Brev:
Udtrapning af amning og væskebehov II
Hej Helen
Tak for dit svar. Jeg har lige brug for at stille er par spørgsmål, inden jeg finder en revideret madplan.
Behovet for ændringer er blevet mere påtrængende, da den ustabile periode ikke helt vil slippe. Vi har nu tiltagende nætter, hvor bettemanden vågner 2 gange og søger brystet om natten (mellem 21-06)) - her plejer han kun at blive ammet 1 gang (sådan omkring 2 tiden). Og så har dagslurene også gået fra stabilt at ligge på hhv. 2 & 2 samt 1 & 3 timer til nu at svinge meget og nogle dage kun nå op på et par timer samlet - og det har været sværere at få puttet i barnevognen. Hvor han tidligere er faldet hurtigt i søvn og kunne lægges ned fra siddende relativt hurtigt, har han nu brug for at sidde op i længere tid og kan også blive frustreret, når han bliver lagt ned.
Mine spørgsmål kommer her;
- Tænker du, at det er ok at indføre et mindre (letspiseligt) måltid inden putning til middag i stedet for en amning? - måske frugtmos og/eller gulrodsmos, som er favoritten. Det har jeg haft held med nogle gange - netop for at sikre en god længde på luren. Jeg har gjort det, når formiddagsluren har været lang (3 timer), og hans middagsmad derfor har ligget tidligt i vågentiden, som er på omkring 3 timer til middag - netop for at sikre en lur på en times tid, selvom han har brugt de fleste af dagssøvn-timerne (han sover typisk max 4 timer om dagen).
Det ville være rarest for os i familien at sætte noget andet end amning ind, fordi vores dreng ikke kan tage flaske. Det betyder noget for mig at have mulighed for at tage ud om dagen alene i længere tidsrum - og det gør også noget for min mand og dreng (og deres relation), at de får mulighed for at være selv.
Jeg har været og er til dels stadig meget primær for ham, og jeg skal starte igen på arbejde til januar, hvor min mand kommer på barsel.
- Jeg genkender i stigende grad, at appetitten til morgengrøden ikke er stor. Særlig hvis vi ikke har sovet så længe efter morgenamningen. I den forstand kunne ...
... det måske alligevel være en ide at kvitte denne. Han bliver jo 8 mdr. om en uge. Kunne et sent grødmåltid om aftenen hjælpe til med, at han vågner mindre søgende og utilpas om morgenen, når han ikke tilbydes brystet? Og er det ok ellers at vække ham ved at tage ham armene og snakke stille til ham? Og kan man så håbe på på sigt, at han vil kunne gå tidligere i seng (det har umiddelbart ikke været tilfældet - og det har dermed forkortet nattesøvnen)
- Tror du, det vil hjælpe at lægge en amning ind om dagen - gerne om eftermiddagen - ift. at stille hans mælkebehov helt her og dermed minimere natamningen. Eller vil han i så fald bare spise lidt mindre skemad eller bare indtage mere generelt?
- Når min dreng puttes til natten er det nu lykkes os, at jeg ammer liggende. Selvom han kan have uro, er vi nået til, at han godt kan finde roen i sengen, hvor han skal sove, med min hjælp (Jeg f.eks. hhv. lægger mine hænder med let tryk på ham, nusser/ager, rokker på hoften, synger). Vi er derfor kommet helt væk fra at blive vugget i armene eller at falde i søvn/hen i armene ifm. amning.
Han får det ene bryst lige inden putning i stuen, derefter bliver han gjort klar til natten, hvorefter han får bryst liggende i sin seng (den står i spænd op til vores seng, og siden er taget af). Han falder dog altid først i søvn, når han har diet - enten helt ifm. eller lige efter. Han bliver ammet på begge bryster til natten men kun på ét bryst om natten og morgenen. Ift. natten er amningen og søvnen dermed tæt forbundet - hvad kan jeg gøre for på en god og gradvis måde at arbejde væk herfra? Hvis det kan lade sig gøre på en ordentlig måde, ville jeg gerne stoppe med at amme, eller være tæt på, når jeg skal starte på arbejde til januar.
- Jeg nævner det lidt ovenfor; hvis jeg skal have minimeret eller helt fjernet natamningen - skal jeg så bruge den metode, du beskriver i din bog (med at trække sig hurtigere og hurtigere) først og derefter øge amningen om dagen - eller omvendt.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt