Svar: Tager jeg nok barsel?

---

Kære mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Det er rigtig dejligt, at du nyder din barsel så meget, og at din morfølelse og behov for at være sammen med din datter bare øges for hver dag. Det er så dejligt!

Det er også rigtig dejligt, at far ønsker at tage del i hverdagen og plejen af jeres lille datter. Det er guld værd for hende (og for jer), at hun vokser op med nærheden fra jer begge og netop kan føle sig prioriteret af både mor og far. Det er ingen tvivl om at hun vil føle sig elsket, set og mødt og hvad mere kan man ønske sig..:)

Den ubetingede kærlighed som i begge giver jeres datter er det vigtigste af alt. Og kærlighed er jo noget sjovt noget, for man kan elske på mange måder. Kærligheden til vores forældre eller til vores søskende, er f.eks. anderledes end den kærlighed vi føler til vores mand. Kærligheden til jeres datter er også anderledes end den kærlighed, som I føler for hinanden. Og sådan tror jeg også det er for vores børn - de elsker ikke nødvendigvis den ene forældre mere end den anden, men de elsker os lidt forskelligt, fordi vi giver dem noget forskelligt og det tror jeg er en stor styrke. Der er jo netop fordele ved at vi er forskellige som kvinde og mand, mor og far. Vi giver vores børn noget forskelligt og den forskellighed har de naturligt brug for, når de vokser op.

Det er vigtigt for jeres datters udvikling, at hun er knyttet til jer forældre. I er hendes primære tilknytningspersoner eller omsorgspersoner og I vil naturligt altid hjælpe hende, være der for hende osv. når hun har brug for det. I fungerer som hendes sikre base, som hun trygt kan stole på vil hjælpe hende, hvis der opstår usikre situationer.

Hun har også brug for sekundære tilknytningspersoner/omsorgspersoner. Det er f.eks. bedsteforældre, en dagsplejer eller en pædagog i vuggestuen. Hun skal hen af vejen kunne søge hjælp hos andre, hvis mor og far ikke er der, hun skal kunne lade sig trøste af en anden osv. når de primære omsorgspersoner ikke er til stede.

Kærligheden mellem jeres datter og hendes bedsteforældre vil sagtens kunne være stor. Hun kan godt elske sine bedsteforældre højt, fordi de bruger meget tid sammen og er meget knyttet, men det vil være på en anden måde, end måden hun elsker sin mor og far på.

Du har i forhold til far et lille forspring, fordi det er dig, der har været gravid. Jeres datter vil helt fra starten naturligt føle stor ro hos mor, fordi hun genkender din vejrtrækning, din stemme osv. Og når du ammer, styrkes båndet naturligt ekstra mellem jer, ligesom det at du har barsel og naturligt er mest omkring hende gør, at du lettere trøster, beroliger, lige fornemmer hvad det er hun har brug for, vil, ikke bryder sig om osv. Jo mere tid man bruger sammen, jo mere vil båndet mellem jer naturligt styrkes.

Far ønsker naturligt dette lige så højt som dig - og det er okay. Far elsker hende lige så meget og vil hende lige så gerne og derfor er det rigtig godt, at I har mulighed for at far overtager noget af din barsel og at du samtidig kan starte stille og roligt op, have nogle arbejdsdage hjemme osv. Det skal du ikke have det dårligt med.

Du svigter hende ikke - hun vil naturligt savne dig, når du starter på arbejde og pludselig ikke er der mere. Hun kan ikke, når hun er 8 måneder gammel forstå, hvor du går hen. Hun kan ikke forstå en forklaring om, at du er på arbejde. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, hvornår du kommer ...

---

---

... hjem igen - og ja, hun vil savne dig. Men hun vil ikke være svigtet, for hun har jo sin far, som tilmed er hendes primære omsorgsperson og som elsker hende højt:)

Lige nu er du tættest på hende, aflæser hende bedst osv. fordi du er mest sammen med hende, og derfor mærker du det naturligt ekstra svært, at du skal slippe hende. Men det betyder ikke, at far ikke kan være lige så god, eller at far skal gøre det samme som dig. Netop fordi I er forskellige og giver hende noget forskelligt, så er det okay, at far nogle gange gør tingene anderledes eller ser det på en anden måde.

Er det flot eller forkert, at du føler, som du føler - nej, det er helt naturligt. Det hører med til at være mor, og det er blot et udtryk for den samhørighed og kærlighed, som du naturligt føler for jeres datter og den kærlighed, som du jo også føler til din mand, hendes far...:)

Handler det mere om dig end om hende? Jeg synes ikke rigtigt, at man kan stille det sådan op... det handler vel i bund og grund om jer begge to... Mor og barn har grundlæggende brug for hinanden, og derfor er det naturligt svært at give slip. Det er vel et eller andet sted naturstridigt, at vi afleverer plejen, omsorgen og pasningen af vores barn i hænderne på en anden... Hos jer er det heldigvis far, der tager over, men for dig føles det mere naturligt, at mor og datter er sammen, og det føles forkert, at du skal på arbejde. Som du skriver "hvis vi havde muligheden økonomisk, havde jeg nok foreslået at blive hjemmegående, mens hun er lille". Jeg ved, at du bestemt ikke er den eneste, som har det sådan og som føler et vis pres over den måde vi har indrettet os på...

Som situationen er, så lyder det som om, at I har fundet en god løsning, netop fordi I har planlagt et overlap, og du de første 2 måneder kan være rimelig fleksibel. Det lyder som om, at I alle tre på den måde får mulighed for at vænne jer til den nye situation. Jeg tænker også, at I takt med at du oplever, at det går godt, at jeres datter og far trives, at de hygger sig og finder ud af det sammen, så vil du naturligt blive mere rolig. Forhåbentlig vil du også nyde at komme tilbage på arbejde, være sammen med god kolleger osv.

---

---

---

Med hensyn til amning, så vil antallet af amninger stille og roligt skulle skæres ned. Det sker i takt med at jeres datter begynder med skemad og også lærer at drikke vand af en kop.

I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger i døgnet. Disse kan ligge før middagslur, aften og sen aften eller aften, sen aften og tidlig morgen. I 10-12 måneders alderen vil det ofte være passende med 2 amninger og de kan meget fint ligge aften og sen aften.

Jeg vil anbefale, at I til den tid forsøger en rytme, hvor hun ammes før middagslur, aften og sen aften. De dage, hvor du ikke er hjemme, så kan hun få mme af en kop, før hun så skal puttes til sin lur - alternativet er, at hun tilbydes en flaske, det må hun også gerne. Men hvis hun ikke har fået flaske før, så er det ikke sikkert, at hun vil acceptere den til den tid og så er koppen en fin mulighed. Og de dage, hvor du er hjemme, kan du så godt amme hende før middagsluren. Stille og roligt vil denne amning så naturligt blive trappet ud og du ammer så aften og sen aften som hidtil.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke med det hele! Glæder mig til at følge jer fortsat:)

Rigtig god søndag til jer alle tre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---