Svar: Søvn, baby 3 måneder
Kære bekymrede forældre
Tak for jeres brev :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.
I fortæller, at jeres dreng gennem længere tid, har haft svært ved at sove, og det lyder som om, at han ikke helt har sovet det, man synes han burde... Men det gør han nu, og det er derfor nærliggende at tro, at han har noget "der skal indhentes", og at han derfor lige nu sover lidt mere end de fleste:) Det ses nogle gange, at børn efter en periode med manglende søvn, pludselig sover ekstra meget og på den måde får indhentet lidt af deres behov og det er rigtig fint - det må han gerne.
Han sover dog en del mere end gennemsnittet. De fleste børn sover i 3 måneders alderen ca. 15 timer i døgnet, og jeres dreng sover lige nu ofte op til 18 timer i døgnet. Derfor skal I holde øje med, om han er sløv. Han må ikke virke sløv. Det er vigtigt, at han melder sig til måltiderne, at han vågner, spiser og virker sulten, tager godt fra. Det er vigtigt, at han når han er vågen, pludrer, reagerer på jer, smiler bevidst til jer og rigtig gerne vil kommunikere. Det er vigtigt, at han ikke er slap i kroppen, men bruger sig selv motorisk, øver sig i at trille, dreje omkring, putter fingrene i munden osv. Det er vigtigt, at han reagerer på at få tøjet af, komme i bad osv.
I skal holde øje med, at han spiser 6 hovedmåltider i døgnet. I skal sikre jer, at han har tilsvarende gode tunge tissebleer og at han har godt gang i maven:)
Hvis I er i tvivl om, hvorvidt han kan være sløv eller sove, fordi han måske ikke er helt rask, så er det vigtigt, at I lige får jeres læge til at tjekke ham igennem.
Hans nattesøvn varer ca 11.5 time - og det må den naturligvis gerne, men det er helt naturligt, at han så sover meget let hen mod morgenstunden, ligesom han kan have en del ...
... maveuro der. Han tager ikke skade af at sove uroligt de sidste timer af natten.
Når børn vågner og græder, så skyldes det ofte, at de vågner op fra den dybe søvn - og så går der lidt tid før de bliver i godt humør. De vokser ofte fra det og det bedste I kan gøre er, at give ham lidt mælk af vågne op på og gerne tage ham over i jeres seng, give ham lidt nærhed osv. så han hjælpes til at vågne stille og roligt op.
Det kan også tænkes, at I måske skulle prøve at hjælpe ham til en lidt kortere nattesøvn, så I lader ham sove sin 3 lur om aftenen, så han f.eks. sover mellem kl 17-18.30 - og herefter måske er vågen i et par timer og først puttes 20.30 til natten. Det vil sige, at I kan tage ham op, når han har sovet 1-1.5 time, aktivere ham lidt om aftenen, tilbyde ham mælk og så putte ham senere til natten. Det kan godt være med til at gøre en forskel på nattens forløb og hans uro hen mod morgenstunden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn i denne alder fordeler deres søvn sådan, at de sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen, fordelt på tre dagslure. Mange børn vil i denne alder gå meget sent i seng, nogle gange ikke før klokken er 22-23, hvilket er helt okay og som sagt helt normalt for alderen. Derfor kan det måske ændre lidt hos jer, hvis I afkorter hans nattesøvn lidt og forsøger at putte ham senere - ved at afkorte dagens 3. lur, så natten ikke starter helt så tidligt... Men det er naturligvis en balance, for han skal jo også have lov til at sove, hvis han er træt og tydeligt viser behov for søvnen...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og som sagt, er det helt fint at få jeres læge til at tjekke ham igennem, hvis I vil sikre jer, at der ikke er en fysiologisk forklaring på, hvorfor jeres drengs søvnbehov er ekstra stort:)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.