Annonce

Annonce

Brev:

Baby kan kun sove i vikle, powernapper


26. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Baby kan kun sove i vikle, powernapper

Kære Helen

Siden jeg fik min søn for 2 mdr siden snart, har jeg været ivrig læser af dine svar.
Jeg håber du måske også har et godt råd til os i denne situation.

Min søn blev født 1 uge over termin (så slap vi for et julebarn ;-) ) og de første dage gik godt. Derefter blev han mere og mere ked af det, amningen der ellers var startet godt gik skævt og han ville kun være hos mor eller far, og sov kun der. Efterhånden sover han kun når vi går rundt med ham.

Amningen: Jeg har en del mælk, og troede en overgang at problemet var overproduktion, kraftig nedløbsreflex etc, hvorfor jeg har forsøgt at malke lidt ud på forhånd, blokamning etc. Det hjælper lidt, men sagen er, at han kun spiser 4-5 min hvorefter han begynder at skrige. Vi bøvser flere gange under amning, ofte uden bøvs. Efter de 4-5 min vil han slet ikke ligges til, og i sidste uge havde vi 3 dage med "ammestrejke", hvor han skreg bare ved synet af mit bryst. Det er bedre igen, således at han nu fuldammes (vi var nødt til at give ham flaske til sidst i sidste uge), men han kan kun ammes liggende. Der har også været perioder, hvor han kun ville amme liggende, når han lige var taget ud af søvnen.

Søvn: Han har i dagtig kun villet sove hos os siden han var en 4-5 dage gammel. VI har investeret i et par vikler, og det fungerer sådan set også ok - bortset fra at han nu er en Basse på 6 kg (han følger fint sin kurve), og mor er ved at være træt i ryggen.
På gode dage kan jeg være hekdig at amme ham i søvn i vores seng om eftermiddagen, men det er måske 3/10 dage jeg kan det - her skal jeg så ligge sammen med ham 1 time, før han kan sove videre selv 1-2 timer (de dage er en fest). Jeg har gjort rigtigt meget for at forsøge at få ham til at sove selv, vugget ham i armene i timevis, vugget ham i vuggen med sut (den skal holdes på plads konstant med en hånd, ellers taber han den), forsøgt at lægge mig med ham i dobbeltsengen, efter amning, med sut, og synge/nynne ham i søvn (har virket 1 gang - muligtvis mere træthed efter 40 mins gråd).

Jeg går ture med ham i barnevognen, ...


Annonce

... her kan han sove max 1 time, og kun når den er i kraftig bevægelse - godt vi bor lige op af en skov med gode bumpede skovveje. Asfaltveje vågner han på på 2 sek. Han kan heller ikke sove videre i barnevognen efter en god tur.

Vi tager ham til kiropraktor 1x om ugen (har været afsted 4 gange), det har hjulpet ham til ikke at græde så meget - og han ammer også lidt bedre. Kiropraktoren fandt at han havde en ryghvirvel ml. skulderbladene der havde sat sig forkert under fødslen.

Han er desuden meget forstyrret af luft i maven, kan kun powernappe 20-30 min af gangen indtil kl. 13 stk.
Natten starter kl 21/22, efter 1 time i slyngen hos far, hvorefter han lægges sovende til brystet i dobbeltsengen - og så kan han gå ind i den dybe søvn, og sover 3 timer selv i dobbelsengen, efter mor har sneget sig ud. Natten igennem ammer han hver 2. time min, og kl 5 vågner han konsekvent med mavekneb og behov for at komme af med aff. , her hjælper vi ham med fodmassage 1 time, hvorefter han ofte kan powernappe sig til kl 8, dvs mor skal nusse og vugge hver 20. min for at han kan sove videre. Natten er i dobbeltsengen i fars side, ham har vi smidt ind på kontoret.

Beklager mit rodede brev, man bliver rodet i hovedet over alle de babyinfo man skal holde styr på :( Det jeg gerne vil have hjælp til er:

1) Hvordan lærer jeg ham at ligge selv i dagtid - og hvor meget kan jeg presse på ift. alder

2) Kan vi gøre noget ved kl 5-maveknebet? Vi har prøvet biogaia, mylicon og kiropraktoren

3) Amningen har flere gange hængt i en tynd tråd, men jeg vil virkeligt gerne amme. Dog er jeg efterhånden ved at gå ned på de gentagne gange, hvor brystet afvises og jeg står med en baby skrigende af sult ( har prøvet med flaske, her spiser han alt fra 20-110 ml på en gang uden skrig). Det skal siges, at ammebrikker har jeg forsøgt at introducere uden held...
Obs han er undersøgt ved egen læge, der ikke fandt noget. (gør de sjældent tror jeg)

Så hvad kan jeg gøre??

Kærlig hilsen
en meget træt og frustreret mor, med ondt i ryggen og sulten/træt/fuzzy baby

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce