Svar: Stadig søvnproblemer - 14 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage:)
Jeres aftenrytme ser umiddelbart rigtig fin ud og der er ikke noget, som I kan ændre her. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan bibeholde rutinen med aftensmad, bad, godnatgrød og så blive puttet. Genkendelighed giver tryghed og netop denne rutine vil hjælpe jeres datter med at indstille sig på, at det er ved at være sovetid, så hun bedre kan overgive sig til søvnen.
Det er også vigtigt, at I holder en fast rytme hele dagen igennem. Det betyder, at hun skal op til samme tid om morgenen, hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend - og uanset om hun er faldet i søvn kl 20 eller 23 eller har været vågen om natten. Det er vigtigt med et fast stå op tidspunkt, fordi dette spiller ind på resten af dagens rytme.
Det er på samme måde vigtigt, at hendes middagslur ligger til fast tid hver dag (uanset om hun sover en eller to lure), ligesom det er vigtigt, at hun ikke sover efter kl 16. Og så er det også vigtigt, at hun ikke forlænger sin dagssøvn og afkorter sin nattesøvn. Så selvom hun godt kan være ekstra træt, fordi hun sover sent om aftenen, så skal I være opmærksomme på, at hun ikke begynder at sove ekstra om dagen, fordi det så naturligt vil gøre, at aftenerne og nætterne igen kan blive svære.
Og ja, så kan det faktisk være en god idé, at I prøver at putte hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil kunne falde i søvn inden for ca. 15 min. Hvis det er klokken 23, så må I prøve at putte hende der. Stille og roligt skal I så rykke ...
... puttetidspunktet frem, så hun puttes 22.45, 22.30, 22.15, 22.00, 21.45 osv. indtil I rammer det puttetidspunkt, som passer til hende og hendes behov.
I vil højst sandsynligt ikke kunne flytte puttetidspunktet frem aften efter aften. Nogle aftener skal I bibeholde samme tid i flere dage, før I kan flytte på tidspunktet igen. Det vil sandsynligvis også være sådan, at hun en aften pludselig kan puttes tidligere, måske er hun parat til at sove allerede kl 21, og så aftenen efter, skal hun puttes lidt senere igen. På den måde er I nødt til at være lidt fleksible.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé, at I forsøger at rykke badet og aftengrøden lidt, så det ligger lidt senere - uden at hun skal tilbydes dette kl 23 - det er for sent, og det er vigtigt, at hun ikke vænnes til at skulle spise på dette tidspunkt. Også her skal I derfor prøve at finde balancen mellem at tilbyde bad og grød lidt senere, uden at det bliver alt for sent. Mit forslag vil være, at I prøver at holde jer til omkring kl 21...
Når dette er sagt, så fortæller I dog også, at I slukker lyset, når I er færdige med at læse, og det er her, at hun begynder at græde. I skal derfor være opmærksomme på, om hun kan have en lille smule lys hos sig, så det ikke er nødvendigt at slukke lyset. Lys nok til at hun kan få læst højt, men ikke så meget lys, at det er nødvendigt at slukke det. Måske vil hun så kunne falde i søvn mod at I som nu sidder der, holder lidt i hånden, synger en godnatsang eller lignende.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.