Annonce

Annonce

Svar: Søvn, 14 måneder


20. november 2015

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Du

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har læst flere af mine bøger, tak :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring jeres datters søvn.

Jeg tænker, at du har ret i, at det er en fase, og at I lige nu derfor skal give det lidt tid. Det er ofte sådan, at børn i den periode, hvor de begynder at gå fra to til en lur, vil ændre deres søvnvaner og at man derfor er nødt til at være lidt fleksibel. Det betyder, at jeres datter både kan ændre sit puttetidspunkt og sit stå op tidspunkt og også kan ændre sit søvnbehov om dagen - så hun både sover mere og sover mindre.

Der sker ikke noget ved, at jeres datter lige nu sover lidt mindre, end hun plejer, eller end hun gennemsnitligt har behov for. Det vigtigste er at hun forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være rart at komme i seng og hun skal kunne falde i søvn uden at I kæmper om det - ligesom det vil være super godt, at I nu arbejder på, at hun fortsat skal falde i søvn i egen seng, så hun fremover forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover.

Det er helt fint, hvis hun om dagen kan sove 2-3 timer. Enten fordelt på to lure eller på en lidt længere lur. Du skal lige nu ikke bekymre dig omkring, hvorvidt hun sover 2 eller 3 timer, du må gå ud fra, at hvis hun falder fint i søvn om dagen og hun vågner af sig selv, så har hun fået den dagssøvn, som hun lige nu behøver.

Om natten vil det så være godt, hvis hun kan sove 10-11 timer f.eks. sove fra kl 20 til 06.30. Det er helt okay, at I vækker hende, hvis hun ikke vågner af sig selv - og det vil faktisk være rigtig fint, at hun også bliver vækket om dagen, hvis hun pludselig begynder at forlænge sin dagssøvn, så hun måske sover 3-4 timer om dagen...

Og så skal I holde øje med at hun ikke sover om eftermiddagen, når I er på vej hjem fra dagpleje. Hvis ...


Annonce

... hun har tendens til at tage en lille powernap, når I henter hende, så kan dette være forklaringen på, at hun har svært ved at falde i søvn om aftenen og er vågen. Søvn efter kl 16 vil i denne alder kunne "æde" af nattesøvnen...

Og så er løsningen, at I lige nu ikke putter hende før hun er parat til at sove. Det vil sige, at hvis hun ikke kan sove før klokken er 21.30, så skal I ikke putte hende før. Hun skal så stadig op til samme tid om morgenen, stadig sove samme mængde søvn i løbet af dagen og stille og roligt forsøger I så at putte hende tidligere og tidligere. I skal bruge samme ritual som nu med bad, godnatgrød, puttebamse osv. Så hun kender rutinerne og forbinder det med at skulle sove - men hun kender ikke klokken - og stille og roligt putter I hende så kl 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 osv. indtil I rammer det puttetidspunkt der passer til jeres datter.

Det tager tid at ændre på en søvnrytme, og I skal være forberedt på, at I nogle aftener skal bibeholde samme puttetidspunkt i flere dage, før I kan putte hende tidligere igen. Det vil ofte også være sådan, at hun måske en aften pludselig kan puttes tidligere og aftenen efter, skal hun så puttes lidt senere igen. Det vil f.eks. være normalt, hvis hun tre aftener i træk puttes 20.45, så er hun pludselig parat til at sove allerede 20.15 og puttes der, men aftenen efter er hun først parat til at sove 20.30 og puttes så på dette tidspunkt i flere dage, før hun måske kan rykkes frem...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når jeg skriver, at det kan tage tid så betyder det 5-6 uger og det er under forudsætning af, at der ikke sker nogle ændringer undervejs, som f.eks. dagplejeskift, flytning, sygdom eller lignende.

Du kan læse mere om søvnrytmeproblemer i min bog om børn og søvn. Læs f.eks. "når dit barn sover for sent om aftenen" side 41...:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce