Svar: Vælling - hvornår?
Kære trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - som bestemt lyder til at trives og udvikle sig rigtig godt, dejligt! :)
Vælling anbefales først fra 6 måneder - tidligere kunne man godt give vælling fra 4 måneder, men det anbefales ikke mere. Og sundhedsstyrelsen skriver faktisk, at børn slet ikke behøver vælling - det kan springes over. I stedet kan du begynde med lidt smagsprøver på lidt grød, dog tidligst når din datter bliver 4 måneder (17 uger).
Jeg ved fra dine tidligere breve, at I har haft en urolig start med megen gråd og meget uro og jeg tænker et eller andet sted, at jeres datter måske tager lidt revanche nu. Hun begynder nu at have det betydeligt bedre, hun har ikke længere så mange smerter som hun havde i starten, hun spiser derfor bedre, sover derfor også bedre - og spiser så igen mere og bedre. Jeg synes derfor ikke, at du lige nu skal gå ind og ændre på hendes spisevaner eller indtag af modermælkserstatning, men i stedet vente en lille månedstid og så se om ikke hun der kan starte op med lidt skemad.
Med hensyn til mælkeindtag, så tænker jeg, at hendes udregnede behov lige nu ligger på ca. 150 ml pr kg. Det betyder, at når hun vejer 8 kg, så vil hendes døgnbehov være 1200 ml. Hun må derfor gerne få en flaske mere, end du lige nu giver hende, hvis du fornemmer, at hun kan have brug for dette. Hun er en fysisk stor pige, og hun kan godt have brug for lidt ekstra mælk. Hun skal naturligvis ikke overspise, men hun skal samtidig have lov til at regulere sit behov og som udgangspunkt er det en god tommelfingerregel, hvis der altid er lidt tilbage i flasken, så ved du, at hun har fået, hvad hun kan spise...
Jeg forstår godt dit ønske om at give hende mere mættende mælk. ...
... Tidligere har man også kunne købe en modermælkserstatning, som mættede lidt mere - men den er desværre taget af markedet, fordi den ikke solgte nok :( Derfor må du lige nu prøve at øge din datters mælkeindtag lidt mere i stedet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, og du trods anbefalingerne beslutter dig for at prøve vælling, når hun bliver 4 måneder, så er det vigtigt, at du ikke giver hende mere end max 2 flasker i døgnet (max 400 ml), resten bør være modermælkerstatning... Vær dog opmærksom på, at hvis du både starter op med lidt skemad og samtidig vil forsøge vælling, så bliver det sandsynligvis for meget for hende lille mave og hun kan reagere ved at sove endnu mere uroligt, fordi hende mave og tarmsystem vil arbejde på højtryk for at nedbryde al den føde... Det har derfor ikke nødvendigvis den ønskede effekt, tværtimod:)
Derfor vil jeg også anbefale, at du når du begynder med skemad, starter med små smagsprøver om dagen f.eks. til frokost. Det kan være lidt grød af f.eks. ris, majs, hirse, boghvede, quinoa - du kan lave grøden på den mme, som hun er vant til at få, så er det lidt genkendeligt for hende. Start med små smagsprøver og øg hende langsomt. Når hun kan spise f.eks. ½ dl. grød og det fungerer fint, så kan du begynde at tilbyde lidt grøntsagsmos om aftenen. Igen små smagsprøver til max ½ dl. så hendes mave hele tiden har mulighed for at følge med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem de første smagsprøver til mad i stykker og familiemad. Der er opskrifter, dagsplaner og et fødevareleksikon, så du kan slå op, hvad hun må få:) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.