Svar: Har måske svært ved at overskue for meget socialt

---

Hej med dig

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)

Jeg tror, at jeres datter er introvert. Vi er alle forskellige i temperament og nogle af introverte (indadvendte), andre er ekstroverte (udadvendte). Man er oftest ikke enten eller, de fleste af os indeholder lidt af begge personligheder, men man vil ofte være lidt mere det ene end det andet.

Når man har en introvert personlighed, så er man ofte meget tænksom. Ord som passer på introverte kunne f.eks. være reflekterende, intellektuel, kan lide at læse, følsom, tænksom, seriøs, dybsindig, tilbageholdende, forsigtig, tyndhudet...

Når man er introvert, så bliver man let overvældet af alt for store forsamlinger. Der skal ikke ret meget til, før man bliver overstimuleret og tappet for energi, når man er mange samlet. Det betyder, at det naturligt er rigtig svært for jeres datter at overskue hele klassen og den store uro, som er der. Som du selv skriver, så er der "virkelig knald på i en 0 klasse" og to timers legetime, det er bare rigtig voldsomt for hende.

Hvis man er det modsatte af introvert, så er man ekstrovert. Og hvor ekstroverte mennesker bliver fyldt med energi af mange aktiviteter, af at der skal ske noget, at man tager i byen eller selv inviterer gæster - så bliver man tappet for energi af for mange mennesker, når man er introvert.

Hvis jeres datter er introvert, så vil hun synes bedst om, når I er hjemme og når I er sammen med få venner eller familie, som I kender. Hun vil også nyde at trække sig tilbage, sætte sig i sofaen, spille et spil, læse i en bog, holde sig lidt for sig selv, måske søger hun værelset efter en lang dag - simpelthen fordi hun har brug for "alene-tid" for at lade op og få fornyet energi.

Nogle mennesker vil måske kalde din datter genert - men hun behøver faktisk ikke være genert. Hun er bare en pige, der tænker før hun taler. Når man ser en gruppe børn sidde sammen og læreren f.eks. stille et spørgsmål, så vil der altid være noget som siger "tag mig, tag mig", og som svarer og måske svarer forkert. Det gør jeres datter ikke - hun svarer ikke, for hun tænker sig om, før hun siger noget. Når man er introvert, så tænker man før man taler - og smalltalk er man ofte ikke særlig god til, men man er tit rigtig god til at lytte og ofte også rigtig god til at tale lidt mere om dybe tanker og følelser:)

Det betyder ikke, at hun er asocial - og sådan læser jeg heller ikke din beskrivelse. Hun er faktisk god til at lege og mange vil rigtig gerne lege med hende. Det er super godt. Hun har masser af fantasi, hun tænker sig om og er på mange måder en rigtig god ven, hun er en man kan regne med... Når man er introvert, så er det netop ofte vigtigt at have få men gode venner - og du fortæller, at hun faktisk har to som hun leger rigtig godt med. Du kan simpelthen mærke, at legen glæder meget lettere, når de leger sammen. Og det er helt okay - hun behøver ikke blive presset til en stor vennekreds.

At hjerteveninden ikke er der ... jeg oplever, at det er de færreste børn som finder deres hjerteveninde eller hjerteven i klassen. Det er så følsomt at have sin bedste ven der. Hun skal naturligvis have gode venner i klassen og også kammerater, som hun kender og har det godt med, men uden at det er rigtige venner" - og på sigt, så møder hun måske nogle venner uden for skolen, går til sport, spejder, musik eller andet, hvor hun finder et par andre, som interesserer ...

---

---

... sig for det samme som hun gør - og så kommer bedstevennen måske der:)

Når man er introvert så tænker man ofte meget over, hvorfor tingene sker, hvorfor nogen gør som de gør. Det kan være rigtig svært at forstå, hvorfor andre f.eks. ikke følger reglerne, gør som læreren beder dem om eller måske taler grimt. Og når jeres datter oplever dette, så vælger hun at trække sig. Det synes jeg et eller andet sted er en styrke. For det er sandsynligvis voldsomt for hende og ikke særlig rart, hverken at se på, høre på eller være en del af - og så er det rigtig godt, at hun ikke bliver ked af det, græder og på den måde påvirkes af det, men at hun i stedet har styrken til at sige, at det vil hun ikke være en del af og derfor vælger at lege med sig selv.

Du skriver, at du gerne vil sikre hende et godt selvværd og jeg tænker, at hun viser et vist selvværd her. Hun har en indre følelse af, at hun ikke behøver følge de andre, hun behøver ikke være medløber, tale grimt og tage del i deres konflikter, hun er god nok, som hun er, og det er okay at trække sig. Vi sammenligner os med andre, sådan er det i hverdagen, og børn sammenligner sig med deres kammerater, deres måde at være på, se ud på, ting de siger osv. Hvis man har et lavt selvværd, så vil man tvivle på sig selv, så vil man føle, at det var lidt bedre, hvis man var mere ligesom de andre. Man vil synes, at de andre er lidt pænere, lidt dygtigere osv. end man selv er. Hvis jeres datter derimod har et højt selvværd, så har hun en indre fornemmelse for, at hun ikke behøver lave sig om, men at hun er dejlig og præcist som hun skal være - netop fordi hun er den hun er. Og så er man ikke bange for at "gå imod gruppen" og gøre noget andet...

I skal naturligvis være opmærksomme på, at hun ikke trækker sig så meget, at de andre til sidst holder op med at spørge, om hun vil lege. Det er rigtig godt, at I stadig hjælper hende med legeaftaler - både med børn hun leger godt med og også forsøger at udvide hendes legehorisont, hvor du som nu hjælper legen lidt i gang.. men du må også gerne rose hende og fortælle hende, hvor stor en styrke det er, at hun mærke på sig selv, om man f.eks. er for træt til at lege og måske har mere lyst til at lege i weekenden.

---

---

---

Hun lærer at mærke sig selv hen af vejen, lige nu skal du hjælpe hende med at sige fra. For hun vil naturligt også kunne føle sig ekstra presset til leg nogle gange, hvor det egentlig er for meget for hende... Du fortæller, at hun aldrig siger nej til en legeaftale - netop hvis hun er en tænksom pige, så tænker hun måske, at hvis hun siger nej, så bliver den anden ked af det osv. derfor vil hun ikke sige nej. Men det er faktisk okay at sige nej, og I kan så snakke om, hvordan man siger nej på en god måde. Man kan f.eks. sige "jeg kan ikke lege i dag, men jeg vil rigtig gerne lege i weekenden". Så det bliver en dag og på et tidspunkt, hvor du ved at hendes overskud til leg vil være større...

Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Introvert - stå ved dig selv" af Anna Skyggebjerg. Den tænker jeg kan give dig lidt idé om, hvordan din datter måske har det - nogle af de ord, som hun selv har svært ved at sætte på :)

Du kan også læse "Quiet, the power of introverts in a world that can´t stop talking". Af Susan Cain. Den findes i dansk oversættelse som en e-bogs udgave.

Måske kan du også genkende nogle sider fra dig selv:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---