Annonce

Annonce

Brev:

Utilfreds baby


26. november 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Utilfreds baby

Kære Helen

Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg skal starte, for jeg synes, at jeg oplever problemer på alle fronter med vores datter og min fornemmelse siger mig, at de hænger sammen.

Min datter blev født for 6 uger siden. Hun var en stor pige på 4 kg, og efterfølgende har hun taget fint på, så ud fra de parameter trives hun, som lægen siger. Derudover er hun en stærk pige og virker til at udvikle sig motorisk hurtigt. Men det er så stort set også det.

Min datter er en meget utilfreds baby og har været det fra starten af. Hun græder eller faktisk skriger virkelig meget i løbet af dagen. Hendes skrig er utroligt højt. Det lyder som om, at man slår hende, hun bliver tomatrød i hovedet og tårerne løber. Min sundhedsplejerske siger så pænt, at hun er god til at sige til. Men det er meget begrænsende for mig, for jeg er angst for at tage ud med min datter, hvis hun nu skal få en skrigetur. Der har været snak om kolik, men jeg er begyndt at tro, at det også handler om, at det er sådan hun siger til og fra. Men jeg ved det ikke.

Hun har da også maveproblemer. Hun får meget luft i maven og slår virkelig mange høje prutter og bøvser og trækker benene op. Jeg ved hun også skriger når hun har ondt, men hun skriger også på den måde når hun vil ammes, ikke gider lege, er træt osv. Vi har prøvet zoneterapeut, at skifte d-dråber til lactocare og at skære mælkeprodukter ud af min kost. Intet ser ud til at virke. Hun har stadig ondt. Jeg har også tænkt på, om hun kan have refluks, for jeg har lagt mærke til, at hun ofte bliver ked af det efter at have gylpet, og når hun har spist tager hun altid hovedet meget bagud.

Derudover kan min datter ikke sove alene. Hun kan for det meste kun sove ovenpå én eller helt op af. Hun vil hverken ligge i sin lift eller seng. Hun vil kun ligge i barnevognen, når den kører, der kan hun godt ligge i noget tid og ...


Annonce

... sove, indtil hun vågner og skriger. Det er så frustrerende, at selv når hun sover, så har man ikke ”fri”. Vi har prøvet svøb, at ligge hende inden hun falder i dyb søvn, og at ligge hende når hun har sovet i noget tid i vores arme. Kun nogle gange kan man være heldig, at hun kan tage en time eller to alene, men det er sjældent. Og det var kun lige da mælken løb til, at hun kunne sove alene i 3-4 timer for sig selv.

Hvis hun sover ovenpå én skal man ofte vugge hende lidt, fordi hun vågner hurtigt op. Om natten sover hun helt op af mig og der sover hun faktisk okay. Hun kan godt sove fra eks. 00 til 8-9 kun afbrudt af amning og at blive skiftet. Men for at falde i søvn skal hun altid vugges i ens arme eller ammes ellers overgiver hun sig ikke.

Min datter har et stort tryghedsbehov og vil gerne bæres rundt. Hun kan kun ligge alene og kigge meget meget kort tid. Hun vil gerne vugges hele tiden i ens arme. Hvis man leger med hende lidt, får hun lige pludselig nok og hun falder først ned, når hun falder i søvn i ens arme, eller når jeg ammer hende.

Hun elsker at blive ammet. Vil gerne ammes meget ofte. Om dagen går der for det meste tre timer (nogle gange kun 1-2). Om aftenen vil hun for det meste med 1-2 timers mellemrum. Hun har et kæmpe suttebehov og er født med suttevabler på hænderne, så det kan ofte være svært, at bedømme om hun er sulten eller vil trøstes ved brystet. Vi har givet hende sut, men det er kun kort tid hun vil tage den. Min læge foreslog jeg skulle prøve at afkorte hendes måltider, og min sundhedsplejesker har foreslået, at jeg skal prøve at trække den længere tid mellem amningerne, fordi de mistænkte, at hun overspiser. Men ingen af rådene hjælper, da hun bare bliver så ulykkelig og skriger og skriger.

Jeg håber, at du kan komme med nogle råd eller tanker til nogle af mine problemer.

Med venlige hilsner
Pernille

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce