Annonce

Annonce

Brev:

Min 2-årige datter bestemmer alt!


9. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 år

Min 2-årige datter bestemmer alt!

Hej Helen.

Min 2-årlige datter er blevet til "alfa-leder" derhjemme, og vi har brug for hjælp til at genoprette disciplin og et sundt, velafbalanceret forhold til vores lille tyran.

Jeg/vi har følelsen af at gå konstant rundt på glasskår, og hele tiden skulle 'passe på', for ikke at forårsage skrig, gråd og hysteri hos vores lille pige. I dagplejen virker hun fornuftig, lidt tilbageholdende, tilfreds, rolig og sød. Når hun kommer hjem er hun hysterisk, krævende, umulig at stille tilfreds, utålmodig... Og begge vi voksne er udmattede af at omgåes hendes temperament, forsøge at glatte ud, forhandle og stiltiende finde os i hendes luner og opfarenhed.

Ydermere skaber det splid mellem far og mor, at vi skal passe på, indordne os under alle hendes luner og de uskrevne regler ('hvis jeg får hagesmæk på, nægter jeg at spise'), og vi er ofte uenige om hvorledes vi skal tackle hende (Han mener, der skal vises disciplin og hård hånd for at statuere et eksempel, Hun mener at vi skal være konstruktive, og grad-bøje os for bl.a. at få hende til at spise/sove etc.).

Vi (specielt Mor) har haft svært ved at sætte grænser, har inddraget hende meget i alle gøremål, har kommunikeret verbalt meget med hende allerede fra da hun var spæd og har på alle måder -nok FOR mange!- forsøgt at agere respektfuldt, empatisk og inddragende for at skabe tryghed, vise kærlighed og psykisk nærvær. Resultatet er en hysterisk, negativ og følelsesmæssigt ustabil, lille pige der demonstrerer sin magt ved bl.a. at sætte sig øverst rent fysisk (f.eks. på min ...


Annonce

... brystkassen eller mit hoved under leg), lægge sig på tværs ovenpå den voksne ved puttetid, sparke og markere ved små, hårde spark under aftensmåltidet på mors ben, ikke acceptere at mor taler med andre voksne, ikke vil sove i egen seng, kræve fuld opvartning gennem hele natten (vil have sutteflasken, vil have en anden sut, vil have at mor skal finde puttebamsen, den voksne må ikke vende sig om på ryggen, gå ud og tisse etc.; hun er konstant 'på vagt' etc.); under måltider nægter hun at spise (og det er helt konfliktfrit hos dagplejemor, hvor hun spiser godt), går tit sulten seng hvilket betyder at vi må op igen for at spise havregryn, en bolle el lign., fordi hun ikke kan sove pga sult.

Hendes dag ser ca. således ud:

Kl. 06.30: vågner.
Kl. 07.30: morgenmad. Havregryn med mælk.
Kl. 09.00: afsted til dagplejen. Bolle & frugt.
Kl. 11.15: frokost i dagplejen. Rugbrød.
Kl. 12-15: middagslur i dagplejen (væsentligt kortere lur hjemme i weekenderne)
Kl. 15.10: bolle & frugt i dagplejen. Hjem.
Kl. 16.00: et glas saft, vand eller lidt frugt/grønt eller en kiks derhjemme. Hygge og leg med mor.
Kl. 18.00: aftensmad med mor og far. Spiser næsten intet.
Kl. 19.15-19.45: pusles, børster tænder, tilbydes bolle eller havregryn inden sengetid.
Kl. 19.45: sengetid. Mor eller far ligger tæt med hende ca. 1-3 timer, inden hun overgivet sig til søvnen. Sover meget let, med gentagne opvågninger.

Jeg skal anføre, at hun er HSP-bRn, og altså er meget følsom af natur.

Vi glæder os meget til at høre dine råd!!!

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce