Svar: Søvn og rytme i forbindelse med det
Kære Michelle
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer.
Der er ganske givet en sammenhæng imellem dagens forløb, tidspunkter jeres dreng sover på, varigheden af hans lure og så hvordan natten forløber.
Der er også en sammenhæng mellem hans indtag af mad om dagen og hans behov for flaske om natten... han får for mange flasker og for lidt rigtig mad - og samtidig gør mængden af mælk naturligt også, at han ikke spiser så meget rigtig mad. Det er vigtigt at du finder balancen mellem at sikre ham plads i maven til både skemad, mad i hånden og mælk.
Og så lyder det også som om, at jeres dreng har et søvnassocationsproblem, der handler om, at han er afhængig af sin flaske for at kunne sove. Du er nødt til at arbejde på, at han lærer at sove uden at han behøver flasken i munden...
Skal man lade børn selv styre deres rytme? Både ja og nej. Hvis det fungerer for både forældre og barn, at barnet har den rytme, som barnet nu engang har, så skal man ikke ændre noget. Et barn kan sagtens trives med at starte dagen meget tidligt eller meget sent - det betyder i princippet ikke noget, om jeres dreng står op kl 05 eller først går i seng kl 22, hvis han trives med det. Men I skal også trives med det.
Nogle børn og forældre trives også rigtig godt med en slags "go with the flow", hvor du lader din dreng selv styrer hvornår han sover, hvor længe han sover osv. og hvor du tilpasser hverdagen, jeres aktiviteter osv. helt efter hans behov og signaler. MEN for de fleste af os, så er hverdagen indrettet sådan, at vores børn helst skal op om morgenen starte dagen nogenlunde tidligt, så de også kan komme i seng i nogenlunde god tid - og med den alder jeres dreng har nu, vil det være helt okay, at du f.eks. vækker ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv.
Det er netop vigtigt at lade dagen starte til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Når stå op tidspunktet er ens, så følger resten af dagens rytme ofte med. Det er på samme måde vigtigt, at du forsøger at putte ham til formiddagslur og middagslur til nogenlunde samme tid hver dag - ligesom du bør servere mad til faste spisetidspunkter. Jo mere fast rytme, jo bedre er det - det påvirker hans indre ur, hans cirkadiske rytme, og det vil give dig lidt mere overblik over dagen og hans behov.
Det vil være passende for hans alder med 4 flasker i døgnet nu. Og jeg vil anbefale, at disse 4 flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal have flaske før han puttes til formiddagsluren og han skal heller ikke have flaske om eftermiddagen. Da han starter dagen tidligt må han gerne sove to lure + en powernap sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Det vil også kunne være med til at sikre, at hans rytme stille og roligt ændrer sig, så han måske starter dagen en lille smule senere, fordi han også begynder at gå lidt senere til ro for natten.
Du nævner i hans dagsplan, at han får morgenmad, et måltid med protein, mad i form af grøntsag, mos og korn. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er du giver ham, men min dagsplan vil se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7: Havregrød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden at få flaske først
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Bad kan evt. lægges ind her en periode. Det er med til at forlænge hans vågenhed her og rykke hans rytme lidt, så middagsluren kommer til at ligge lidt senere.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes ...
... til middagslur mellem kl 12.30-13
Eftermiddag 15-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til powernap - sover her måske mellem 30-60 minutter afhængigt af, hvor lang middagsluren har været. Skal ikke have flaske først, får i stedet mellemmåltid i form af flerkornsgrøden.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er nu mere og mere jeres mad - almindelige børnevenlige retter som laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle, boller i karry og lignende. Der skal være moset mad og også gerne kogte blomkål eller broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen i hånden, som han selv kan gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så tilbydes flaske igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé, at I tilbyder jeres dreng en flaske sen aften - og I behøver ikke vække ham, men må gerne give ham den mere eller mindre i søvne. I kan tage ham op i jeres arme, give ham flasken der og derefter putte ham igen. I kan også lade ham ligge i sengen, tilbyde flasken der og derefter lade ham sove videre, hvor han er. Hvis I gør dette, så bør I elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Kom en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.
Når I giver jeres dreng flaske før middagsluren og før han puttes om aftenen, så er det vigtigt, at han ikke længere falder i søvn med flaske i munden. I skal prøve at nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og sover. Hvis han er afhængig af sin flaske i munden for at kunne sove, så vil han naturligt søge den igen og igen. Om dagen, når I putter ham til formiddagslur og hans powernap om eftermiddagen, så skal han tilbydes lidt mad og vand før luren, så han ikke er sulten eller tørstig, når han skal sove. Og det vil være rigtig godt, at I her putter ham med en putteklud, kærtegn, beroligende ord og lignende. I må også meget gerne sætte ham i barnevognen og trille ham en tur, så han bliver fyldt godt op med indtryk og af dette falder i søvn.
Flasken sen aften har de fleste børn glæde af til de er 12 måneder. I 10-12 måneders alderen har de fleste børn brug for 2 flasker i døgnet, og de kan med fordel ligge aften og sen aften. Hvis han først går i seng kl ca. 19.30 og rytmen om dagen er rykket lidt, så vil han sandsynligvis først have behov for flasken kl ca. 23. vågner han tidligere må I forsøge at berolige ham og hjælpe ham videre i søvnen med samme kærtegn, beroligende ord osv. som I også bruger, når I putter ham. Viser det sig, at han har brug for flasken kl 22, så må han naturligvis have den der - det kan så gøre, at han har brug for flasken lidt tidligere om morgenen, måske kl 04, men det er også okay, når den ligger lidt tidligere, så giver den bedre plads i maven til morgengrød.
Jeg tror ikke, at du lige nu behøver vække ham om dagen. Det at han ikke længere får flaske før sin formiddagslur, vil sandsynligvis kunne ændre lidt på længden af denne lur. Det vil dog så måske gøre, at hans middagslur bliver en lidt længere lur og hvis du samtidig indfører et bad om formiddagen, så middagsluren kommer til at ligge senere, - og den måske bliver længere, så vil powernappen ofte naturligt blive kortere eller måske begynde at kunne blive sprunget helt over. MEN - hvis det viser sig, at han ikke vågner af sig selv og allerede vil starte natten, når du putter ham til 3. lur, så må du gerne vække ham. På den måde kan du sikre ham, at han kommer op, er aktiv i løbet af aftenen og bliver puttet til nogenlunde tid om natten, så rytmen derfor holdes og dagen igen starter til samme tid hver morgen.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder