Annonce

Annonce

Brev:

Aftenrutine


26. november 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Aftenrutine

Kære Helen.

Jeg har tidligere skrevet til dig angående vores søns sovemønster. Han er nu lidt over 2 år og han er ellers en glad og skøn dreng.

Hans mønster er: han bliver vækket hver morgen kl. 6.30 og vi starter dagen med morgenmad og at gøre ham klar til vuggestue. Han er typisk i vuggestuen cirka 6 timer mand-fred. Der er aldrig nogle problemer med at putte ham i vuggestuen, de siger at han falder i søvn med det samme (sover 12-13.30). Han sover udendørs i hans vogn. Her har han indtil for 3 dage siden sovet 2 timer og skal vækkes af pædagogerne fordi at han sover så tungt.

For 3 dage siden bad vi pædagogerne prøve at vække ham efter halvanden time fordi at han er så utrolig svær at få til at sove om aftenen. Han er så svær at få til a sove om aftenen og vi gruer for soveseancen hver dag. Vi har ihvertfald ingen ”lade-op-voksen-tid” og vi er så udmattede.

Det skal siges at han aldrig har været nem at få til at sove om aftenen, om dagen har der stort set aldrig været problemer med at sove. Vi har puttet ham fast kl. 19 tidligere, men det kan tage op til 2 timer at få ham til at sove. Så vi har nu, efter dine råd til andre, prøvet at putte ham senere så vi ved at han er træt. Vi har så puttet ham kl. 20 og han er faldet i søvn kl. 20.40. Hvilket er okay i forhold til tidligere.

Rutinen har vi også ændret på, tidligere har han ligget i sin tremmeseng, men den er byttet ud med en juniorseng da det virkede som om at han følte sg fanget i den anden. Men han skreg og græd så ulykkeligt da han lå i sin seng, også selvom vi lå på gulvet ved siden af ham og holdt ham i hånden. Det har simpelthen været for hårdt for ham og os med al den skrigeri og vi forstår ikke helt hvorfor han er så ulykkelig når vi er lige ved siden af ham?

Det har eskaleret her efter at vi er flyttet og vi tænker dette kan være årsagen. Han er flyttet i nyt hjem og ny vuggestue for 1 måned siden. Vi kunne slet ikke ...


Annonce

... have at han var så ulykkelig og derfor har vi faktisk i 1 uge måtte trille ham i søvn i hans klapvogn udenfor. Dette kunne dog også tage 45 minutter. Men det er jo ikke holdbart at trille ham ude og han begyndte også at vågne om natten, måske fordi at vognen ikke trillede? Nu læser vi for ham og siger godnat og ligger os selv i sengen, med lyset slukket (lille lampe tændt) og han græder indimellem men slet ikke som før.

I starten pegede han mod døren og ville ud så vi lod døren stå åben, men han går bare ud og leger i mørket og det er jo ikke sikkert for ham. Så vi har den lukket nu sådan at han er sammen med os. En lille madras og hans pude og bamse samt dyne ligger ved siden af vores seng. Han bruger cirka 1 time på at kravle henover os, gå lidt på gulvet, slå os i hovedet, græde lidt og han falder simpelhen i søvn af udmattelse (føler vi). Han er ikke så glad om dagen som han plejer og vores aftener er rigtig hårde. Han er utilfreds med alt og der skal intet til før han græder. Han får alt for lidt søvn til hans behov. Han har altid sovet 11-12 timer om natten og nu er det 10 timer om natten og halvanden om dagen.

Her til aften var han meget utilfreds over middagsbordet over små ting som han aldrig har reageret på før, han virkede så træt, gned sig i øjnene osv så vi puttede ham kl. 18.45 og først her kl. 20.35 sov han. Det positive er at han ikke skriger/græder (kun lidt småklynk hist og her) men slet ikke som før.

Synes du at vi skal holde fast i metoden, men stadig putte ham senere måske kl. 20.30, velvidende at han bliver rigtig træt om dagen og særligt om aftenen? Vi synes jo at det er lidt mærkeligt at han viser træthedstegn allerede fra kl. 17.30 , men alligevel først sover 20.30-21-.00 fordi at han ikke kan overgive sig søvnen.

Det er i øvrigt gået super godt med overgangen til den nye vuggestue og han er meget glad for at være der og virker ellers glad for hans nye hjem.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce