Annonce

Annonce

Svar: Meget urolig søvn


20. februar 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Lad mig starte med at sige, at det lyder som om, at I nyder - og nok især far nyder - muligheden for at netop far og søn kan holde barsel sammen. Det lyder som om, at det har været en super god løsning for jer og det er guld værd for jer alle tre:)

Derudover tænker jeg, at I sandsynligvis har helt ret, når I fortæller, at I selv fornemmer at jeres dreng uro mere skyldes motorisk uro, end egentlig separationsangst. Nogle gange kommer angsten for fremmede og den ekstra klyngende adfærd først lige senere, ofte i forbindelse med, at jeres dreng så begynder at gå - men nogle gange så mærker man ikke ret meget til det, så er det, som I skriver ganske kortvarigt og nok med en beroligende hånd eller at jeres dreng lige kan se jer:)

Så.. den store motoriske udvikling spiller naturligt ind. Og ud over godnatgrøden om aftenen, som ligger godt i maven og giver følelsen af behov for at "slå mave", så kan det også være en god idé med et bad om aftenen. Hvis jeres dreng har børneeksem skal I naturligvis ikke overbade ham, men et hurtigt bad og efterfølgende blive smurt med creme kan godt hjælpe ham til at slappe lidt af i kroppen. Et bad skal ligge før godnatgrøden, gerne en times tid før putning, for at have bedst effekt.

Babymassage, strygeøvelser og lignende - med lidt creme eller uden, kan også være med til at give lidt ro og fjerne lidt af den rastløshed, som han naturligt har på grund af sin alder.

En voksipose, hvis I bruger en sådan i barnevognen, kan også nogle gange med fordel bruges i tremmesengen om aftenen, fordi den svøber sig omkring ham og hjælper ham til at ligge mere stille. MEN, den kan dog også virke modsat og ende med at irritere ham, fordi den forhindrer ham i at skifte stilling. En juniordyne kan måske også introduceres nu - Sundhedsstyrelsen anbefaler først juniordyne fra 12 måneders alderen, men jeg tænker, at der jo er forskel på børn og hvor store de er rent fysisk samt hvor mobile de er, og jeres dreng lyder til at være motorisk rigtig godt igang - så måske ville han godt kunne have glæde af en juniordyne allerede nu. Det kan godt være at en større dyne vil svøbe sig anderledes omkring ham og dermed give større fysisk ro, det kan I prøve at vurdere.

Det vil være rigtig godt, at I ikke begynder at tilbyde ham sut i munden hver gang han vågner eller begynder at øge antallet af flasker. Det er vigtigt, at ...


Annonce

... han ikke begynder at vågne fordi han bliver afhængig af sut eller flaske - i stedet vil det være super godt, hvis I kan hjælpe ham med stillingskift, hjælpe ham om på den anden side, trække ham ned i midten af sengen, putte dynen på ham osv. Uden at I kommer noget i munden på ham. Jo mindre I kan gøre, jo bedre er det faktisk.

Det er helt naturligt, at han om natten stadig har svært ved at få lagt sig rigtigt og ikke kan finde ud af at komme tilbage i en rar stilling igen - og der sker ikke noget ved, at I netop hjælper ham med stillingskift. Men hvis I giver flaske, sut hver gang han vågner, begynder at tage ham op, vugge ham i armene og lignende, så kan I få skabt nogle vaner, som bliver svære at komme væk fra - han bliver ældre, tungere og naturligt også mere og mere bevidst.

Da han udvikler sig rigtig meget, motorisk kommer mere omkring, og derfor også oplever verden lidt større, får flere og flere stimuli osv. så vil han naturligt også drømme ekstra meget. Det betyder, at han om natten godt kan ligge og småklynke, smågræde - og nogle gange faktisk også ligge og pludre eller ligge og grine - alt sammen fordi han drømmer. Det betyder derfor også, at det ikke nødvendigvis er alle lyde, som I skal reagere hurtigt på. Nogle gange vil det være helt okay, at I lige trækker tiden lidt og ser om ikke han af sig selv kan komme videre i søvnen, fordi han naturligt, hvis han drømmer, jo går fra et søvnstadie til et andet, fra lettere til dybere søvn. Derfor kan det være okay, at I ikke reagerer lige med det samme, når han giver lyd fra sig om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skriver, at I ikke sover i samme rum, og det er helt fint, så er det mindre sandsynligt at I vækker og forstyrrer hinanden. I skal dog her naturligvis være opmærksom på, at hvis han græder om natten, kan han naturligvis godt have grædt i længere tid - hvis han klynker, hører I ham måske ikke, men hvis han græder, kan I høre ham. Og det er naturligvis vigtigt, at I reagerer, hvis han har brug for jer og brug for jeres nærhed og tætte fysiske kontakt.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - derudover vil jeg lige sige, at det lyder helt alderssvarende, det I fortæller og det lyder for mig som en periode, som I lige nu skal igennem. Det vigtigste er dog, at I ikke får skabt nogle nye uhensigtsmæssige vaner i den proces, men hjælp til stillingskift, en beroligende hånd eller lidt trøstende ord er heller ikke dårlige vaner:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce