Svar: Gode råd til datter i vuggestue
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Der er altid mange tanker og mange følelser i spil, når barselsorloven slutter, og ens barn skal overlades i andres varetægt - hvordan vil det nu gå? Heldigvis går det ofte rigtig godt, og det lyder som om, at I har fundet et godt sted med nogle gode værdier. Din fornemmelse af lederen og stedet lyder til at give dig en god mavefornemmelse, og det er vigtigt.
Hvor meget uro der er, afhænger både af hvor mange børn og voksne, der er på stuen, hvad alder børnene har og også af, hvor gode de voksne er til at være omkring børnene, sidde med dem, trøste og berolige, betrygge. Børn spejler sig i andre børn og hvis først en begynder at græde, så er der ofte flere der stemmer i - modsat, hvis en begynder at grine, så griner de ofte alle sammen.
Og ja - naturligvis skal pædagogerne fortælle dig, hvis de oplever, at din datter ikke trives, hvis hun er ked af det i løbet af dagen, virker til at savne dig osv. Lige som de også skal fortælle dig, hvis det faktisk går rigtig godt :) Det er meget vigtigt, at du kan have tillid til, at de fortæller dig, hvad der foregår, hvordan de tackler situationen og hjælper din datter med at vænne sig til det at skulle i institution - ligesom de naturligvis også skal tale med dig om, hvis de tænker, at du måske kan gøre noget for at hjælpe hende f.eks. når I kommer, når hun bliver hentet osv.
Det er en rigtig god idé, at du taler med personalet om, hvordan indkøringen bedst kan forløbe, fordi de har prøvet det mange gange før - og det vil være rigtig godt, at du her f.eks. taler med dem om muligheden for, at din datter så vidt muligt bliver afleveret i favnen på samme pædagog det første stykke tid. Det kan være svært, fordi pædagogernes vagtplaner varierer, men det er ikke desto mindre vigtigt og måske kan dine mødetider (eller fars mødetider) også ...
... passes ind, så det hele kan gå op i en højere enhed. Jeres datter skal jo stille og roligt lære de voksne at kende, hun skal knytte sig til dem og finde ud af, at hun kan bruge dem, når mor og far ikke er der. Hun skal stille og roligt finde ud af, at hun godt kan lade sig trøste af en anden, at det er okay, en anden hjælper hende, når hun er ked af det osv. Og det tager tid og det er her vigtigt, at man netop hjælper hende med at knytte sig ved at skabe genkendelighed og møde samme person det første stykke tid.
Nogle børn bliver så overvældet af alle de nye oplevelser, at de sover rigtig godt og også sover godt i institutionen. Andre børn kan slet ikke sove, fordi der pludselig sker så meget - og her må I naturligvis se, hvordan jeres datter reagerer. I de fleste vuggestuer puttes børnene sammen og igen spejler de sig i hinanden, de ser at de andre gøres klar til at skulle sove, og de puttes en efter en, som de nu viser behov for. Puttestunden plejer faktisk at være ret hyggelig:)
Det vil være rigtig godt, hvis I til at begynde med blot er på besøg i vuggestuen og du (eller far) er der sammen med din datter og stille og roligt prøver at spise der, sove der, være der i længere tid og også prøver, at du/far går fra hende og kommer tilbage. Så hun gradvist støttes i at være der og finder ud af, at det er helt okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja - du må meget gerne tale med pædagogerne om, hvordan de skaber rolige perioder i løbet af dagen, ligesom du kan tale med dem om de mere praktiske ting - påklædning, mad, sovevaner, rutiner osv.
Jeg vil anbefale dig meget min kommende bog "Ha´en god dag, skat", som jeg har lavet sammen med Erik Sigsgaard. Den udkommer 31. marts og handler om børns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og ønsker jer rigtig meget held og lykke med den nye hverdag til april ...:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.