Svar: Fast føde vs. modermælkserstatning
Kære Jannie
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du nu er begynde med skemad. Det er vigtigt, at du tilbyder din datter mere og mere variation og det betyder, at hun meget gerne må få forskellige grødtyper - majs, ris, hirse, boghvede, quinoa, øllebrød, havregrød... du kan variere yderligere ved at bruge lidt frugt som topping - frugt kan dog også gives som mellemmåltid. Hun må gerne få frugtmos og også meget gerne frisk blød frugt i hånden.
Det vil være rigtig godt, at du på samme måde variere hendes grøntsagsmos, så hun også der tilbydes så forskellige grøntsager som muligt. Lad gerne udgangspunktet være de grøntsager, som I selv spiser om aftenen: Kartofler, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Hun må også meget gerne få rodfrugter som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel, men lige netop disse indeholder nitrat og bør derfor ikke gives i større mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen, ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder, at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes noget lignende igen.
Det vil også være rigtig godt, hvis du nu begynder med kød og fisk i hendes grøntsagsmos. Det er en god idé at starte med hakket kød af de lidt lyser kødtyper, som kylling eller kalkun, og stille og roligt kan du så give hende alle typer kød - svin, kalv, okse, lam osv. Kød der er hakket, koges og moses let i grøntsagsmosen, og du kan lave små kødboller at have liggende parat i fryseren. Indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) kan også bruges.
Fisk bør på samme måde koges eller laves i ovn. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og børn må få det hele. Børn under 3 år må dog ikke spise rovfisk: Tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og haj. Det gælder også f.eks. tun på dåse. Det skyldes, dels at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et ret lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børns lave kropsvægt. Men ellers er det vigtigt og rigtig godt, hvis du kan bruge fisk i din datters mos flere gange om ugen:)
Mad i hånden vil være rigtig fint nu - det forbereder din datter på, at det er spisetid, så hun kan starte med at sidde og gumle på noget, opbløde med spyt, gnaske osv. og du kan følge efter med skemaden. Det stimulerer og udvikler hende samtidig mundmotorisk og derudover får hun fornemmelse for forskellige smag og konsistens.
Det er vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem - og skemaden må stadig ikke udgøre så stor en del, at det optager pladsen for mælken - mælken skal stadig være hendes hovedindtag, med den alder hun har. De fleste børn har i 6 måneders alderen brug for 6 flasker i døgnet, men når hun bliver 7 måneder, vil indtaget af skemad være større, hun vil ...
... være bedre til at drikke af en kop og mælkeindtaget kan skrues ned, så hun der får 4 flasker i døgnet.
Det betyder, at når du lige nu skal finde balancen mellem skemad og mælk, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og mad i hånden, vand af kop, når hun vågner af en lur - og så tilbydes flaske, som en fast del af putteritualet. Flasken kommer på den måde til at ligge ca. 1-1.5 time efter skemaden og er med til at sikre en god søvn.
Det betyder også, at det er bedre, at du tilbyder hende f.eks. ¾ dl. skemad tre gange dagligt sammen med vand af kop, og hun så efterfølgende tager imod sin flaske. End at du tilbyder hende 1.5 dl. skemad og hun så ikke drikker sin flaske eller ikke drikker nok.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv og du følger efter med øllebrød eller grøntagsmos - du kan skifte hver anden dag. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop - og tilbydes ofte også stadig flaske her
Powernapper evt. eller den springes over
Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften 24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun tilbydes flaske igen.
Som du kan se, så indgår der i min dagsplan mange små måltider og stadig 6 flasker i døgnet. Hvis du skønner at de seks flasker er for meget for hende, så vil jeg anbefale, at det enten er flasken om formiddagen eller om eftermiddagen, som du forsøger at fjerne.
Hun har behov for ca. 110 ml mme pr kg. Jeg ved ikke, hvad din datter vejer, men hvis hun f.eks. vejer 8 kg, så har hun brug for 880 ml mme i døgnet. Fordelt på 5-6 flasker giver det mellem 145-180 ml i hver flaske...
Du må meget gerne lade hende smage på jeres mad og lade udgangspunktet være familiemaden, så hun naturligt lærer, at I spiser sammen, og at I spiser det samme. Hun har dog brug for grød og mos. Det kan hun bedre kapere, bearbejde i munden og optage næringen fra. Derudover som sagt meget gerne mad i hånden, som hun kan opbløde med spyt og gnaske på. Hvis du skønner, at hun kan klare små bidder, så kan du naturligvis også forsøge dette, de fleste børn er dog 8 måneder, før de kan spise små brødhapsere og lignende ved siden af deres mos.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og kan slå forskellige fødevarer op, og jeg guider igennem de første smagsprøver til I er godt igang med familiemaden - fra 4-18 måneder. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine