Annonce

Annonce

Svar: Skolestart - 5 år


26. december 2015

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og stort tillykke med 5 års fødselsdagen!

Jeg kan godt forstå din bekymring og ud fra det, du fortæller, så synes jeg, at du skal lytte til din mavefornemmelse og derfor lade jeres dreng vente et år med at starte i skole.

For det første er der hans alder. Han er decemberbarn og dermed lige fyldt 5 år - han vil stadig være 5 år, når han starter i skole, og derudover fortæller du, at det ikke vil være start i børnehaveklasse, men derimod i første klasse - det betyder sandsynligvis en del flere regler og krav, som han skal leve op til...

Du fortæller, at I er flyttet til udlandet, og her kan reglerne for skolestart naturligvis være anderledes end i Danmark, men hvis I påtænker at flytte tilbage til Danmark på et tidspunkt, så kan det være en overvejelse værd, at han også skal kunne flytte ind i en dansk skoleklasse og aldersmæssigt passe til sine klassekammerater her. Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at det er fremtiden, som I skal tage hensyn til - I er nødt til at vurdere ud fra, hvad der vil passe til ham nu og her...

Lige nu beskriver I en dreng, som er faldet rigtig godt til i børnehaven. Han vokser af at være der og måden han der bliver mødt på. Han trives med at lege, han elsker udendørs aktiviteter, han er motorisk rigtig meget i gang, og det er naturligt svært for ham at skulle sidde stille i længere tid og koncentrere sig om en opgave eller skulle koncentrere sig om en lærer, det står ved en tavle og taler om et emne...

Han er netop nu begyndt at kunne tegne, sidde mere stille og koncentrere sig om f.eks. at bygge lego eller lignende - og det er super godt. Jeg tænker, at det netop er børnehavens måde at møde ham på, samt hans alder, som giver ham lysten til at kunne dette en gang imellem, og på den måde arbejder tiden lidt for ham. Jeg kan, som du, godt være bekymret for, om han ikke bliver ked af det og kommer til at mistrives, hvis man sætter ham i skole og kræver af ham, at han skal sidde stille og høre efter, skrive bogstaver på en ...


Annonce

... bestemt måde, holde rigtigt på blyanten, kun får få minutters frikvarter osv.. Lige nu er det vigtigste for ham, at det netop er lysten, der driver værket, og at han får små succesoplevelser.

Du fortæller, at han ikke taler sproget - og trods dette, så klarer han sig rigtig godt. At lade ham blive i børnehaven og lade ham vente med at starte i skole til han er 6.5 år, tænker jeg vil styrke ham sprogligt, og naturligt også gøre ham mentalt mere parat. Han må være en af de yngste på sin stue? Og jeg tænker, at det kan være rigtig godt for ham, at han får et år, hvor han prøver at være en af de ældste. Og hvor han samtidig får lov til at vænne sig til landet, sproget, andre regler, rutiner osv.

Jeg hører ikke til dem der siger, at "børn kan aldrig komme for sent i skole" - for det mener jeg faktisk godt, at de kan. Men det er ikke umiddelbart tilfældet hos jer. Samtidig er han jo en dreng, som du skriver, og undersøgelser viser, at drenge kan være lidt senere hjernemæssigt modne. Genetisk udvikler drenge og piger sig forskelligt. Drenge kan godt være 1-1.5 år senere hjerneudviklet end pigerne, indtil de når 8-9 års alderen. Derfor bliver drenge ofte betragtet som dem, der skaber uro i klassen, de kan ikke sidde stille, forstyrrer osv., hvor pigerne bliver rost for at kunne vente, høre efter og kunne koncentrere sig.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle hjerneforskere mener derfor, at det kan være en fordel, at lade drengene vente med skolestart til de er blevet lidt ældre. Det er godt i de yngre klasser, men også godt, når børnene kommer i puberteten, hvor forskellen mellem dem også vil være udlignet mere...

Jeg synes, det lyder som om, at jeres dreng vil have stor glæde af at blive et år ekstra i børnehaven. At det vil styrke ham og give ham succesoplevelser - og det vil være rigtig dejligt, hvis I begynder at mærke, at han så efter et år trænger til nye udfordringer og er mere klar... Lyt til den mavefornemmelse, som I har. Det lyder rigtigt:)

Rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce