Svar: Vil ikke tage imod sutteflasken
Kære Mulle
Tak for dit brev :)
Hvis man ikke giver flasken fast, så vil man nogle gange opleve, at barnet pludselig ikke vil tage imod flasken. Der er stor forskel på at sutte på en flaske og die af et bryst, og mange børn vil foretrække den ægte vare...
Når barnet afviser flasken, så er der ofte to grunde, som kan være værd at overveje:
- Hun kan protestere over flaskesutten - prøv med en anden model, flad, rund, anatomisk formet, silikone, latex, elastisk, blød, hård... for at se om hun bedre vil acceptere noget end noget andet. Hvis hun bruger sut, kan det være en fordel at finde en flaskesut, som ligner hendes narresut.
- Hun kan protestere over smagen af modermælkserstatning. Modermælk er mere sødt i smagen end erstatning er, og hun kan godt afvise flasken, fordi hun ikke bryder sig om den "sure" erstatning. Her kan løsningen være at prøve med en anden type erstatning, fordi de alle sammen smager lidt forskelligt - og en anden mulighed kan være, at du prøver med udmalket modermælk i flasken - så kender hun smagen af mælken, får noget hun er glad for og tryg ved og skal "kun" koncentrere sig om at sutte på flasken.
En mulighed kan også være at forsøge med lidt kogt vand med lidt sukker i flasken (1 tsk sukker i 100 ml vand). Hvis hun tager imod flasken med sukkervand, så er det ikke sutteteknikken, der er problemet...:)
Med hensyn til bid i brystet, så kan jeg godt forstå, at du ikke bryder dig om det - for det gør virkelig ondt!!
Når børn bider i brystet, så er det ofte enten lige når de lægges til, eller når måltidet er ved at være færdigt. Hvis din datter bider dig i begyndelsen af en amning, så er det ofte fordi hun søger at få sat nedløbsrefleksen i gang - at mælken ikke helt løber hurtigt nok og hun mangler tålmodighed på at mælken flyder... eller det kan være fordi hun er så ivrig, at hun ...
... kommer til at tage for hårdt fat, og når hun så samtidig har fået tænder, så gør det naturligt ekstra ondt.
Det kan her hjælpe, hvis du kan sætte gang i mælken ved at massere brystet lidt eller malke lidt ud, før du lægger hende til. Nogle gange kan du også med fordel trække lidt mme op i en 1-2 ml sprøjte og dryppe det ind i hendes mundvige, når hun ligger ved brystet, så hun kan smage af der er noget at komme efter og tager mere roligt fat.
Hvis hun bider i slutningen af amningen, så hænger det ofte sammen med, at hun der skal arbejde lidt ekstra for at malke mælken ud. Det kan godt mærkes, når hun er lille, men især mærkes, når hun får tænder! Derfor er det en rigtig god idé, hvis du kan stoppe amningen, før I når dertil, hvor hun bider dig. Det vil være okay, for hun har fået den mælk, som hun umiddelbart har behov for og skal stille og roligt også i gang med at få lidt skemad osv. Så hendes behov skal nok blive dækket.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på, at jo mere du spænder i kroppen, fordi du er bange for, at hun skal bide dig, jo længere tid vil din mælk være om at løbe til, og jo mere vil hun skulle arbejde ved brystet - og risikoen for at hun så bider vil øges. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at slappe så meget af som muligt.
Hvis du gerne vil stoppe med amning og gå over til flaske, så er det vigtigt at I forsøger med flasken igen og igen. Gerne til samme tid hver dag, så det bliver en fast rutine. Genkendelighed giver tryghed og det kan hjælpe.
Derudover kan det nogle gange hjælpe at tilbyde flasken mere eller mindre i søvne f.eks. sen aften, fordi hun så måske vil acceptere den, netop fordi hun ikke er helt vågen - og på den måde kan hun stille og roligt vænnes til smagen af modermælkserstatning og vænnes til at sutte på flasken igen.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.