Svar: 4.5 måned og vågner meget tidligt
Kære Idas mor
Tak for dit brev :)
Du har helt ret i, at når man ser på Idas rytme og samlede søvnindtag, så lyder det rigtig fint og forventeligt, at hun sover 5-6 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten. Det betyder at hun umiddelbart godt kunne forventes at sove fra kl 20 til 06...
Det er dog sådan, at mange børn i denne alder går sent i seng. De har en sen søvnrytme - sover ofte tre lure dagligt, hvor den sidste lur måske ligger omkring kl 19, og så sover de ikke før klokken måske er 22. Jo senere natten starter jo senere vil hun naturligt ofte stå op...
Jeg tænker derfor, om det måske kunne hjælpe jer, hvis du forsøge at putte Ida til en 3. lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, så hun her sover måske bare 30-40 minutter, kommer op, er vågen, pludrer, leger lidt osv. At hun således er vågen sammen med jer om aftenen, mod at hun så puttes senere til natten og dermed sover lidt længere om morgenen...
Der er i princippet ikke noget i vejen for, at hun sover to lure og ikke tre, hvis hun trives med det, og det fungerer for jer, men det lyder som om, at det ikke helt fungerer. Jeg tænker derfor, at en formiddagslur på 3 timer, en middagslur på 1-2 timer og så en powernap på 1/2 time, måske vil give en ændring hos jer.
En anden mulighed er, at du prøver at lægge et bad ind før hendes middagslur. Et bad kan aktivere hende ekstra ...
... både motorisk og mentalt og det vil ofte være med til at forlænge hendes vågenperiode lidt - hvorved hun så vil sove en lidt senere middagslur, og dermed også vågne senere og dermed skulle sove lidt senere til natten og altså stå lidt senere op...
Hun har en alder nu, hvor hendes søvn indeholder flere og flere stadier og i sammensætning begynder at minde mere om større børn og voksnes søvn. Nogle børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og det kunne godt lyde som om, at hun måske drømmer rigtig meget hen mod morgenstunden og har svært ved at komme videre i søvnen her. Det er sandsynligvis noget hun vokser fra - og indtil videre lyder det rigtig fint, at du forsøger at afpasse hendes flasker, så hun med dem hjælpes til at sove videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er godt tænkt, at du forsøger med flasken tidligere på natten - prøv gerne sen aften før du selv går i seng, for at se om det kan være med til at ændre på hendes rytme. Hvis hun lige nu kan sove fra 20 til 02.30, så ville det måske ændre noget og gøre en positiv forskel for jer, hvis hun sov fra 23.30 til 05... Prøv derfor med en flaske sen aften, som hun kan få mere eller mindre i søvne for at se om I kan hjælpe hende til en rytme, hvor hun tager sit længste søvntræk fra midnat og ikke om aftenen, som nu...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.