Svar: Vil ikke puttes
Kære Astas mor
Tak for dit brev :)
Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud, og det lyder alderssvarende og nødvendigt med to lure dagligt.. Det lyder også som om at jeres puttetidspunkter passer fint. Da I står tidligt op, vil hun naturligt sove sine lure tidligt i løbet af dagen og det lyder passende med et puttetidspunkt kl 19-19.30, når dagen starter allerede kl 5-5.30...
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne nøjes med en længere lur midt på dagen og selvom jeres datter er blevet 1 år nu, så vil det, at hun starter dagen tidligt naturligt gøre behovet for en formiddagslur større. Hvis I springer denne lur over og i stedet putter hende til en tidligere middagslur, så vil I risikere, at hun begynder at falde i søvn sidst på eftermiddagen, fordi hun netop har behov for sine to lure, sine to afbræk i løbet af dagen stadigvæk - og søvn der ligger efter kl 16, vil æde af nattesøvnen i denne alder.
Derfor skal I også sikre jer, at det ikke er netop dette, som sker hos jer. Når hun er hentet om eftermiddagen, har hun så tendens til at powernappe lidt. Det kan være på vejen hjem eller på sofaen, når I er kommet hjem. Hvis hun lukker øjnene og powernapper bare 15-20 minutter, så kan det være forklaringen på, at hun ikke er til at få til at sove om aftenen.
Alder og udvikling spiller naturligt også ind. Hun er rigtig godt i gang motorisk og har naturligt en stor uro i kroppen, når hun skal sove. En form for rastløshed, hvor det er rigtig svært for hende at lægge sig ned og slappe af. I må her gerne lægge hænderne på hende og på den måde med jeres hænder og nærhed hjælpe hende til fysisk ro.
Har hun fået en juniordyne? Det kan være en hjælp med en større dyne, som bedre svøber sig omkring hende. Det kan være med til at give en større ro.
Det er super med badet ca. en time før putning. Prøv om I kan afslutte badet med lidt massage, hvor I smører hende ind i lidt creme eller lignende. Det kan også være med til at få hendes krop lidt ned i gear, så hun får slappet bedre af.
Godnatgrøden efterfølgende skal I også holde fast i. Den er med til at give lidt ekstra mæthed og ro i kroppen - og derefter kan hun så få en flaske.
Når I giver hende flasken, så prøv at overveje hvorvidt hun skal have flasken på skødet eller om hun kan få den i sengen. Hvis hun får den i jeres favn og derefter flyttes over i sengen, så kan det nogle gange gøre, at hun vågner lidt for meget op. Hvis I kan give hende flasken i sengen, så undgår I at hun reagerer på skiftet fra favn til seng og måske derfor lettere vil kunne overgive sig til søvnen. Hvis I giver flasken imens hun ligger i sengen, så bør I elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det ...
... kan I gøre ved at komme en pude eller lignende ind under hendes madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Måske har hun lige nu brug for, at I som nu giver hende bad, tilbyder godnatgrød, børster tænder, putter hende, nusser lidt i håret, synger sang og derefter går ud - og når og hvis hun så ikke falder i søvn, så gå I tilbage og tilbyder hende en flaske, som hun så kan falde til ro med. Nogle børn har brug for at ligge bare 20 minutter, tumle rundt, pludre lidt for sig selv og på den måde få gearet lidt ned og koblet fra - og derefter er de så parate til nærheden, som hjælper dem med at falde endeligt i søvn. I behøver således ikke sidde hos hende i de 20 minutter. Hvis hun er okay, ligger og pludrer og egentlig har det fint, så er det helt okay, at I lader hende ligge, men når hun har brug for jer, så skal I naturligvis være der. Hos jer kan det lige nu godt være, at hun derfor skal have lov til at ligge lidt for sig selv, og først derefter tilbydes flaske og så falde i søvn i sin seng.
I skal ikke begynde at tilbyde hende flaske om natten. Hun skal stadig kun have flaske som del af sin putning om aftenen og i løbet af de næste par måneder, kan den så trappes helt ud og evt. erstattes af lidt mme af en kop i en periode. Men lige nu lyder det som om, at hun har brug for den om aftenen, og det er helt okay med den alder hun har.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det spiller naturligt også ind, at hun er i dagpleje om dagen og derfor adskilt fra jer. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I går hen, når I går fra hende. Hun ved ikke, hvor I er om dagen, og hun forstår ikke en forklaring om, at I er på arbejde eller at I kommer igen. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt lidt forladt og alene. Nu hvor hun er et år og stille og roligt i gang med at øve sig i at rejse sig ved tingene, kravle og gå lidt rundt, så kommer der en ny periode, som man kan sige er en slags separation-gentilnærmelses-fase. På den ene side skubber hun jer væk, hun vil ikke op, hun vil prøve selv - og på den anden side, klynger hun sig lidt ekstra, har brug for at være lidt i favn, lige komme op på skødet, mærke jer lidt mere.
Og netop om aftenen, hvor hun skal slippe dagen og alle oplevelserne, kan man ofte mærke dette. Hun har rigtig meget brug for jer, brug for at mærke at I er der - og klynger sig derfor lidt ekstra, samtidig med at hun også kan virke lidt afvisende og virke til ikke rigtigt at ville jer. Det er en svær periode.
I skal naturligvis prøve at finde balancen mellem at give hende den nærhed hun søger og samtidig også give hende mulighed for selv at finde ro - jeg håber, at ovenstående giver lidt idé til, hvordan det måske kan lade sig gøre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.