Svar: Ekstrem dårlig nattesøvn
Kære meget trætte mor
Tak for dit brev - det lyder rigtig hårdt at blive vækket så hyppigt hver nat gennem flere måneder, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil have det ændret:)
Det lyder for mig som om, at jeres dreng er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af brystet, af din favn og måske også af sin sut, for at han kan sove om natten. Han har brug for brystet, for at falde i søvn og han har brug for brystet flere gange hver nat, for at komme videre i søvnen. De gange hvor det lykkes for dig ikke at amme, så har han stadig brug for din favn og nu også en sut, for at kunne sove... du skal være opmærksom på, at du ikke i forsøget på at ændre en uhensigtsmæssig vane for skabt en anden uhensigtsmæssig vane.
Du fortæller, at du følger min dagsplan og det er rigtig godt. Det er vigtigt, at din dreng får mad nok hele dagen igennem, for at kunne undvære brystet om natten. Det er dog også sådan, at hvis han dier flere gange hver nat, så får han sandsynligvis så stor en mængde mælk, at det naturligt vil gå ud over hans indtag af mad i dagtimerne - og derfor er du nødt til at stoppe amningerne om natten og øge hans indtag dag og aften.
Det vil være relevant med 4 amninger i døgnet med den alder han har nu - og jeg anbefaler at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal ammes i løbet af natten og at han heller ikke skal ammes før sin formiddagslur og ej heller om eftermiddagen. I stedet skal han om dagen tilbydes mellemmåltider og vand af kop.
Han skal altså nu lærer at sove uden brystet om dagen (før formiddagslur - han skal stadig ammes før middagslur) og du skal her hjælpe ham med at finde ro med kærtegn, beroligende ord, trille ham i barnevognen eller lignende. Han må godt få en sut, når han puttes, men du skal være opmærksom på ikke at give ham sutten i munden, hvis han undervejs i sin søvn taber den.
Det lyder rigtig fint med to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Hele dagens rytme vil naturligt påvirke nattens forløb. Det vil være rigtig godt, at I nu har et fast stå op tidspunkt, så dagen starter ens uanset hvad dag på ugen det er, hans puttetidspunkter, spisetider osv. skal også ligge fast hver dag - det vil alt sammen spille ind på hans evne til at overgive sig til søvnen, når han puttes om aftenen.
Det er super fint, at du om aftenen ammer, nogle gange ammer ham af to omgange og at du her er opmærksom på, at han ikke skal falde i søvn med brystet. Det lyder som et fint ritual og det er helt fint med puttekluden, det lyder som om at den forbereder ham på at det er sovetid, han ved, hvad der skal ske.
Du skal sikre dig, at han ikke vågner, fordi han har ondt. Det kunne være ondt for tænder eller ondt i ørerne. Det at han ofte falder i søvn og vågner efter kort tid, græder og søger dig, kan godt tyde på smerter. Når du så tager ham op og ammer ham, så lettes trykket i ørerne, smerterne stopper, han falder til ro, sover videre, indtil han så får ondt igen, atter vågner, får brystet, falder til ro, sover, får ondt igen...
Hvis der ikke er tale om smerter, men om tryghedsbehov, så skal du naturligvis være der for ham, give ham nærheden, så han kan mærke dig osv. Men som sagt forsøge at undgå brystet, hver gang han vågner og lige skal mærke, at du er der. Hvis du fornemmer, at han naturligt søger brystet, når brystet er der, så kan det være nødvendigt at far tager over i en periode. Lige nu sover far sammen med storesøster og måske skulle I bytte?
Far kan sove sammen med lillebror i dobbeltsengen. Far kan give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, - også tilbyde sutten, hvis han viser suttebehov, uden at den skal bruges hele tiden:) Og far kan således putte med jeres lille dreng, men kan af gode grunde ikke amme ham. Det kan derfor være en løsning, at du efter amningen sen aften sover i et andet rum. Hvis du ikke er der, duften er mælk, brystet og mor ikke forstyrrer, så vil far måske have held med at få jeres dreng til at sove og på den måde vænne ham til, at han ikke behøver brystet hele natten.
Du kan amme ham sen aften, gerne fra begge bryster, så han er fyldt godt op - og derefter tager far så over. Og tidlig morgen kan du så amme ham igen. Så han på den måde sover f.eks. fra kl 23.30 til 05 uden at få mælk... Og samtidig sættes hans indtag af mad om dagen så op.
I kan også overveje, om det måske ville hjælpe jer med en flaske. Far kan evt. give flaske ...
... sen aften. Det giver dig mulighed for at gå tidligere i seng og dermed få flere timers sammenhængende søvn. Samtidig oplever nogen, at modermælkserstatning eller måske vælling kan mætte lidt mere og dermed give mere rolige nætter. Jeg lover ikke, at det virker, men for nogen har det faktisk en effekt. Det kræver naturligvis, at jeres dreng er interesseret i flasken, men det kunne være en overvejelse værd.
Selvom du skriver, at du følger min dagsplan, så vil jeg lige sende en plan her, for en sikkerheds skyld:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden, frugtmos, evt. små bidder af en blød bolle med lidt smør, vand af kop
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske ca. kl 13. Det afhænger lidt af hvor lang og hvor sent formiddagsluren ligger
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Skal umiddelbart ikke længere ammes eftermiddag, men det er dog bedre at du i en overgangsperiode ammer her og sikre ham den ekstra mælk her, fremfor om natten.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad med lidt mere bid. Suppleres med kartoffelbåd fra ovnen, kogte blomkål- og broccolibuketter eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes - kommer i bad - ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20. Det er fint, at du forsøger at amme ham af to omgange.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, eller tilbydes evt. flaske med mme eller vælling og herefter skal han så sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du beder om en trin for trin plan og her tænker jeg, at det kunne se således ud:
1. Lære at sove uden bryst om formiddagen og lære at undvære brystet om eftermiddagen
2. Tilbyde mange små måltider hele dagen igennem, samt vand af kop, så du sikrer dig at han ikke søger brystet om natten fordi han reelt er sulten eller tørstig.
3. Når han før middagslur og om aftenen puttes til natten, så fjernes brystet før han falder i søvn. Det er fint med puttekluden og det er vigtigt, at han når at registrere, at brystet ikke er der.
4. I starten må han gerne falde i søvn ved siden af dig i din seng - liggende ved siden af dig. På den måde kan han lærer at sove uden at han behøver komme op i din favn, men fornemmer at søvnen betyder, at han skal ligge ned.
5. Øge den fysiske afstand mellem jer gradvist. Lige nu ved at I sover i dobbeltsengen, men fremover kan du evt. koble tremmesengen til din seng, fjerne tremmerne fra den ene side. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for, at han kan puttes i egen seng og begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove - men at du stadig kan ligge ved siden af ham, berolige med dine hænder, nærhed, fysiske kontakt osv. Uden at du behøver stå op og uden at han behøver blive vugget i dine arme. Og far kan flytte tilbage til soveværelset:)
6. Arbejde på at berolige ham med hænder, kærtegn, stillingsskift osv. om natten, - uden at han behøver en sut eller andet i munden.
7. Hvis dette ikke lykkes og han bliver ved med at søge dig igen og igen, så kan det være en god idé, at far tager over om natten.
8. Far kan evt. tilbyde en flaske sen aften...
Hvis jeres søn vågner om natten, ligger og pludrer, snakker osv. uden at vise tegn på sult og ikke virker ked af det, så er det vigtigt, at du ikke ammer ham, for at få ham til at sove. Mange børn vil på grund af det store udviklingsspring, som de går igennem netop i denne alder, have en periode, hvor de om natten ligger og pludrer. De er ikke kede af det, men ligger og øver deres stemme, udnytter de mørke nattetimer til at snakke og de virker meget friske - og ja, frustrerende. Det er dog en periode og det stopper normalt igen.
Det er igen samtidig vigtigt, at hans rytme om dagen følges, så selvom han har været vågen om natten, så skal han lige nu ikke sove længere om morgenen eller forlænge sin dagssøvn ekstra meget - fordi det så naturligt vil kunne påvirke næste nat og igen give jer nye udfordringer. Dagsrytmen skal så vidt muligt holdes - uden at man naturligvis bliver rigid.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.