Svar: Når børn straffer sig selv
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...
Du fortæller, at din datter slår sig selv, når hun føler sig presset. Det kan være i situationer, hvor hun er ked af det eller hun bliver vred. Jeg tænker, at der kan være flere ting, som spiller ind her:
- Når hun slår sig selv, så bliver det tydeligt overfor hende selv, hvor ondt det gør. Altså at den smerte eller vrede - de stærke følelser, som hun har inde i sig, bliver tydeligere for hende, når hun også mærker dem udenpå. En måde hvorpå følelserne ikke kun mærkes indeni, men også mærkes fysisk og hun derved bedre selv kan forholde sig til dem.
- Når hun slår sig selv, så bliver det også tydeligt for jer, hvor ondt det gør. Det kan være svært for hende at sætte ord på, hvordan hun har det indeni, men når hun slår sig selv og gør følelserne fysiske, så kan I direkte se det. Det bliver tydeligt for jer, at det her er svært for hende.
- Det kan også være en måde at få jeres opmærksomhed på. Når hun slår sig selv, får hun sandsynligvis en reaktion fra jer og hun mærker sandsynligvis tydeligt, at I bliver bekymrede - så at slå sig selv, kan godt være hendes måde at mærke eller måske bede om din bekymring.
- Det kan også være en måde at "straffe" jer på. Hvis hun f.eks. slår sig selv i forbindelse med at I siger nej og forhindrer hende i noget, som hun gerne vil og hvor hun føler sig voldsomt uretfærdigt behandlet, så kan hun måske slå sig selv, for på den måde direkte at vise jer "se, hvad I får mig til at gøre, når I behandler mig sådan"...
- Det kan også være en spejling af jer. Ikke at I slår jer selv, men måske skal I forældre overveje, hvordan I kommunikerer omkring jer selv. Hvis I f.eks. ofte siger "helt ærligt, hvor er jeg dum!" eller "det er da uroligt, som jeg altid glemmer at..." eller lignende. Altså taler negativt omkring jer selv, så kan hun spejle sig i dette og begynde at omtale sig selv negativt "jeg er også dum", "jeg dur ikke til" osv. og derudover måske også begynde at slå sig selv.
- Det kan måske også være en reaktion på hverdagen, skolen, kammeraterne osv. Måske oplever hun, at der stilles lidt for store krav og hun har svært ved at håndtere det, så at slå sig selv, er hendes måde at vise, at hun har brug for hjælp til at få en anden hverdag. ...
... Trives hun i skolen? Mange børn ved ikke, at man rent faktisk kan skifte skole - de tror, at de er tvunget til at være i skolen, affinde sig med det der foregår og siger derfor ikke noget om, hvor svært de synes, hverdagen i skolen er...
Det kan være en overvejelse værd, om hun kun gør det sammen med jer, eller om hun f.eks. også gør det, når hun er sammen med bedsteforældre, når hun er i skole osv. altså om det er noget der opstår i flere forskellige sammenhænge, eller om det mere er en reaktion overfor mor og far.. Ikke at jeg tror, at I gør noget forkert, jeg ved at I er super søde og omsorgsfulde forældre - jeg har fulgt jer i mange år :) Men hvis hun kun gør det sammen med jer, så kan det være en overvejelse værd, om I skal prøve at ændre kommunikationsform eller på anden måde kan møde hende, så hun ikke føler, at hun behøver slå sig selv, for at I ser hende... Måske skal I prøve at lave flere ting sammen, i stedet for at hun ser tv, spiller på iPad osv. så skal I måske prøve at introducere brætspil, gåture i skoven, bage sammen osv. For at se om kontakten mellem jer kan gøre, at hun stopper med at reagere fysisk... bare en tanke:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker også, at med den alder hun har, så kan I godt sætte jer ned og tale med hende om, hvorfor hun slår sig selv. Det kan være en god idé at tale med hende om, at man godt kan have det anderledes indeni, end man har det udenpå. I kan f.eks. lave forskellige smileys, som viser, glad, ked af det, sur, neutral og så prøve at tale med hende om, hvordan hun ser ud og hvordan hun har det indeni.
At tale med hende om, hvorfor hun slår sig, kan også være at stille helt konkrete spørgsmål som "når du slår dig selv, er det så fordi det gør ondt indeni?" eller "når du slår dig selv, er du så ked af det eller vred?" Og samtidig også tale med hende om, at det er en god idé, at hun kommer og siger det - istedet for at slå sig selv. Måske kan I aftale et særligt ord, som hun kan komme og sige, når hun har lyst til at slå sig og I kan tale med hende om, hvordan I så kan hjælpe hende - måske kan hun sætte ord på, at hun har brug for at I holder om hende, eller kysser hende eller andet. Med den alder hun har, vil hun måske godt kunne sætte lidt ord på, hvad det er hun har behov for i de situationer, hvor hendes følelser tager så meget over...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.