Annonce

Annonce

Brev:

Meget urolig søvn


20. februar 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Meget urolig søvn

Hej Helen.

Har et spørgsmål angående vores dreng på 10 måneder. Han er en glad, nysgerrig og meget aktiv baby. Har kravlet siden han var 8,5 måneder og der er dælme fart på. Rejser sig op af alt, stikker i et hyl når døren lukkes ud til gangen (og nye oplevelser) og er generelt optaget af at opleve verdenen. Vi har ikke rigtig mærket noget til separationsfasen hos ham, måske var der lidt for et par måneder siden hvor han godt kunne finde på at græde når vi kom fremmede steder hen med mange mennesker og larm, og han blev holdt af fremmede. Men den sidste måned har der ikke været noget, han vil gerne holdes af andre og er tillidsfuld, men vi skal trøste hvis han bliver ked af det.

Jeg startede på arbejde da han var 8,5 måneder og min kæreste tog over herhjemme, hvor han har barsel nogle måneder endnu. Vores søn er meget tryg ved sin far, men jeg har noglegange et mor-tag på ham ifm. putning og trøstning. Da vi skiftede sov vores søn dårligt i to ugers tid, hvorefter alt var fint igen men dette kun i en uge. Før det havde han haft to gode måneder hvor han sov igennem og fik flaske tidlig morgen.

Den sidste måneds tid vækker han os et sted mellem 10 og 20 gange i løbet af den tid vi ligger i sengen. Oftest ligger han på ryggen med sut i munden (kan selv finde den i sengen) og klynker med øjnene lukkede. Han falder tit til ro når vi vender ham om på siden og giver ham pude eller sovedyr til at kramme, men nogle gange skal han op i vores favn før han kan finde roen igen. Nogle gange vågner han fordi han har skubbet sig op i et hjørne og falder igen til ro når han bliver lagt på plads på siden. Han viser ikke tegn på at savne vores nærhed, strækker ikke hænderne op mod os eller lignende. Det er oftest meget hurtigt at få ham til at falde i søvn igen, vi bruger ikke mere end få minutter per gang. Men antallet af gange er så hårdt for vores søvn, særligt for min kæreste som har nattevagten alle hverdage. En overgang tog vi ham over i vores seng ved 5-tiden og det gav nogle gange lidt mere ro, men bestemt ikke hver gang. Det er vi dog gået væk fra, da vi ikke vil give ham den vane.

I perioden har han, udover at lære at kravle og rejse sig op, fået to tænder i overmunden og haft lidt rødmen i ørene, men vi har prøvet at give ham panodil at sove på efter lægens anvisninger og det gør igen forskel. Vi har også prøvet at tilbyde ham vand, men det vil han ikke have. Han er ikke sulten, da han ikke har travlt med at få grød om morgenen.

Vi har haft ham i vores soveværelse ved siden af vores seng med tremmesengen koblet til vores seng i lang tid med succes, men da han lærte at kravle selv, kravlede han bare over i vores seng hvis ...


Annonce

... han ikke gad sove, og så var det ikke en sikker løsning længere. For et par nætter siden prøvede vi at sætte hans seng i eget værelse men det har ikke gjort nogen forskel. Han har dog haft et par opvågninger tidligt på morgenen hvor han er blevet utrygt pga. de nye omgivelser, men natteopvågningerne er som de plejer.
Han har tidligere haft meget eksem men det er blevet meget bedre og der er oftest slet ingenting.

Han sover typisk 14-15 timer i døgnet, afhængig af hvor dårlig nattesøvnen har været.

Dagsplan:
7: står op og får havregrød + vand af kop.
9: lidt brød, frugtmos, frugt eller andet + vand.
9:30-10:30: lur. Kan variere mellem 30 min og halvanden time afhængig af hvor slem natten har været. Når han vågner får han lidt vand at drikke.
11:30: frokost, rugbrødsmadder med pålæg, rester fra aftensmaden. Spiser ALT og har ikke problemer med klumper. Leger med maden, undersøger den osv.
13: 180 mL mælk af flaske.
13:30-15. lur. Varer op til to timer. Vi lader ham ikke sove efter kl. 16.
15:30. lidt brød, tykmælk, frugt eller andet.
18: aftensmad. Spiser rigtig meget, primært vores mad, nogle gange suppleret med mos.
19: tilbydes havregrød. Meget forskelligt hvor meget han spiser.
19:30-20: 180 mL flaske i sengen og puttes samtidig.
22: natflaske, 150 mL.

Mht putning: vi har fast putteritual med godnatsange og vi giver ham flasken i sengen. Med et par hænder på hans krop kan vi få ham til at falde i søvn meget hurtigt. Nogle gange vågner han dog igen, fx ved at være trillet om på maven og så vælger han enten at feste (rejser sig op, kaster med sutten, griner osv) eller at blive gal og skælde ud. I disse tilfælde bruger vi din se til metode og han sover inden for 30 minutter. Her falder han i søvn mens vi ikke er i rummet.

I dagslurene kræver han for tiden lidt trilning med barnevognen for at overgive sig til søvnen men sover tit helt uden opvågninger.

Vi tolker hans uro om natten som motorisk betinget og ikke som separationsangst, men vi vil gerne høre din mening og om der evt er noget nyt vi kan prøve af.
Kunne det fx være en ide at lade ham ligge og klynke lidt (dvs. op til et par minutter (og selvfølgelig gå derind hvis det bliver rigtig gråd)) for at se om han i virkeligheden selv kan klare det? Vi går altid ind til ham relativt hurtigt.

Han bliver jo ofte rolig og sover videre blot vi vipper ham om på siden - hvis det blot handler om ny sovestilling kan jeg ikke rigtig forstå at han ikke "bare" gør det selv når han nu godt kan finde ud af det. Fx gør han det selv efter natflasken. Men det er nok ikke så simpelt.

Håber jeg fik alt det væsentlige med.

Med venlig hilsen
en træt mor og far.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce