Svar: Tandbørstningen volder store problemer
Kære mor og far
Tak for jeres brev :)
Når man er 10 måneder gammel, så er det meget svært at forstå, hvad det er I vil og gør. Jeres dreng vil naturligt lukke munden for tandbørsten, det sker som en naturlig refleks, og han vil protestere, fordi han ikke forstår det.
Tænderne skal som udgangspunkt børstes to gange dagligt, morgen og aften. I bør bruge tandpasta, men meget lidt - ikke mere end hvad der kan være på hans lillefingernegl.
Det er rigtig fint, at I har forsøgt at lægge ham og sætte ham på puslepuden, det er fint at forsøge lidt forskellige metoder, for at se, hvor han er mest tryg. Jeg vil anbefale jer, at I lige nu prøver at sætte jer med ham på skødet eller lader ham sidde på et bord, med ryggen mod den, som børster tænderne. Det kan gøre det lettere at få overblik over hans tænder, når I holder ham på denne måde, og han vil føle sig lidt mere tryg, når han sidder op af jer.
Sæt ham evt. foran et stort spejl, så han kan se både sig selv og jer og bedre kan følge med i, hvad der sker.
I må gerne synge en lille sang f.eks. "du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder" eller lignende. Det vil på sigt gøre, at han kan følge lidt med i tandbørstningen og når sangen slutter, så er I færdige.
I må ...
... gerne give ham en tandbørste, evt. en kombineret tandbørste og bidering at bide og gumle lidt på, før I går i gang. Lad ham holde den i hånden, når I så børster hans tænder med en anden børste.
Prøv at børste tænderne på samme måde hver gang. Det giver genkendelighed og dermed tryghed. Samtidig husker I også selv at få børstet alle tænder.
I takt med at han får alle sine mælketænder, vil det være rigtig godt, at I børster i følgende rækkefølge:
- Start med at børste alle tyggeflader i over- og undermund.
- Børst derefter ydersiden af tænderne i overmunden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Børst indersiden af tænderne i overmunden.
- Børst ydersiden af undermunden.
- Børst indersiden af undermunden.
Hvis han lige nu er helt ulykkelig og protesterer voldsomt, når bare han ser sin tandbørste, så er det vigtigt, at I ikke presse for meget på, men forsøger at få ham gjort tryg igen. Gør det så vidt muligt til en leg og stop med tandbørstningen før han bliver alt for ked af det, så han ikke oplever det slem, men finder ud af, at det faktisk kan være okay. I takt med at han bliver tryg ved situationen kan I så øge varigheden og grundigheden som I børster tænderne med:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.