Brev:
Natteuro, sover en time af gangen
Kære Helen
Jeg vil gerne lige have dit råd mhp at få lidt mere nattesøvn…
Min søn på godt 4 måneder sover meget uroligt om natten (om dagen går det fint – han sover her ca. 2 x 2 timer ude i barnevognen, han skal engang imellem lige vugges et par gange for at sove videre, men alt i alt går det fint).
Han bliver om aftenen puttet kl. 20. Jeg plejer at gå rundt med ham på armen ca. 10 minutter inden han skal i seng, for at han falder til ro, derefter ammer jeg ham i sengen, synger godnat-sang for ham og putter ham i sin egen seng. – Og så lægger han sig som oftest stille og roligt til at sove.
Han sover roligt i ca. 2 timer. Men så er roen også slut. Han vågner herefter med ½ - 1 times mellemrum. Nogle gange med et skrig, andre gange startende med klynk, som så udvikler sig til skrig, hvis ikke jeg gør noget. Jeg kan godt få ham til ro. Der er to muligheder: Han får lov at komme til brystet eller jeg gir ham sutten og vugger ham i 5-10 minutter i hans seng (der er hjul på).
Jeg har forsøgt bare at tilbyde ham brystet et minuts tid og så lægge ham tilbage. Ikke nok – han vil lige have lov at have lidt mælk i maven og ligge og falde i søvn. Jeg har også prøvet at insistere på, at sutten er nok (altså ingen vugning eller amning). Resultatet er, at han bliver meget sur. Tumulten fortsætter natten ud (vi står op kl. 7 – hvor han forunderligt nok og i modsætning til mig – virker glad og frisk). Dog er der mere ro de sidste timer af natten end de første.
Det skal siges, at han tidligere har sovet virkeligt godt om natten. Da han var 1 – 3 måneder kunne han sove 4-7 timer i træk uden amning, sut eller vugning. Derefter er det støt gået ’ned af bakke’. Jeg tillagde det en periode, at han var blevet så stor, at han måtte spise meget ofte om natten. – Hvilket jeg så lod ham gjorde. Men det gik for en uges tid siden op for mig, at det faktisk ikke er tilfældet. Så længe jeg gider vugge ham, accepterer han rent faktisk fortsat fint, at der går 7 timer inden han får lov at spise. Han er altså ikke frygteligt sulten. Ikke ...
... desto mindre kan det bringe ham til ro, at komme til brystet og få lov at spise lidt. Så sover han igen.
Han sover i sin egen seng det meste af natten. Tidligt om morgenen (typisk i forbindelse med en amning) kommer han over i vores seng og tilbringer de sidste timer dér. Sådan har det været siden hans fødsel, og det gør tilsyneladende ingen forskel, om han ligger i vores seng. – Lige bortset fra, at den eneste måde, jeg kan vugge ham i vores seng, er ved at sidde og hoppe i sengen :o)
Der har været en del forandringer i hans liv den sidste måneds tid. Vi flyttede for en måned siden tilbage til Danmark (efter at have boet de første måneder af hans liv i Berlin), han har måttet undvære sin far, som har skullet færdiggøre sit studie inden han også kommer til Danmark (om et par dage). Der er kommet flere mennesker ind i hans liv (venner og familie her i DK). Desuden er han for en uges tid siden begyndt på ske-mad (jeg skrev til dig herom). Det går forbløffende nemt. Han spiser en portion grød 1-2 gange om dagen med veltilfredshed. Dog har jeg lidt svært ved at få ham til at drikke af kop (med eller uden sut). Han tager lidt men ikke meget, og jeg synes også hans tissebleer er blevet lidt mindre. Er det noget jeg skal gøre noget ved (hvad)? Han får sit (sidste) grødmåltid kl. 17:30 og ammes kl. 20.
Han virker dog om dagen upåvirket af forandringerne og er glad og veloplagt (og sover som sagt også fint om dagen), og det er heller ikke sådan, at det pludseligt er indtruffet på én gang, men altså flere ting over en måneds tid.
Vi er vist kommet ind i en ond cirkel. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad hans uro skyldes (har end ikke en klar fornemmelse af, om han har ondt eller det skyldes utryghed eller blot vane) og lige så lidt ved jeg, hvordan vi skal få det vendt. Jeg synes jo, det er en dårlig ide, at han skal have for vane at skulle vugges, når det nu ikke har været nødvendigt i 4 måneder. Og ½ - 1 times søvn af gangen er simpelthen for lidt for os begge.
Håber du kan hjælpe mig lidt på vej…
Mange hilsner,
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.