Annonce

Annonce

Brev:

Råd til meget mor-afhængig dreng


4. februar 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Råd til meget mor-afhængig dreng

Hej Helen

Vi står lidt i en situation hvor vi ikke ved hvordan vi skal gribe det an. Vores yngste på 13 måneder kræver megen energi fra os alle herhjemme.

Han startede i vuggestue i starten af januar, hvilket jeg har været meget spændt på, da han altid har været utrolig afhængig af mig og det er kun blevet forøget med alderen. Det har været lidt hårdt for ham at starte men det er egentlig gået nemmere end jeg havde regnet med.

Han bliver stadig ked af det når jeg går men stopper umiddelbart efter jeg er gået ud. Han er glad dernede og spiser okay. Han er meget tryg ved en af medhjælperne og er nu også begyndt at blive tryggere ved det resterende personale. Han sover ikke særlig meget, max 1,5 time på en hel dag, nogle dage kortere tid.
Så det er en meget træt dreng vi har hjemme om eftermiddagen og aften. Jeg starter på arbejde i næste uge så indtil videre har han kunne få korte dage.

Han har som sagt altid været utrolig afhængig af mig. Jeg ammer ham stadig og vi samsover. Det fungerer rigtig fint og han er meget rolig når han vågner op og natten og finder hurtigt søvnen igen. Han bliver puttet omkring kl. 19 og sover så senest 19.30. Han bliver puttet i sin egen seng som står inde hos os og vågner som regel op ved en midnatstid og kommer ned i vores seng. Han kan pjevse lidt i løbet af natten men falder hurtigt i søvn igen. Omkring kl. 4 bliver han ammet fra det ene bryst og falder i søvn og kl. lidt i 6 bliver han ammet fra det andet bryst og sover så indtil vi står op mellem 6.30-7.
Derudover bliver han ammet om eftermiddagen og inden putning.

Til vores egentlige dilemma;
Indenfor den sidste periode har hans behov for mig været utrolig stort. Det fylder meget herhjemme og jeg er på ham og ved ham stortset konstant. Når han vågner om morgen og vi har sagt godmorgen plejer jeg at sætte ham i hans seng med lidt bøger (Han elsker at kigge i bøger) og gå på toilettet for derefter at komme tilbage og skifte ble osv. Her begynder han at græde og stritte imod når jeg går.

Under morgenmadsforberedelserne vil han have at jeg skal tage ham op og have ham oppe ved mig. Han kan godt gå rundt og lege lidt imens alene eller med storebror men søger mig hurtigt igen.

Når vi kommer hjem fra institution er han på mig konstant. Dette var på samme måde inden han startede i institution, så det kan ikke kun være fordi han ikke har set mig i mange timer, selvom det jo ikke gør det nemmere :) Han vil sidde hos mig, han vil op til mig. Hvis storebror kommer over til mig, kan han finde på at skubbe storebror væk og græde. Går jeg ud af rummet går han grædende efter. Når jeg skal lave aftensmad græder han og vil have at jeg skal tage ham op.

Når vi spiser aftensmad sidder han max i hans egen stol i 5-10 min og så vil han over og sidde hos mig. Og sådan foregår ...


Annonce

... det i stortset alle hans timer herhjemme. Når han er hjemme på fridage og i weekender er formiddagene og over middagstid egentlig en del bedre men det er et gennemgående mønster at han følger mig hele dagen og vil allerhelst have at jeg kun er på ham og med ham. Ellers skal han nok gøre opmærksom på det.

Når han ser hans far om morgen og når far kommer hjem fra arbejde, bliver han glad og giver ham krammer men ellers er det kun mig der dur. Han vil ikke have at far trøster. Han vil ikke være på værelset og lege med far og storebror for så kommer han ud til mig og græder hvis han ikke kan finde mig. Når far har været alene hjemme med ham går han rundt og leder efter mig og småpjevser det meste af tiden.

Vi har prøvet en enkelt gang at far skulle putte ham og det gik på ingen måde godt. Det var skrig og skrål og en meget ulykkelig dreng og frustreret far. Der blev prøvet med både nussen i sengen, at han kom op til far, at blive krammet og kysset men han ville ikke acceptere det.

Jeg ammer ham inden han skal sove og han bliver fuldstændig afslappet og falder næsten i søvn men vågner lidt op når jeg ligger ham ned men falder så helt i søvn blot et par minutter efter.

Da far skulle putte, ammede jeg i stuen istedet for soveværelset. Han faldt næsten helt hen men vågnede op da han kom over til far og så startede hele balladen. Vi har talt om at jeg måske næste gang skal lade være med at amme ham inden og så må far og lillebror gå ind på værelset, læse en bog og skabe deres eget putteritual. Evt. at jeg helst skal gå en tur hjemmefra imens så han ved at jeg ikke er i nærheden.

Jeg skal som sagt starte arbejde i næste uge og der kommer til at være nogle aftener 1-2 gange om måneden hvor jeg har møde så jeg ikke er hjemme til puttetid. Far bliver derfor nødt til at kunne putte ham på de dage men lige nu virker det bare rigtig uoverskueligt og vil virkelig gerne undgå at det skal være gråd og frustration som fylder i en putning :(

Jeg vil meget gerne fortsætte med at amme indtil lillebror selv siger fra. Lige nu virker det ikke som om det sker lige rundt om hjørnet. Jeg ved nu at har været lidt af en "fejl" at jeg har været den eneste som har puttet ham fra han blev født for det gør det jo kun sværere nu.

Vi håber meget på at du har lidt råd til hvordan vi griber det her an bedst muligt for alle parter. Jeg vil virkelig gerne arbejde på at lillebror giver mere slip og giver plads til andre, på en tryg måde. Som sagt fylder det meget herhjemme. Vi har også storebror som skal have ligeså meget opmærksomhed og det kommer desværre hurtigt til at have en påvirkning på hans tid synes jeg :(

Det blev meget langt og også lidt rodet tror jeg men håber at du kan se hvor vi står henne og kan guide os lidt i hvilken retning vi skal gå.

Mange hilsner
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce