Annonce

Annonce

Svar: Søvn - 10 måneder


2. februar 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gry

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at alder, udvikling, separationsfase og start i vuggestue spiller ind hos jer - og det betyder også, at det lige nu vil være rigtig svært at gøre ret meget andet, end I allerede gør.

Faktisk lyder det rigtig fint, det du fortæller. I har koblet hans tremmeseng til jeres seng, hvilket giver dig mulighed for at berolige ham med dine hænder, så han kan mærke, at du er der. Du kan også sige "shh-sshh" eller lignende, så han kan høre, at du er der lidt på afstand og han lærer stadig at sove i sin seng og forbinder den med stedet, hvor han skal sove.

Det I skal være opmærksomme på er, at han ikke får øget sit mælkeindtag for meget og ikke får skabt nogle uhensigtsmæssige vaner, hvor han pludselig har ekstra meget brug for brystet for at sove. Separationsfasen og det at han nu er i vuggestue vil naturligt gøre, at han søger mor og dermed også brystet lidt ekstra. Det er helt okay og helt naturligt, MEN det kan godt udvikle sig til en dårlig vane og det skal det helst ikke. Det er derfor rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde fast i, at han så vidt muligt "kun" skal ammes to gange i døgnet.

Jeg vil anbefale, at du ammer aften og sen aften og dermed fjerne amningen tidlig morgen. Hvis han ikke vågner af sig selv sen aften og søger brystet, så kan du også trække tiden og vente på, at han netop vågner af sig selv. Så i stedet for at amme ham kl 22, vil du måske kunne amme ham kl 01 og så vil han måske bedre kunne undvære amningen tidlig morgen. Han burde kunne klare sig uden mælk fra sen aften til tidlig morgen, men måske har han brug for selv at kunne styre sit behov og selv regulere om det er kl 22 eller f.eks. kl 01...

Det vil være rigtig godt, at I fortsat bibeholder aftengrøden, som er med til at give lidt ekstra mæthed til natten og sikre, at han ikke vågner og søger brystet fordi han reelt er sulten.

Det er også rigtig godt at amme før putning, men du skal her sikre dig, at han ikke falder i søvn med brystet i munden. Det er vigtigt, at han registrerer, at han falder i søvn uden dit bryst og også uden at være i din favn. Han skal puttes i sin seng og falde i søvn lige der, hvor han når at registrere, hvor han lægges, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Hvis det er svært lige nu, fordi I er adskilt om dagen, så er det okay at du i en periode ammer ham i din seng og lader ham falde i søvn der og så flytter ham til egen seng, når du selv går i seng. Naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng. Men det er stadig vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men slipper dit bryst, smiler til dig, måske lige pludrer lidt, triller om på siden og sover.

Hans dagsrytme kan godt spille ind - det at han ofte sover så lang en formiddagslur og dermed sover middagslur meget sent, vil ...


Annonce

... godt kunne påvirke nætterne på en uhensigtsmæssig måde. MEN det behøver ikke være tilfældet med den alder han har og da han er begyndt i vuggestue, så synes jeg ikke at I lige nu skal vække ham af hans formiddagslur og forsøge at lave rytmen om. Det er vigtigt, at han får lov til at sove det ekstra om dagen, så han får bearbejdet alle dagens oplevelser og bedre kan kapere alt det nye, der sker for ham...

Han må gerne sove 4 timer samlet om dagen, men det vil naturligt betyde, at hans nattesøvn så ikke varer mere end 9-10 timer, som I beskriver. Det er helt okay for alderen. Han bør dog ikke forlænge sin dagssøvn yderligere, for så bliver nattesøvnen hurtigt lidt for kort, og det vil ikke være hensigtsmæssigt for nogen af jer. Hold derfor lidt øje med hvordan han sover om dagen og hvor meget... Samlet lyder det rigtig fint med 13-14 timers søvn i døgnet.

Du må meget gerne fortsætte med at amme og to amninger i døgnet i 10-12 måneders alderen vil være meget passende. Det er også helt okay, hvis han lige nu tilbydes en ekstra lille amning om eftermiddagen, når I mødes efter vuggestue og I har været adskilt. Det kan være en tryg og dejlig måde at mødes på. Stille og roligt skal han dog ikke ammes om eftermiddagen men kun aften og sen aften.

Det lyder ganske rigtigt, at hans appetit om morgenen kan blive nedsat af den tidlige morgenamning - derfor kan det være en god idé, at det netop er denne du trapper ud af nu:)

Jeres plan for dagen ser meget fin ud og ligner mit forslag:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 12.30-13.00: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg. Må også meget gerne fortsat suppleres med grøntsagsmos og frokosten kan også være varm frokost. Vand af kop

Eftermiddag: 1/2 bolle med smør, ost, frugtgrød med mme, vand af kop. Da han sover sent, vil det være godt med et mellemmåltid før eftermiddagsluren i stedet for efter.

Aften 17-17.30: Spiser samme mad som I andre, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Almindelige børnevenlige retter som frikadeller, pasta med kødsovs, lasagne (alm. eller lakselasagne), gryderetter, risretter osv. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, kommer i nattøj, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød ca 18.45-19. Får børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 22-01: Ammes x en - drømmemåltid, når I fornemmer at han har brug for dette. Og sover herefter uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce