Svar: Toiletvanskeligheder
Kære mor til dejlig datter
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om, at jeres datter rent fysiologisk er parat til renlighed. Hun kan godt mærke, når hun skal tisse, hun lyder også til at kunne holde sig - naturligvis kortvarigt - og hun har en fin fornemmelse for, hvad det handler om... Men hun har en mental hurdle, som hun lige skal over...
Det kan naturligvis godt spille ind, at hun er blevet storesøster. Det at bruge ble og bibeholde bleen, er jo en måde at holde fast i "det at være lille" og dermed sikre sig, at hun stadig bliver set og stadig har jeres hjælp. Når man er 4 år, så kan man rigtig mange ting og det er helt naturligt, at I har nogle forventninger til hende - men det kan være svært helt at honorere, når man skal dele jer med en lille ny...
Jeg synes, at I skal begynde at læse lidt bøger for jeres datter om renlighed, om at smide bleen og også gerne om, hvordan kroppen fungerer. Det vil være rigtig godt til at give hende lidt idé om, at nu skal hun til at gå på toilettet ligesom de voksne:)
Det kan også være en rigtig god idé at fortælle hende om drilleblæren. At hun inde i kroppen har en blære, en pose med tis eller hvad I nu vil sige, og at den nogle gange driller. Nogle gange så tisser den, når den ikke skal, andre gange så vil den ikke tisse, når den skal osv. Og I skal sammen hjælpe den med at finde ud af det. Jeres datter ved højst sandsynligt godt, at I forventer, at hun skal tisse på toilettet og ikke i bukserne, men det er svært for hende og hun kan godt føle sig lidt forkert, når hun ikke kan det. Det at give drilleblæren skylden fjerner lidt af den skyldfølelse hun måske har...
Det vil være rigtig godt, at I fortæller hende, at I vil hjælpe hende med at det lykkes. I vil hjælpe hinanden, og at I vil være der, støtte hende osv. og sikre, at I sammen finder ud af det. Hun skal ikke klare det selv, men I hjælper hende.
Derudover vil jeg anbefale, at I indfører helt faste toilettider. I skal ikke spørge hende, om hun skal tisse, men kort og godt sige "kom, du skal lige ud at tisse før vi kører" eller lignende. Og det står ikke til diskussion. Heller ikke selvom hun bliver vred og protesterer - det er en del af den aftale I laver med hende om ...
... at hjælpe hende, så det lykkes for hende, at hun skal gå på toilettet. Det er ikke en regel der kun gælder for hende, det er en regel der også gælder for jer - vi tisser alle sammen før vi kører hjemmefra, vi tisser når vi står op om morgenen, vi tisser før vi skal i seng osv. Og de samme regler gælder naturligt for hende. Når man er 4 år gammel, så begynder man at gå meget op i retfærdighed, tingene skal være fair - og I kan derfor prøve at sælge det ind på, at det gælder for jer alle.
Det vil være nødvendigt med faste toilettider morgen, aften og i løbet af dagen - i forbindelse med måltider, før hun løber ud for at lege, før I kører op at handle eller lignende. Der bør ikke gå mere end ca. 3 timer imellem. Når hun sidder på toilettet så kan I prøve at tænde for vandhanen, så hun kan høre vand der lyder. Det kan nogle gange hjælpe lidt.
Derudover vil hun måske have lidt glæde af et belønningssystem. Det kan være et stykke papir, hvor hun får et klistermærke, hver gang det lykkes at tisse på toilettet. Når papiret er fyldt, så udløser det en lille gave, en tur i biografen eller lignende, altså noget særligt eller noget hun rigtig godt kunne tænke sig... Belønningssystemer fungerer bedst i slutningen af renlighedstræningen, lige der, hvor hun mangler den sidste lille "gulerod" til at komme over sin mentale hurdle, så start ikke med dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I børnehaven er det naturligvis vigtigt at personalet på samme måde som hjemme hjælper hende med at komme på toilettet. Det er ikke nok at sige "I skal lige gå ud og tisse før I løber ud" eller lignende. Hun skal hjælpes derud, så det sikres, at hun rent faktisk forsøger at tisse af. Det lyder som om, at hun nogle gange har så godt gang i en leg, at hun overhører kroppens signaler og derfor når at tisse i bukserne. Det er vigtigt, at hun hjælpes på toilettet, så hun har tid til at lege bagefter og ikke behøver afbryde sin leg mere end nødvendigt...
Natbleen skal naturligvis fortsat bibeholdes. Det er ikke rart for hende at vågne i en våd seng. Og hun må meget gerne opleve, at hun får den på - ikke give hende den på i søvne. Det er helt okay og helt naturligt, at hun har brug for bleen.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.