Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn - part two


20. november 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sanne

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver igen, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeg tror IKKE, at du gør noget forkert. Det lyder som om, at du har forsøgt stort set alt - både med din dreng og din datter og måske er det blot tiden, der skal arbejde lidt for jer:)

Det lyder meget fint med mælk ca. hver 3 time. Det varer til 8 måltider i døgnet, og det er helt alderssvarende. Nogle børn spiser lidt mere, andre spiser lidt mindre. Når man tæller timer, så er det fra en amning starter og til en ny amning begynder - også selvom barnet måske kan være 40 minutter om at spise...

Det lyder som om, at det lige nu går rigtig fint uden supplement på flaske, og du må naturligvis gerne nøjes med at amme:) Det er dejligt, at det fungerer godt for jer, og det er naturligt lidt mere praktisk i hverdagen, når du kan lægge til brystet og ikke også skal gøre flasker parat.

Jeg synes bestemt, at du skal forsøge at tilbyde ham mælk som en fast del af putteritualet. Som du selv skriver, er det svært at få hem til at sove særligt længe, hvis han ikke får mælk først, fordi han naturligt så vil vågne og søge brystet fordi han er sulten. Samtidig er det at få mælk og det at sutte også afslappende og det hjælper ham til at koble fra og overgive sig til søvnen.

At de i din mødregruppe ikke oplever effekt af at amme før lur er helt usædvanligt. De fleste børn har brug for mælk før de skal sove.

Når han har taget en god lang lur på 2-2.5 time, så vil han naturligt være sulten/tørstig, når han vågner. Her skal du derfor tilbyde ham brystet. Nogle gange vil han spise rigtig længe og dermed spise et hovedmåltid her - og det skal han have lov til. Andre gange vil han spise kortvarigt og blot slukke tørsten og så lader du ham spise sådan. Du må på den måde gerne lade ham selvregulere. Når han så skal sove igen, så tilbyder du ham atter brystet - og det er et tilbud, hvor han kan tage det, som han viser behov for. Det vil sige, at hvis han har spist rigtig godt og var meget sulten, da han vågnede, så vil han før sin lur måske kun die lidt, få lidt tørstslukkende mælk og så falde i søvn derefter. Hvis han ikke har spist så meget, da han vågnede, så vil han spise mere nu og kan derefter blive puttet. Hvis han kun har "taget toppen" før sin lur, så starter du på det bryst og lader ham spise i bund der, når han så ammes næste gang. Hvis han har spist rigtig godt i bund, så tilbyder du ham modsatte bryst, næste gang han ammes. På den måde sikrer du ham både den vandholdige og den lidt federe mælk, der giver ekstra mæthed og ligger godt i maven.

Det er rigtig fint, at du arbejder bevidst på at hjælpe ham til en rytme, hvor han hjælpes til at sove, og hvor du arbejder på at han samlet sover ca. 5 timer om dagen. Du må meget gerne trille ham i barnevognen eller lægge dig sammen med ham i dobbeltsengen midt på dagen, for på den måde at holde ham sovende - og også give dig selv et hvil. Det, at du forsøger at holde fast i hans puttetider og hjælper ham til at sove, vil hjælpe jer fremover. Det er med til at påvirke hans indre ur, så han får en indre fornemmelse for at have brug for at sove og dermed kunne falde i søvn, når du putter ham.

Nogle børn har bare rigtig svært ved at fornemme, hvornår de skal være aktive, følge med i alt hvad der sker omkring dem og ...


Annonce

... hvornår de skal sove. Nogle børn har rigtig svært ved at fornemme mæthed og sult, det kan spise hele tiden eller afvise maden selvom de egentlig er sultne og nøder man dem, så tager de pludselig alligevel fat og spiser... Og her kan den rytme, som du forsøger at hjælpe din dreng til, altså ofte hjælpe jer på sigt. Det du gør, lyder derfor fint!

Med den alder han har nu, er det rigtig fint, hvis du kan prøve at se hans dag inddelt i vågne og aktive perioder og så perioder, hvor han skal sove. Han er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille baby. Derfor skal du nu forsøge at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt, når han er vågen, så han får en masse indtryk og stimuli. Og så hjælpe ham med at koble fra og få sovet, når han har haft en aktiv vågen periode - og så netop hjælpe ham med at få en god soveperiode, så han vågner med energi til at lege og være aktiv igen.

Nogle gange kan det hjælpe at lægge et bad ind før middagsluren, det aktivere ham ofte rigtig godt både motorisk og mentalt og han vil måske sove bedre efterfølgende. Du kan her f.eks. amme ham, når han vågner af sin morgen/formiddagslur, derefter lege lidt, pludre lidt osv. Så kan han komme i bad. Badet afsluttes med god frottering i håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. hvad han nu har behov for. Så kan du amme ham igen (han bruger naturligt mælk/energi under badet og vil naturligt derfor have brug for lidt ekstra) og så kan han blive puttet til middagslur. Det kan være et forsøg værd, for at se om han så vil sove lidt bedre i løbet af dagen.

Når han sover godt om aftenen, så er det måske også fordi hele familien her er samlet - og måske er du mere rolig og det smitter af på ham. Det er dejligt, når I alle fire er hjemme og det responderer han godt på. Nogle børn bliver mere grædende og urolige om aftenen, de bliver overtrætte, kan slet ikke koble fra, bliver forstyrret af storesøster, far osv. men ikke alle børn - nogle børn bliver faktisk mere rolige om aftenen og hos jer måske også takket være den rytme og den søvn du har hjulpet ham til at få i dagtimerne...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så selvom du synes, at det er rigtig hårdt og du synes, at det hos jer er meget anderledes end hos de andre i mødregruppen, så lyder det som om, at du gør mange gode ting:)

Jeg er enig med dig i, at I må se hvad tiden bringer omkring skemad og introduktion af dette. Det afhænger helt af, hvad han viser behov for, når han bliver ældre. Man kan sige, at netop skemaden ofte vil være med til at skabe lidt mere rytme, og det vil være rigtig godt at arbejde på, at han f.eks. tilbydes skemad, når han vågner af en lur og tilbydes mælk før han skal sove næste lur. På den måde vil mange opleve at netop skemaden har en positiv effekt - fordi det hjælper til at sætte dagen lidt i system og der bliver mere faste spisetider og sovetider. Den rytme du allerede er i gang med at lave, passer rigtig fint med dette - og derfor må det vurderes til den tid, hvornår han skal have skemad. Det anbefales at man tidligst starter ved 4 måneder og senest går i gang ved 6 måneder. Hvis han stortrives med din mælk og ikke virker parat til skemad, skal du vente til han bliver parat. Det er ikke hans alder, der styrer det, men hans signaler:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det har givet lidt ro med på vejen:)

Stort knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce