Svar: Mad og flaske til dreng på 6 måneder

---

Kære Nanna

Tak for dit brev og spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkefølge de stilles :)

Ad 1) Fibre giver din drengs mave noget at arbejde med, og nu hvor han er 6 måneder gammel, er det derfor rigtig godt, hvis du varierer mellem forskellige grødtyper, netop for at give ham en variation af gryn, mel og flager. Det er derfor rigtig godt, at du nu både tilbyder ham f.eks. havregrød og øllebrød og stille og roligt må du også gerne tilbyde ham flerkornsgrød.

Derudover må han gerne få forskellige former for frugt og bærmos. Svesker er godt til at holde maven igang, det samme er f.eks. blommemos og abrikosmos og du må gerne variere mellem de forskellige typer. Frugtmos kan gives som topping på en grød, men også gerne som et lille mellemmåltid.

Variation af grøntsager er også vigtigt for at holde gang i maven naturligt. Han kan få blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette, så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt modermælkserstatning.

Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem at han så atter tilbydes nitratrige grøntsager.

Og netop udgangspunkt i jeres mad vil være rigtig godt. Kød eller fisk koges eller laves i ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, enten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade hans mad tage udgangspunkt i den mad, som I selv spiser - og herunder også stille og roligt begynde at krydre hans mad, så han får f.eks. løg, måske lidt mild karry, en tomatsovs krydret med lidt tørret oregano, hvidløg eller andet - alt sammen med til at holde maven igang naturligt.

Væske er vigtigt for at undgå forstoppelse, det er derfor rigtig godt, at du giver ham vand til alle måltider og også gerne som tørstslukker imellem måltiderne. Derudover skal han stadig have sine flasker - de fleste børn har i 6 måneders alderen brug for 6 amninger eller flasker i døgnet ved siden af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det er vigtigt, at mængden af skemad holdes på et niveau, der stadig levner plads nok til mælk i maven.

Det er generelt en god idé at følge tommelfingerreglen om, at grød kun udgør to af dagens måltider, resten bør være grøntsagsmos med kød, fisk og derudover frugt.

Ad 2) Mange børn har naturligt svært ved at drikke vand i begyndelsen. Det kræver øvelse at lære at drikke af en kop og det er rigtig fint, at du forsøger med både en kop og en tudkop. Et lille snapseglas er nogle gange lettere for barnet, fordi det passer i størrelsen til hans mund...

Vand tilbydes, men det vil ikke være de store mængder, som glider indenbords lige nu. Det er hans flaskeindtag som er hans hovedindtag. Nogle børn synes det er sjovt og rart at drikke koldt vand, andre børn vil helst, at vandet ikke er for koldt. Du kan derfor prøve med lidt forskellige temperaturer (køleskabskoldt eller stuetemperatur) for at se om han hellere vil drikke noget end noget andet.

Nogle børn nyder også, hvis vandet smager af lidt - ...

---

---

... det betyder ikke, at du skal give ham saft, fortyndet juice eller lignende, det er vigtigt, at han lærer at drikke rent vand. Men nogle børn vil nyde, at du f.eks. kommer en lille skive appelsin eller citron (økologisk) i vandkanden, så vandet på den måde har lidt smag.

Nogle børn synes, det er rigtig sjovt at drikke af en kildevandsflaske, det kan du derfor også forsøge. Du kan prøve med en almindelig flaske, du kan også prøve med en flaske med "tut". Det kan være praktisk, hvis I er på tur med barnevognen:) Han skal nok finde ud af at synke det, når han bliver lidt ældre.

Ad 3) Med hensyn til erstatning kan du fra 6 månedersalderen bruge både modermælkserstatning og tilskudsblanding. Altså type 1 og type 2. I følge Sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at skifte til type 2, hvis barnet trives fint med type 1. Type 2 har dog ofte blandt andet et højere jernindhold og det kan derfor øge barnets jernindtag, hvis man bruger type 2.

Vandet behøver ikke længere blive kogt, hvis du laver modermælkserstatningen og giver den til din dreng med det samme. Men hvis du vil lave en flaske klar og have den stående i køleskabet, så skal vandet koges først - og flasken kan så holde sig 24 timer på køl. Evt. rester kan ikke genopvarmes og skal altid kasseres.

Ad 4) Det anbefales normalt, at du steriliserer flasker og flaskesutter, til dit barn er omkring seks måneder gammelt. Begrundelsen er, at din dreng med den alder han har nu, vil spise skemad og drikke vand af almindelige kopper. Når det er sagt, er en flaske med mælk fortsat grobund for bakterier, og der kan stadig være god grund til at sterilisere hans flasker. Hvis du f.eks. har valgt at købe en flaskesterilisator, vil det være naturligt at fortsætte den rutine, som I er kommet ind i. Hvis du kun giver en flaske dagligt, er der ikke grund til at investerer i en sterilisator med den alder han har og det behov han har for flaske. Så vil jeg anbefale, at du vasker hans flasker grundigt op og du må så vurdere, om du synes det er nødvendigt at skolde flaskerne efterfølgende.

---

---

---

Derudover tænker jeg, at hvis flasken er ren, du har sørget for at rense i alle kroge, skruegangen osv. så er det vigtigste, at du er opmærksom på selve hygiejnen omkring blandingen af modermælkserstatningen - altså husker at vaske hænder før du laver flasken klar, sørger for at bruge den rigtige måleske, sikrer dig at skeen, flasken osv. er ren...

Ad 5) Det er videnskabeligt bevist, at et for højt proteinindtag hos spædbørn kan medføre overvægt senere i livet. En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk, som barnet drikker, og der er betydelig mindre protein i modermælk og modermælkserstatning, end der er i komælk. Derfor må børn ikke få komælk det første leveår.

Når modermælkserstatninger bliver lavet, så sker det ofte på baggrund af komælk, som du skriver, men der ændres på proteinindholdet, så det svarer til modermælk. Proteinindholdet i komælk er ca. 3 gange så højt som i modermælk/modermælkserstatning.

Hvis barnet har mælkeallergi, kan det dog ikke drikke en almindelig modermælkserstatning, men vil have brug for en erstatning, hvor mælkeproteinerne er blevet spaltet. Nogle børn tåler heller ikke dette og de kan så få en tredie type erstatning baseret på aminosyrer. Normal vis er der dog ikke problemer med at tilbyde børn almindelig modermælkserstatning, og der er store lovmæssige krav til erstatningerne, så proteinindholdet og andre næringstoffer passer til det lille barn.

Jeg håber, du kan bruge dette videre :) Og jeg vil også anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om Amning & Flaske" og "Helens bog om Børn & Mad". I dem kan du læse meget mere om mad, finde dagsplaner, opskrifter osv. og også læse om modermælkserstatninger, behov, problemer med flaske - amning, modermælk, problemer med amning osv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---