Svar: Meget korte lure og også bøvl om aftenen
Kære Pia
Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.
Du fortæller, at Daniel er motorisk meget aktiv. Han bruger sig selv rigtig meget, triller, drejer om egen akse, forsøger at krybe osv. og han ligger sjældent stille længe af gangen. Det lyder derfor som om, at han har en vis rastløshed, som gør det svært for ham at ligge stille. Det er svært for ham at finde fysisk ro.
Derudover fortæller du, at han er født 4 uger før tid. Han lyder ikke til at være særligt påvirket af dette - men det kan godt gøre, at han har svært ved at koble fra. Han oplever rigtig meget, får rigtig mange stimuli, som kan være svære for ham at kapere - simpelthen fordi han er født lidt før tid - og det kan gøre, at han også drømmer mere, sover mere uroligt, græder mere i søvne osv...
Det kan derfor være en god idé, hvis du på en gang kan forsøge at skærme ham lidt og samtidig hjælpe ham til fysisk ro. Hvordan puttes han i barnevognen? Det kan være en idé, at du putter ham i en sovepose - voksipose, duni-duo, drømmepose, slee-bee og lignende. De fås i mange kvaliteter til mange forskellige priser. Det at blive puttet i en pose, kan hjælpe ham til fysisk ro, så han ikke så let får vækket sig selv, når han slår ud med armene, sparker med benene osv.
Og samtidig kan det også ofte hjælpe ham til at koble fra. Han kan blive skiftet, puttet i soveposen og liggende i den blive ammet og derefter puttet ud i sin vogn. Dette ritual kan hjælpe ham til at vide, at det er puttetid nu. Han forstår, hvad der skal ske og får på den måde hjælp til at koble fra. Samtidig med at du giver ham mælk imens han er puttet i posen - og det gør det lettere for ham at blive flyttet fra favn og ned i barnevognen.
En anden mulighed er, at du lægger dig med ham i dobbeltsengen, når han skal sove middagslur og ammer ham i din seng. Han må meget gerne falde i søvn ved siden af dig i din seng. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned. Bliv hos ham, prøv selv at få lidt hvile, hold dine hænder beroligende på hans krop, så du hjælper ham til fysisk ro med din nærhed - og hvis og når han så efter 20-40 minutter viser tegn på at ville vågne op, så er du parat med brystet, ammer ham igen og hjælper ham på den måde med det samme videre i søvnen. Herefter vil han sandsynligvis kunne tage et lidt længere søvnstræk.
Det er netop en god idé at arbejde på, at det er middagsluren, som skal være en længere lur. Det er helt okay at formiddagsluren er kort og det samme luren sidst på dagen, men middagsluren ...
... må gerne være lang. Det vil også være med til at sikre, at han kan nøjes med 3 lure i stedet for 4 lure.
Det kan nogle gange være en god idé at lægge et bad ind før middagsluren, så du her forlænger hans vågen periode lidt. Samtidig vil badet stimulere ham rigtig godt både motorisk og mentalt og det kan være med til at gøre, at han falder bedre i søvn og også sover bedre til middag.
Du spørger om han får for meget grød og mos.. Det afhænger af, hvad en fuld portion er. Det er vigtigt, at du holder mængden nede, så der stadig er plads nok i maven til mælken, som stadig skal være hans hovedindtag. Det betyder, at det kan være bedre at han tilbydes 3/4 dl. skemad, vand af kop og efterfølgende ammes end at han tilbydes 1.5 dl. skemad, vand af kop og han så efterfølgende afviser brystet eller ikke indtager mælk nok. Det er vigtigt, at hans behov for mælk dækkes hele dagen igennem, så han ikke behøver søge dette ekstra om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han spiser meget - måske 1.5-2 dl. af gangen, så vil jeg foreslå dig, at du i stedet begynder at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt og så giver ham mindre hver gang. Normalt ville jeg ikke foreslå dette til en dreng på 5 måneder, der er født 4 uger for tidligt, men han er en fysisk stor dreng og lyder til umiddelbart at kunne kapere det:)
Jeg ville også overveje at tilbyde ham mælk sen aften. Du fortæller ,at han ofte ammes og puttes kl 19.30 og så får han mælk igen kl 03 og 06.. Jeg tænker, at det kunne være et forsøg værd, at du tager ham op og lægger ham til brystet kl 23.30 (hvis du er vågen der) og på den måde fylder ham lidt ekstra op til natten, for at se om han efterfølgende kan sove lidt mere roligt. Jeg er med på, at når han endelig sover, så har du naturligvis ikke lyst til at tage ham op, men det kunne godt have en vis effekt på jeres nætter, og det kan være en overvejelse værd:)
Og også om aftenen, synes jeg, at du skal prøve at lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham der. Så du også her hjælper ham til fysisk ro og med at blive skærmet - og lad ham gerne falde i søvn i din seng. Sørg for at han ikke kan trille ned af sengen og lad ham ligge - bliv evt. hos ham til han søger dig igen efter ca 20 minutter, am ham igen der og hjælp ham videre i søvnen stadig liggende ved siden af dig. Se om han ikke med din nærhed her, så falder mere roligt i søvn og kan sove - også selvom du derefter stille og roligt lister væk... Og når du så selv går i seng, så ammer du ham igen og herefter flytter du ham så over i egen seng.
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.