Svar: Ud af tremmeseng?

---

Kære tvillingernes mor

Tak for dit brev - og alle dine tanker:) Jeg forstår godt dit spørgsmål, men vil gerne lige dele lidt forskellige muligheder med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at I kan bruge:)

Det er super godt, at I er opmærksomme på den udvikling og spirende farefornemmelse, som påvirker jeres børns søvn netop i denne alder. Det er rigtig dejligt at høre, at I derfor prioriterer at være der for dem og sikre, at de forbinder det at skulle sove med noget trygt og rart. Det skal være rart at komme i seng:)

Der er dog en risiko for, at putningen vil trække mere og mere ud, og det har ingen af jer glæde af. Du fortæller, at I er begyndt at putte børnene tidligere, ofte putter dem allerede kl 19.15 og det kan faktisk give lidt problemer... Jeres børn er meget bevidste med den alder de har, og der er en risiko for, at de nu lærer, at putningen består af et ritual, hvor de puttes, I sidder der, læser lidt, de kommer op, sidder lidt på skødet, kommer tilbage i seng, hopper lidt rundt, I bliver lidt irriterede, de lægger sig, rejser sig osv. og det hele skal helst vare en time... De kan altså lære, at det er sådan det foregår, hvilket jo ikke er det, I ønsker.

Derfor kan det være en idé, at I ikke putter dem før I ved, at de tydeligt er trætte og parate til at sove. Og det betyder, at hvis de lige nu ikke sover før klokken er 20.30, så skal I ikke putte dem før kl 20.30. Samtidig med at I putter dem sent, så skal I holde fast i rytmen om dagen - de skal stadig op til samme tid hver morgen, de skal ikke forlænge deres middagslur, men skal kun sove f.eks. 2 timer som de plejer osv. Det er ikke dagssøvnen der skal forlænges, men søvnen om aftenen.

Det vil naturligt betyde, at de i nogle dage kommer lidt i søvnunderskud, fordi deres nattesøvn ikke er helt lang nok og de ikke får lov til at forlænge dagssøvnen, men det er netop dette, som så skal give dem en indre fornemmelse af at have behov for at sove og være parate til at sove, når de så bliver puttet i seng om aftenen. Og det er så dette, som gør, at ritualet begynder kun at vare at kvarter, og hvor de får en fornemmelse for, at det at blive puttet betyder, at de bliver lagt i seng, puttes med dynen, kysses godnat og I sidder så og læser en historie, synger en sang og de falder i søvn...

Og når de kan falde i søvn på denne måde og inden for ca. et kvarter, så begynder I at rykke puttetidspunktet om aftenen frem, så de ikke puttes kl 20.30, men kl 20.15, derefter kl 20.00, 19.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som vil være deres passende puttetidspunkt. I skal regne med, at de samlet har brug for 13-13.5 times søvn i døgnet. I vil ikke kunne rykke tidspunkterne frem aften efter aften, det vil være nødvendigt at bibeholde samme puttetidspunkt flere aftener i træk, før I kan flytte tiden lidt igen.

Deres spirende farefornemmelse og oplevelse af at verden ikke bare er et sjovt sted at være i, gør det rigtig svært for dem at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, og det har de brug for, at I hjælper dem med. Deres farefornemmelse gør også, at de drømmer mere og derfor vågner om natten. Sandsynligvis drømmer de om adskillelse og om at blive væk fra jer, om ikke at kunne finde jer - og derfor hjælper det dem, at komme ind til jer om natten, mærke at I er der osv.

Men det vil naturligvis være dejligt, hvis de kan lære at sove i deres seng og være på deres værelse. Og her kan det være en overvejelse værd, om ikke I skulle forsøge det, jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Jeres børn har naturligt brug for jeres tryghed og nærhed, når de skal sove, og det skal I naturligvis anerkende. Men samtidig er det også fint at lære dem, at de trygt og roligt kan sove i deres seng. Det er dejligt at komme i seng og det kan de sagtens klare.

I stedet for at sidde hos dem og holde i hånden eller gå fra dem, og de så bliver kede af det og føler sig forladt og alene, så kan det være en god idé at I bliver i nærhede og samtidig laver noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, så de kan ligge i deres seng og se jer. Det er vigtigt at de ikke behøver rejse sig, for at sikre sig, at I er der. De kan ligge stille og roligt i sengen og stadig se, at I er der. Og I kan og bør naturligvis også tale med dem, så de hører jer og fornemmer, at de ikke er alene og at I ikke forsvinder.

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Jeres børn vil stille og roligt også begynde at have lidt fornemmelse for, at når de er puttet, så sidder mor og far og hygger sig i stuen. Og de vil naturligvis gerne være en del af dette... Derfor er det vigtigt at signalere, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt, det der foregår, og at de derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan I så verbalt ...

---

---

... betrygge dem og fortælle, hvad I gerne vil have dem til. De kan kalde "moaar?!", "faaar?!" og I kan svare "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Det at de selv lægger sig er vigtigt i forhold til at de bliver liggende. Hvis I igen og igen går hen og lægger dem ned, så kan det virke som en fjeder - hver gang de er lagt, så står de op igen...

Samtidig vil det at I laver noget praktisk også sende et signal til dem om, at I ikke bare sidder og venter på at de skal sove. Nogle børn vil netop, hvis vi "bare sidder der", ligge og holde øje med os og derfor kæmpe mod søvnen, for netop at holde øj med hvad mor eller far laver - og det virker derfor ikke nødvendigvis trygt eller positivt på barnet, at vi på sigt bliver siddende...

I kan også udnytte det at skulle lave noget praktisk med at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads. I har et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på, at barnet sover. I kan f.eks. sige "Jeg henter lige en bluse, så kommer jeg igen" i stedet for at sige "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler, og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Det betyder, at når I har fået gjort jeres børn trygge ved at skulle være i deres seng, netop ved at I er der, står og stryger, laver noget praktisk, så kan I stille og roligt udvide netop med at hente tøj, der skal lægges på plads og på den måde stille og roligt få vænnet dem til at være der alene. De ved, at I kun er væk i kort tid - I skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Og så når vi så til den mulighed, som I selv nævner - en åben seng eller en stor madras på gulvet i børneværelset:

De fleste børn vil begynde at protestere over tremmesengen, når de er omkring 2.5 år. De bryder sig ikke om at være bag tremmer, men har brug for at kunne stige ud af deres seng og søge mor og far, når de føler behov for det. Nogle børn prøver at klatre ud af sengen tidligere, andre forsøger det først senere, men ofte deromkring. Og generelt vil jeg sige, at når barnet begynder at klatre over tremmerne, så er det nødvendigt at give barnet en åben seng. Barnet risikerer at slå sig voldsomt, når det klatrer over...

For nogle børn vil det at få en åben seng være så tryghedsgivende i sig selv, at barnet forholder sig roligt. Bevidstheden om, at barnet kan søge mor og far, hvis det har brug for det er tilstrækkeligt til, at barnet faktisk bliver liggende i sin seng og sjældent står op. For andre børn, er en åben seng muligheden for så at søge mor og far igen og igen - og derfor stiger de ud af sengen flere gange hver aften. Sker dette må man så følge barnet tilbage i seng og bevare roen, når man gør det:)

---

---

---

En åben seng har den fordel, at man kan sætte sig på sengekanten og give barnet en lidt tættere fysisk kontakt, når barnet skal sove. Man kan sidde og barnet kan lægge fødderne på en, man kan nusse barnets fødder, kærtegne lidt osv. Nogle forældre vælger også at lægge sig hos barnet...

En stor madras på gulvet er også en mulighed - så kan børnene sove sammen og det sikrer også, at de ikke kan trille ud af deres seng, når de nu ikke er ældre end de er...

Fordelen er, at I kan holde fast i at de skal sove på deres værelse og lære at sove der hele natten. I kan komme væk fra vanen om at skulle ind i soveværelset i løbet af natten. De skal naturligvis have lov til at komme ind til jer, hvis de vågner ulykkeligt af drømme osv. Men hos jer lyder det mere som om, at det er blevet lidt en vane eller rutine at vågne midt nat og blive båret ind til mor og far.. med en madras på gulvet, kan I komme væk fra dette.

MEN - det kan være en overvejelse værd, hvor meget I skal lægge jer sammen med dem om natten, for de bliver naturligt også afhængige af at sove tæt med mor og far. Det svarer lidt til, at I to voksne går i seng om aftenen, falder i søvn ved siden af hinanden og i løbet af natten vågner den ene af jer op og mærker, at den anden er væk. Hvad ville I så gøre? I ville højst sandsynligt ikke kunne sove videre, men vil vågne yderligere op, I vil mærke en uro, og I vil begynde at søge efter den anden, for at finde ud af hvor han/hun er blevet af. I ville først falde til ro, når I havde fundet ud af, at der ikke var sket noget, at den anden var gået på toilettet eller lignende...

Og sådan er det også for jeres børn, hvis de falder i søvn sammen med jer. Så vil de naturligt, når de har deres små opvågninger om natten, søge jer og de vil ikke kunne sove, før I atter lægger jer ind til dem og putter med dem... Selvom de har hinanden, hvilket kan være en stor fordel, så kan de stadig godt blive afhængige af også at have jer helt tæt på og have brug for jeres tætte fysiske kontakt.

En madras på gulvet kan derfor godt være en mulighed med den alder de har og det I gerne vil, men det vil stadig være en overvejelse værd, hvorvidt I skal forsøge at lære dem at falde i søvn uden at I behøver ligge tæt op af dem...

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med jeres søvnprojekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---