Svar: Storebror er uinteresseret i lillebror

---

Kære Stine

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du oplever at storebror slet ikke interesserer sig for lillebror. Når vi bringer et lille nyt barn ind i familien, så er det jo vores ønske, at de skal bruge hinanden, være glade for hinanden, og vi tænker naturligt, at det må være dejligt at have søskende at vokse op med - det er det ofte også, men - det er rigtig vigtigt at huske på, at jeres dreng ikke har bedt om, at der skulle komme en lillebror, en baby ind i familien. Det er jer forældre, som har ønsket et barn mere - han har ikke ønsket det, og når han nu reagerer, så er det faktisk helt naturligt.

Når vi bringer en lille ny baby ind i familien, så gør det naturligt noget ved den ældste. Nogen sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde - de sad sammen i sofaen og nussede, kælede, kyssede. Du kunne se på ham, at når han kikkede på hende, så havde han et helt særligt blik, han talte til hende på en særlig måde, han var forelsket i hende.. og hun skulle tilmed være i soveværelset... Hvordan ville du have det? Det er de samme følelser, som naturligt opstår i storebror, når I bringer lillebror hjem, og det er især tre store følelser som er på spil:

Sorg - det er sorgen over, at han ikke længere har mor og far for sig selv

Vrede - det er vreden over, at han er bragt i denne situation. Ofte går vreden ud over mor, fordi det er mor, som har været gravid og mor som ammer.

Angst - det er angsten for at lillebror vil tage hans plads. At I vil elske lillebror lidt mere, end I elsker ham.

Det er meget stærke følelser, og det er vigtigt, at du tager det alvorligt. Han er stadig så lille, at han ikke med ord kan fortælle dig, hvor svært det er, og hvor usikker på det hele lillebror gør ham - men han viser dig det ved at ignorere lillebror, lade som om at han ikke er der. Det er den letteste måde for jeres ældste dreng at håndtere det på.

Du skal derfor prøve at sætte dig i hans sted og fornemme, hvordan han har det. Du skal prøve at medtænke, hvad du ville have brug for, hvis din mand kom hjem med en anden kvinde...

Når du f.eks. sidder i sofaen sammen med lillebror, så læg mærke til storebror. Hvordan virker han? Hvordan er hans kropssprog? Prøv at invitere ham med, så han mærker, at der også er plads til ham og at du og lillebror ikke ...

---

---

... "holder ham udenfor".

Prøv også at prioritere tid med storebror alene, hvor lillebror ikke er der. Så han oplever, at der er tidspunkter, hvor du og han har det som før - og hvor far så tager sig af lillebror. Og lad far gøre det samme - prioriter tid med storebror alene.

Prøv at anerkende hans følelser og sæt ord på, så når han f.eks. virker irriteret på lillebror så sig f.eks. "det er også irriterende at lillebror græder" eller "vil du bare så gerne være sammen med mig?" eller lignende. Så han mærker, at du forstår ham.

Udnyt alle muligheder for at vise ham, hvor glad du er for ham - og sæt også meget gerne ord på, hvor dejlig han er, og hvor højt du elsker ham - og lige netop ham. Så han hører det og mærker det. Jo mere glæde du kan vise ham, altså glæde over ham, jo bedre er det. Hvis han mærker, at du bliver irriteret på ham, irettesætter ham eller lignende, når han f.eks. ikke vil holde lillebror, så puster du til ilden. Pres ham ikke til at tage kontakt, men hold fokus på alt det dejlige storebror giver til familien.

---

---

---

Giv ham masser af fysisk kontakt og nærhed. I går meget rundt med lillebror i armene, sidder med lillebror på skødet osv. Storebror har også brug for at være i favn og det er vigtigt, at du giver ham plads og nogle gange lægger lillebror fra dig, så storebror fornemmer, at nu er der plads til ham.

Vis ham gerne billeder fra han var en baby, og fortæl ham historier om, hvad han gjorde, hvad han kunne osv. så han hører historier, der minder om det han oplever med lillebror. Og sæt også ord på, hvad han kan nu. Der må gerne være forskel på at være baby og være to år - så han fornemmer det gode ved at være ham. Det er ikke bedre og mere dejligt at være den lille baby - det fedeste er at være 2 år, at være "stor".

Prøv også nogle gange at sætte ord på det lillebror gør "se lillebror kikker på dig, han synes du er dygtig, han vil gerne kunne det du kan" eller lignende. Sæt også ord på, hvordan han kan hjælpe dig omkring lillebror - f.eks. finde lillebrors sut, eller legetøj "kan du finde noget, som lillebror kan lege med". Selvom storebror stadig er meget lille på mange punkter, så kan han godt inddrages på en måde, hvor han føler, at han har en vigtig rolle, dog uden at han føler sig presset.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med dem begge to fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---