Svar: Fra to lure til en?
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det kan sagtens tænkes, at I begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt - de fleste børn vil netop i 12-18 måneders alderen begynde at ændre søvnvaner og da din datter nu er knap 14 måneder, så kan det godt være den overgangsperiode, I er inde i.
Det er dog netop en overgangsperiode, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel. Så nogle dage, vil din datter måske godt kunne springe formiddagsluren over og andre dage, vil hun stadig have brug for den - og som du skriver, så skal hun naturligvis have lov til at sove, når hun er træt og viser behov for at sove:)
Du kan evt. bruge følgende retningslinjer:
Din datter har brug for to lure dagligt, hvis
- Hun er under 12 måneder gammel
- Hun leger kortvarigt, når hun puttes, men falder hurtigt til ro og sover en time, måske mere
- Hendes humør og overskud er betydeligt bedre, hvis hun sover to lure fremfor en
- Hun falder konsekvent i søvn, når I f.eks. kører hjem om eftermiddagen efter at have hentet hendes storebrødre
Din datter kan nøjes med en lur dagligt, hvis:
- Hun er mere end 18 måneder gammel
- Hun leger i 30 minutter eller mere, når hun puttes og hun falder ofte ikke i søvn eller sover kun kortvarigt
- Hendes humør er godt, hun leger og virker ikke træt, selvom formiddagsluren springes over
- Hun sover fint og falder fint i søvn, når du putter hende til middagslur
- Hun falder ikke i søvn, når I kører hjem om eftermiddagen
Din datter kan som sagt godt være i en overgangsperiode med den alder hun har. Derudover fortæller du, at hun ofte ikke virker træt, når du putter hende, men at hun trods alt falder i søvn - jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvor lang tid der går, før hun sover - men det kan du godt medtænke.
Det er lidt forskelligt hvordan rytmen bedst ændrer sig. Nogle børn vil af sig selv begynde at springe formiddagsluren over. De protesterer mod at blive puttet, de ...
... er simpelthen ikke trætte nok til at blive puttet, når man forsøger. Andre børn falder fint og let i søvn, men afkorter så deres formiddagslur mere og mere, så den til sidst nærmest bliver en powernap på 40, så måske kun på 20 minutter, hvor efter de så springer den over.
Jeres datter lyder til at sove bedre formiddag end eftermiddag - men hun kommer også ret tidligt op, og som jeg læser dit brev, så vækker I hende ofte om morgenen. En måde at hjælpe hende på, kunne måske være at du prøver at lade hende sove til hun vågner af sig selv. Hvis hun kan sove en lille smule længere og kan undgå at blive vækket, så vil hendes overskud naturligt være større og hun vil have lettere ved at springe formiddagsluren over. Det kan I derfor forsøge de dage, hvor I tager i svømmehallen, i legestue eller et andet sted. Og i stedet kan du så her putte hende til en længere middagslur. Men de dage, hvor hun kommer tidligt op og naturligt derfor er træt om formiddagen og viser behov for sin søvn, så skal du naturligvis fortsat putte hende.
Det lyder derfor som om, at du skal prøve dig lidt frem og være lidt fleksibel. Du må gerne prøve at putte hende lidt senere til formiddagslur og se om de to lure på den måde så kan smelte sammen til en længere lur...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på, om hun falder i søvn om eftermiddagen - at hun vågner om natten og kan ligge og kikke i en time eller mere, hænger ofte sammen med at hun powernapper eftermiddag. F.eks. når I henter drengene... Hvis hun har brug for at powernappe om eftermiddagen, så er det for tidligt, at du har fjernet formiddagsluren. Det er bedre at hun så sover formiddagslur og middagslur.
Søvn der ligger efter kl 16 vil i denne alder godt kunne "æde" af nattesøvnen. Så hun enten bliver meget svær at få i seng, begynder at stå ekstra tidligt op, eller får en vågenperiode midt nat...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.