Svar: Hvordan sikrer jeg mit barn, når det begynder at rejse sig?
Kære Lise
Et hjem vil altid rumme mange farer for et barn, der langsom bliver mere og mere mobilt. De fleste ulykker for børn i 0-5 års alderen sker også i hjemmet.
Du kan ikke forhindre din søn i at falde. Det er et led i hans udvikling at rejse sig, miste balancen og falde. De fleste børn vil som regel sidde godt før de begynder at rejse sig. Når de er stabile nok i ryggen til at sidde, vil de efterhånden lære at bruge deres arme og tage fra, når de fra sidende stilling vælter til siden.
Du skal sørge for at din søn stadig ligger på maven og ligger frit på gulvet, så han selv lærer at komme op at sidde og ned på maven igen. Når du bærer ham så prøv at lade ham sidde på din ene arm (mere end rundt om hoften, som vi ofte er tilbøjelige til), det er også med til at styrke hans balance at skulle holde sig rank og fast når han sidder hos dig. En tur i svømmehallet er også altid godt. Jo mere balance han får jo mindre vil han falde. Men fald kan du aldrig helt undgå.
Hvis I har flise/eller klinke gulv, vil han jo slå sig voldsomt, hvis han falder med hovedet ned i dem. Her kan man evt. købe et tæppe, så faldet er lige knap så hårdt. I nogle af de større supermarkeder kan man af og til købe store tæpper til et par hundrede kroner. Vær opmærksom på at tæpper altid skal ligge fast. Løbere der glider på et glat gulv duer ikke.
Et marmorbord udgør altid en fare. Fordelen ved bordet er dog at det står fast. Det er nemlig vigtigt at alle møbler er så stabile og tunge at de ikke vælter, når barnet ...
... prøver at rejse sig op ved dem. Hvis bordet har meget firkantede hjørner, kan du købe nogle beskyttelseshætter til at sætte på hjørnerne.
Barnet vil jo ofte slå sig mest, hvis det rammer ind i hjørnet.
Vær opmærksom på lamper med løse ledninger. Et barn der begynder at rejse sig vil ofte blive fanget af interessen for den løse ledning og kan risikere at trække lampen ned over sig.
Vær opmærksom på døre. Barnet kan både blive fanget bag dem eller få fingrene i klemme. Der kan du også købe nogle kiler til at sætte i.
Pas på ved komfuret. Når man rejser sig op kan man sagtens dreje på knapperne og ovnlugen kan også blive varm. Også her kan man købe speciel beskyttelse.
Vær opmærksom på trappegitre, hvis I har en trappe.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vær opmærksom på alt hvad I har i skabe og skuffer, som din søn kan nå. Cigaretter, alkohol, kemikalier, medicin, værktøj, pynteting osv. skal være udenfor rækkevidde. Ellers må påmonteres en sikkerhedslås.
Det samme gælder vinduer. Hvis han kan kravle op, er der også en risiko for at falde ud. Her kan også fåes specielle sikkerhedslåse.
Også stikkontakter kan være farlige. Nogle børn kan finde på at putte noget ind i hullerne. Det kan derfor være en god idé at sætte sikkerhedspropper i stikkontakterne.
Gå en tur i huset og overvej, hvad I har brug for. Nogle børn piller jo meget, andre gør det ikke.
Tilsidst vil jeg lige nævne barnevognsselen. Hvis du ikke allerede har anskaffet dig sådan en, var det nok en god idé. Det lyder som om du har en meget aktiv dreng.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.