Svar: Vågner med skrig og gråd mange gange
Kære Stine
Tak for dit brev, velkommen til :) Dejligt at høre, at du selv har fået lyst til at skrive, efter at have fulgt med på sidelinjen og også have brugt et par af mine bøger :) Jeg vil gerne prøve at hjælpe jer lidt videre...
Du fortæller mig, at jeres datter kravler og at hun nu er i gang med at rejse sig ved tingene. Det er super flot, hun er rigtig godt i gang og fremmelig motorisk og det skal I naturligvis glæde jer over - men det betyder faktisk, at hun derfor ofte også vil sove dårligt...
Hun vil naturligt have en stor motorisk uro i kroppen. Det er svært for hende at ligge stille, hun vil have en rastløshed og en uro, som gør det rigtig svært for hende at slappe af og finde ro, når hun skal sove. Derudover vil hun om natten få lagt sig i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, og hvor hun har brug for din hjælp til stillingsskift.
Hun vil også have en stor mentaluro, for alt det hun oplever om dagen skal naturligt bearbejdes om natten. Og når man kravler og rejser sig så tidligt, som jeres datter gør - så oplever man pludselig rummet man er i og verden omkring sig på en ny måde, verden bliver større, flerdimensionel osv. på en anden måde end hun tidligere har oplevet. Dette gør, at hun drømmer ekstra meget og samtidig er hun lidt ekstra følsom overfor disse drømme, fordi hun ikke er ældre end hun er. Man oplever altså ofte, at børn der er motorisk meget aktive meget tidligt, sover ekstra uroligt, nærmest som om, at de har svært ved at kapere alle oplevelser, fordi de netop ikke er ret gamle... Det løser naturligvis ikke jeres problem, men det kan måske give lidt forståelse for, hvorfor I oplever det særlig svært:)
Og i forbindelse med at hun har grædt, drømt, været ked af det, så har det været naturligt at lægge hende til brystet. Det har virket og givet ro - men I har desværre også fået skabt en afhængighed af brystet og det betyder, at hun nu faktisk ikke er i stand til at sove uden. Hun har brug for brystet, for at falde i søvn og hun har også brug for brystet for at komme videre i søvnen i løbet natten. Hun har fået et søvnassociationsproblem.
Derfor skal du nu arbejde på at lære hende, at hun ikke behøver brystet og hos jer lyder det som om, at hun også skal lære, at hun ikke behøver favnen og ikke behøver blive vugget om natten. Og det kunne godt lyde som om, at I er nødt til at tage det i etaper.
Da far lige nu sover på sofaen, så er dobbeltsengen til rådighed. Derfor kunne du godt sove sammen med jeres datter i dobbeltsengen og på den måde give hende den nærhed og tryghed, som hun søger. Det første I kunne ...
... arbejde hen imod er derfor, at hun lære at sove uden at hun behøver blive løftet op og uden at hun skal bæres i jeres arme eller vugges.
Når hun kan ligge stille og sove, fordi du er der, ligger hos hende, beroliger med dine hænder, nærhed, kærtegn osv. så skal hun lære at sove uden brystet. Du ligger stadig ned, putter hende ved at amme hende, men du arbejder på at trække brystet til dig, før hun sover helt. Du skal gerne nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.
Når hun kan dette, så skal du begynde at afkorte amningerne om natten og lirke brystet ud af munden på hende. Det betyder at du ammer og når hun så er roligt, så forsøger du at trække brystet til dig. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Samtidig med at du afkorter amningen og lirker brystvorten ud af munden på hende, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du lirker brystet ud, så erstatter du således med kærtegn og luller hende i søvn imens hun ligger ved siden af dig, så hun stille og roligt lærer helt at undvære brystet. Det vil være rigtig fint, at hun til at begynde med starter med at falde i søvn og sove ved siden af dig. I takt med at hun lærer at sove uden at være i favn og uden brystet, så kan du putte hende i egen seng og der så overføre kærtegnene, måden du hjælper hende på - så hun stadig falder i søvn med samme rutiner og ritual som hun plejer, men nu i egen seng i stedet for i din seng.
Det kan nogle gange være en fordel at koble tremmesengen til dobbeltsengen, fjerne den ene side og sætte sengene sammen. Du skal dog sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og med så motorisk aktiv en datter, skal du naturligvis være ekstra opmærksom. Hun må ikke kunne trille ned af sengen. Men når hendes seng er koblet til din seng, så har du mulighed for at putte hende i egen seng og stadig være lige ved siden af hende. Du kan berolige med dine hænder, nærhed, kærtegn osv. uden at du selv behøver stå op og uden at hun behøver blive løftet op i din favn og båret rundt. Du kan stille og roligt øge den fysiske afstand mellem jer, så hun lærer at sove lidt længere fra dig...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre.
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.