Svar: Udvikling - 2 år, 10 mdr.

---

Kære Hannah

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :) Og hvor er det dejligt at høre, at jeres dreng trives så godt og lyder til at have det rigtig godt! Dejligt at I kan fornemme, at hans anfald af fortvivlelse bliver mindre, og at han er bedre til at sætte ord på - så dejligt!

Jeres dreng er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed og et led i dette er at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Leg fylder rigtig meget i hans liv og leg er meget vigtigt - og en del af det at lege, er også at finde ud af, hvem man leger med, hvordan man leger, hvordan spillereglerne er - og om det er okay ikke at ville lege med nogen...

Nogle gange når han f.eks. siger "xx må ikke være med", så kan det både være et udtryk for, at xx gør noget, som han ikke bryder sig om, og at han derfor ikke ved, hvordan han skal få sagt fra. Det kan også være udtryk for, at han har hørt andre børn sige, at de ikke vil have xx med i legen - og han genfortæller det, han har oplevet. Og det kan også være, at han selv har oplevet at nogen har sagt til ham, at de ikke vil have ham med, og han har brug for hjælp til at bearbejde dette eller brug for en viden omkring denne problematik.

Det kan være svært helt at vide, hvad der foregår, når man ikke selv er tilstede og det lyder som om, at I reagerer rigtig fint. Det er en rigtig god idé, at I spørger ind til, hvorfor han ikke vil have f.eks. xx med i legen, ligesom det er super, at I sætter ord på, at man bliver ked af det, hvis man ikke må være med. Det hjælper ham både til at forstå, at xx kan blive ked af det, men det hjælper ham faktisk også selv, hvis han selv har oplevet at blive holdt uden for og derfor er blevet ked af det...

Empati er ikke noget man fødes med, men noget man lærer og empati skal udvikles i samvær med jer forældre, andre voksne, børn i vuggestuen, børnehaven osv. Jeres dreng vil naturligt med den alder han har nu have en vis empati - det kan være at han f.eks. kysser og krammer jer eller sin bamse, at han putter sig ind til jer, at han kærtegner jer, hvis han kan mærke, at I er trætte, kede af det eller lignende. Han kan også vise empati via ord og sit stemmeleje - at han f.eks. siger "nåååhh", når han ser et billede af en kattekilling eller lignende - i modsætning til at ville hive den i halen og prikke den i øjnene, fordi han endnu ikke har empati.

Han er lige nu rigtig godt i gang med at udvikle empatien mere, finde ud af de sociale spilleregler, finde ud af at indgå i et samspil med andre. Han skal kunne tage hensyn til andre, vente på at det bliver hans tur, stille og roligt finde ud af, hvad det gør ved andre at være uden for, ikke få lov til at lege med, hvad det vil sige, at være venner, hvordan man er en god ven osv. Det er ikke noget han lærer fra den ene dag til den anden, men den læring er godt i gang nu og vil udvikles de næste mange år.

At kunne være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.

I kan sagtens lære jeres dreng at spørge "vil du lege?" eller lære ham at sige "tak for mad!", ...

---

---

... "Undskyld" eller lignende. Det er ikke problematisk at lære dette. Men social intelligens er mere end det. Det handler om at lære, hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Og ved at I som nu taler med ham om det, og det lyder derfor rigtig fint med måden, I håndterer det på:)

Med hensyn til sprog og stammen, så vil mange børn omkring 3 års alderen have en periode, hvor de stammer. Man taler nogle gange om "3 års stammen" og i 2-5 års alderen er der ca 5% af børnene som stammer i en periode.

Hos nogle er det ganske lidt og hos andre er det pludselig meget besværligt at tale. Ofte kommer stammen i en periode og stopper så igen. Nogle gange kan der også være en periode, hvor man slet ikke hører at barnet stammer og så kan det pludselig opstå igen... Man ved faktisk ikke, hvorfor det opstår og lige nu er det vigtigt, at du ikke problematiserer det. Du skal dog naturligvis holde øje med, om det er noget der fortsætter og er du i tvivl, så kan du altid kontakte talepædagogen i kommunen. Der er tilknyttet talepædagog til jeres drengs institution.

Hvis det viser sig, at jeres dreng får problemer med stammen, så er det vigtigt, at du ikke "bare ser tiden an", men netop drøfter det med en talepædagog, for at få en vurdering og blive rådgivet om, hvordan du støtter jeres dreng bedst muligt fremover.

Dansk Videnscenter for Stammen har følgende gode råd til forældre:

- Vis, at der er god tid til samtalen. Et lille barn har brug for, at der er tid nok, når det skal formulere sig.

- Vis interesse for det, som barnet fortæller frem for kun at lægge mærke til stammen.

---

---

---

- Lad være med at rette, afbryde eller sige ordene. Det gør det sværere for barnet at tale, hvis det bliver afbrudt. Vent - også selv om det kan tage lang tid.

- Lad være med at give råd. Sig ikke: "Tag det roligt" eller "Start lige forfra."

- Lad være med at stille for mange spørgsmål. Voksne taler ofte med børn ved at stille spørgsmål: "Hvad har du lavet i dag? " eller "Kan du fortælle...." osv. Det er svært med spørgsmål. De kræver et svar her og nu, og det er spørgeren, der styrer samtalen. Det bliver meget lettere - og sjovere - hvis man kan fortælle lige det, som man har lyst til. - Den voksne kan kommentere eller selv fortælle om dagens oplevelser, og barnet vil sandsynligvis begynde at fortælle.

- Hold øjenkontakt. Almindeligvis kigger vi på hinanden, når vi taler sammen. På den måde kontrollerer vi, om samtalepartneren er med. Det er vigtigt for barnet at få den tilbagemelding. Nogle kigger væk, når de taler med et barn, der stammer, fordi de selv synes, at det er synd eller pinligt. De tror, at det hjælper barnet at se væk; men det er ikke tilfældet, tværtimod.

- Vær ikke bange for at tale med barnet om stammen. Vis accept af barnets måde at tale på, når det kan ses, at barnet kæmper med ordene. Sig f.eks.: "Jeg kan godt høre, at det er svært for dig at snakke lige nu".

- Vær en god talemodel: Tal langsomt og anvend enkle sætninger. Den voksne er altid talemodel for barnet.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---