Svar: Dreng på 5 måneder og uro om natten
Hej med dig
Tak for dit brev og din beskrivelse og tanker omkring jeres lille dreng:)
Jeres dreng har det, man kalder for en tidlig søvnfase. Det betyder, at han står tidligt op og sover sine lure tidligt hele dagen. Det er helt fint, det må han gerne, og det behøver på ingen måde være noget problem, men nogle gange gør det, at nattesøvnen kommer til at virke lettere, altså at han ikke sover så tungt om natten og derfor vågner lettere, end børn der har en senere rytme og altså går senere i seng...
Det kan derfor godt være et forsøg værd at ændre på hans rytme. Men det er dog meget svært, når han ikke er ældre end han er og der er ingen garanti for effekten af det, desværre:)
I kan lige nu forsøge to ting:
1) Enten forsøge at rykke hans rytme, så han starter dagen lidt senere og dermed sover senere hele dagen igennem.
2) Eller forsøge at give ham en ekstra lur om aftenen, tage ham op, lade ham være vågen og aktiv et par timer om aftenen og så putte ham senere til natten.
Ad 1 - for at rykke rytmen, så er det vigtigt, at I forsøger at afkorte hans opvågning tidlig morgen. Hvor han lige nu ofte vågner kl 06 og sover igen kl ca. 7.30, så vil det være rigtig godt, hvis I kan prøve at putte ham tidligere og tidligere, så han ikke er oppe og aktiv, men til sidst blot har en kort opvågning, før mælk og sover igen. Dette kan være med til at gøre, at han så vil starte dagen senere og faktisk starte dagen på det tidspunkt, hvor han lige nu ofte sover sin første lur. Det vil sige, at i stedet for at stå op kl 06 og sove 7.30, så begynder han måske at kunne stå op kl 07 og blive puttet til første lur kl 09... Og på den måde kan hele dagens rytme så ændre sig, rykke sig.
I kan også forsøge at forlænge hans vågenperiode mellem første lur og anden lur, så han f.eks. kommer op, får lidt at spise, vand af kop, - og herefter kommer han så i bad, bruger sig ...
... ekstra meget både motorisk og mentalt, får mælk og puttes så senere til middagslur - i stedet for, at han som nu puttes kl 11, vil han måske kunne vente med at blive puttet til kl 12 og på den måde vil rytmen også rykke sig.
Ad 2) Den ekstra lur jeg taler om her, kunne være en lur der f.eks. ligger mellem kl 19-20. Det vil sige, at han som nu puttes, når han viser tegn på træthed, hjælpes til at sove og når han så måske efter en times tid virker til at vågne lidt op og gir sig lidt, så kan I tage ham op, tage ham med ind i stuen, lege, hygge, tumle osv. med ham - og først putte ham rigtigt til natten, når klokken så er f.eks. 22.30
I fortæller, at han godt kan have tendens til at ville powernappe om aftenen og dette kan man faktisk godt udnytte og så netop putte ham senere til natten i håb om, at han så sover tungere og mere roligt, når han endelig puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det gennemsnitlige søvnbehov er ca 15 timer i døgnet og det kan f.eks. godt være fordelt sådan, at han sover f.eks. 6 timer om dagen og 9 timer om natten. Hvis hans rytme er sådan, at han sover 1.5 time om formiddagen, 1.5 time til middag, 2-2.5 time sidst på eftermidagen + en lur på måske 45 minutter, så når han faktisk op på ca. 6 timer samlet om dagen. Det betyder, at hvis han så står op kl 06, så vil det udregnede behov være, at han skal sove ca kl 21 - og I putter ham kl 19... det kan altså være forklaringen på, at han sover let, vågner let om natten. Rytmen og hans alder betyder dog også, at I ikke bare kan holde ham vågen mod hans vilje, han skal naturligt puttes, når han er træt og viser behov for at få søvnen og derfor er det fint at putte ham kl 19, når han er træt der - men så skal han op og være aktiv og på den måde få afkortet sin nattesøvn imens I stadig er vågne og ikke, når I gerne vil sove:)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.