo kun cirka ...


Annonce

... hver 10 dag, at hun umiddelbart klarer sig uden lur og viser behov for ikke at skulle sove - og der er stor forskel på at skulle springe luren over to dage om ugen og så hver 10. dag...

Derudover er det meget vigtigt, at I ikke "kæmper" med hende om aftenen. Det er vigtigt, at I ikke putter hende i seng allerede kl 20, hvis hun først sover kl 22. Hvis I bruger to timer på at få hende til at sove, så vil hun begynde at forbinde dette med putning - tro, at putning skal foregå på denne måde. Det er vigtigt, at hun lærer at sove i løbet af ca. 15 minutter. Derfor skal I ikke putte hende, før hun tydeligt er parat til at sove og det betyder, at hun om aftenen måske ikke skal puttes før klokken er 22. Aften efter aften skal hun så puttes tidligere og tidligere. Det vil sige, at hun skal puttes 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor hun er parat til at sove.

I vil ikke kunne flytte på hendes puttetidspunkt fra den ene aften til den anden. Ofte vil I skulle putte hende til samme tid flere aftener i træk, før I kan flytte på tidspunktet. Det vil også være sådan, at hun f.eks. et par aftener er puttet 21.30 og så en aften er hun pludselig parat til at blive puttet kl 20.45 og I putter hende der - men aftenen efter kan hun så først sove 21.15 og så holder I denne tid et par aftener i træk indtil hun atter viser sig parat til at få ændret sin puttetid.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig med at I ændrer på hendes puttetidspunkt med små skridt, så skal hun stadig op til samme tid hver morgen. Det vil sige, at hvis hun ikke vågner af sig selv, så skal hun vækkes, så hun står op til fast tid - uanset om det er hverdag eller weekend. Og hun skal sove samme tid til middag. Det betyder at hvis hun normalt sover en time fra 13-14, så skal hun stadig sove dette, også selvom hun er kommet sent i seng. Det er ikke hendes søvn om dagen eller om morgenen, som skal forlænges, det er hendes søvn om aftenen.

Det er vigtigt, at I samarbejder med vuggestuen omkring dette og at de ved, at I ikke er ude på at fjerne søvn fra hende. Det er altså ikke fordi hun ikke gerne må få sin middagslur, det handler om, at hendes søvn skal fordeles, så den er så hensigtsmæssig som mulig - så hun både får en god lang nattesøvn, men også får det afbræk i løbet af dagen, som hun har behov for:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce