Brev:

3 år og skal snart være storesøster

Hej Helen.

Jeg har før haft skrevet til dig det er godt nok ret længe siden men var bare så glad for dine tilbagemeldinger som jeg fik på de problemer jeg havde på daværende tidspunkt.

Vores pige er snart 4 år (hun bliver 4 år til august). Hun går i børnehave og er meget glad for det. Hun er en meget glad og charmerende pige men også meget vilje stærk og stædig pige. Hun har ingen problemer med at sige hvad hun vil havde og hvad hun ikke vil havde. De kalder hende den lille rebel over i børnehaven. Hvis en af pædagogerne siger nu skal vi spise så siger hun nej og når pædagogen så siger jo det skal du og tager hende i hånden følger hun med men lidt små fornærmet. Hvis man siger hun skal komme så kan hun finde på at stikke af fra en.

Hun skal til at være storesøster om ca. 2,5 mdr. hvilket hun glæder sig meget til. Hun snakker meget om at hun skal være storesøster og lille søster kommer ud til sommer. Hun kysser også maven og prutter på den og har også mærket hende sparke flere gange. Og hver gang hun sparker så for hun det vildeste grine anfald.

Min graviditet har ikke været nem de første 4 mdr. da jeg led af utrolig meget kvalme og endte også med at kaste op et par gange om dagen. De mdr. har jeg ikke kunne særlig meget og vi kom ikke så meget på legepladsen som vi plejede. Vi har nogle graviditeter bag os hvor jeg apporterede da jeg lige var nået de 3 mdr. 2 gange aborterede jeg på 6 mdr. så har haft behov for at holde en pause på et år. I denne graviditet har jeg passet ekstra på og ikke båret på hende de første par mdr. Vi fortalte hende at mor ikke kunne bære hende da jeg fik ond i ryggen og maven. Vi valgte ikke at fortælle hende noget før jeg var over de 3 mdr. og havde været til nakkefold. Sagde bare til hende at mor havde spist for meget mad da min mave begyndte at vokse.

Vi fortalte hende den store nyhed et par uger efter nakkefold da mine tal ikke var helt gode og jeg skulle igennem en moderkage biopsi. Heldigvis var alt som det skulle være. Efter vi havde fortalt hende den store nyhed har jeg stadig ikke båret på hende og fortalt hende at mor kan ikke bære dig da mor har en baby i maven. Nogle gange har jeg lige haft båret hende op på skødet men så vidt muligt prøvet at hun selv kravler op til mig. Det har også medført at det skal være far der skal hente mig eller der skal bære mig ned af trappen. Det er tydligt at hun er begyndt at blive mere far syg, hun har altid været utrolig morsyg men syntes kun at det er rart at hun også vil havde sin far.

Der er to store ting som der er sket for hende vi er i gang med at smide bleen. Når hun ikke har ble på så tisser og laver pølser på toilettet men hvis hun har bleen på og hun skal tisse eller lave pølser så vil hun ikke tage den af og gøre det på toilettet. Vi har spurgt hende flere gange men for det samme svar vil lave det i min ble og skiftes på puslepuden. Og så et det det vi gør. Nogle morgner vil hun have ble på, og insistere på at hun vil havde den på og det viser hun ved at blive ked af det, og så for hun den på. Andre gange der siger hun at hun ikke skal havde ble på i dag.

Ved ikke om hun er helt klar til at smide bleen i nu. Eller om det er en magtkamp som jeg skal tage med hende. Har prøvet her til morgen at sige til hende at hun ikke bruger ble mere om dagen men hun for en på i aften når hun skal sove og jeg begynder at tage hendes underbukser op og bukser på hun bliver utrolig ked af det og siger jeg vil havde ble på jeg bruger ble til sidst føler jeg at det går over hendes grænse og giver hende bleen på og så bliver hun glad igen efter noget tid. hvad syntes du jeg skal gøre her?

En anden stor ting er at vi har afleveret sutten på suttetræet og det er samtidig med at hun er i gang med at smide bleen. Ved godt det er 2 store ting men vi ville gerne havde det klaret inden lille søster melder sin ankomst. Hun har fået en Elsa dukke i gave efter vi havde været i skoven og aflevere sutten. Vi fortalte hende at elsa skulle hun nu bruge til at sove med og bruge hvis hun blev ked af det eller var træt eller hvis hun savnede sutten. Det er nu 3 uger siden at hun afleverede sutten og hun spørg til sutten hver dag hvor er min sut og så fortæller vi at den er på suttetræet og tilbyder hende Elsa dukken.

Tror hun har lidt svært ved at slippe den helt. Det har også givet nogle reaktioner hvor hun lige pludselig som reel om morgenen bliver helt vildt ked af det og siger hun savner sin farmor. Tror i virkeligheden hun savner sin sut men kan ikke sætte ord på det.

Nogle af de konflikter jeg har med hende lige for tiden er at hvis jeg ligger mig ned på sofaen sår går der ikke ret længe så kommer hun springene og nærmest hopper op i sofaen jeg siger til hende at hun skal passe på mors mave og babyen men det hjælper ikke så bliver hun mere vild og jeg bliver nød til at sige til hende at jeg godt vil havde hun sider eller ligger stille og ellers må hun komme ned og så ender det med at hun bliver vild igen og at jeg bliver nød til at bære hende ned. Er der noget andet ...

... jeg kunne havde gjort anderledes her?

Hun forstår heller ikke hvis vi siger av det gjorde ondt så griner hun og gør det igen. Ved ikke om hun tror at det er en leg? Hun er meget glad for at lege tumle lege og lidt vildere lege.

Nu hvor vejret er begyndt at blive bedre så er legepladsen i høj kurs og vi har rigtig mange lige uden for hvor vi bor. Hun vil meget gerne på legepladsen og helst flere gange på en dag hvis hun kan slippe afsted med det. Det forgår som reel i weekenden. Her hvor det spidser til er når vi skal hjem igen så går det galt hun nægter at gå hjem. Jeg har prøvet at forberede hende inden om 5 minutter skal og om 2 minutter skal vi gå og nu skal vi gå hjem og så siger hun nej. Har også prøvet at sige så går mor hjem og det virkede i en periode hvor hun så kom løbende men det virker heller ikke mere hun siger bare hej hej mor. Har også prøvet at gå helt væk så hun ikke kunne se mig mere og lige stå og vente på om hun kommer men det virker ikke. Og så har jeg prøvet at tælle til 10 og så går vi det virkede i et stykke tid indtil at hun begyndte at sige jeg tæller til 10 og det gav jeg hende så lov til men så talte hun jo bare videre efter 10 og så ender det med at jeg må tage hende og hun græder og når jeg siger at jeg godt vil havde at hun skal gå på sine ben så bliver de som gele og det ender med at jeg bærer hende på trods at jeg helst ikke må bære på hende når jeg er gravid. Men hjem skal hun jo. Har du nogle ideer til hvordan jeg kan takle det anderledes?

Skal lige siges at hvis der så er en ”gulerod” når vi kommer hjem (en chokolade kiks eller lidt slik) så er der ingen problemer med at komme hjem. Hendes far har ingen problemer med det han siger bare om lidt skal vi gå og så går de.

Som forældre er jeg nok lidt mere den bløde forældre hvor faren er mere kontant og nogle gange ender det også med at han hæver stemmen og råber af hende. Jeg syntes det er forkert at råbe her er vi ikke altid enige. Jeg arbejder med børn til dagligt så har også noget pædagogisk viden som han jo ikke har men jeg prøver at råde og vejlede nogle gange hvis jeg kan se at det går i hårdknude. Jeg tror at han mener at jeg er for eftergivende nogle gange. Han mener der skal være en konsekvens. Hvis hun ikke spiser sin mad så er der ingen fredags slik eller hvis hun ikke selv tager sine sko på så må hun få sine gummistøvler på når hun er for lille til selv at tage sine løbesko på. Han kan også finde på at sige så må vi gemme dem væk indtil du bliver gammel nok til at selv tage dem på og du kunne jo godt i går. Det relatere i at hun bliver dybt ulykkelig. Her er vi heller ikke enige syntes han bliver for hård. Hvad vil du råde ham til at gøre i disse situationer?

Hun er begyndt at godt vil ind og lege med naboernes børn og når vi så går ind og spøger om de kan lege og de så siger nej så bliver hun bare så ked af det eller hvis de ikke er hjemme så siger hun jeg kan høre de er hjemme og jeg fortæller hende at hvis de ikke åbner så er de ikke hjemme og her siger hun jo de er hjemme og bliver ked af det og bliver nød til at bære hende væk der fra da hun nægter at gå på sin ben.

Det at selv tage tøj af eller på det bliver også hurtig en konflikt. Vi har set at hun godt kan hvis der er noget hun godt vil havde så kan hun hurtig lige få taget sin jakke eller sko af men hvis vi siger til hende at hun skal tage sine støvler eller jakke af så siger hun jeg kan ikke mor skal gøre det og hvis jeg så siger du kan godt selv så siger hun jeg kan ikke mor skal gøre det og ja hvis jeg er ret træt så orker jeg ikke lige at tage den med hende og gør det for hende. Ved godt jeg har gjort hende en bjørne tjeneste ved at gøre det for hende. Har du nogle gode ideer til hvordan jeg for hende motiveret til selv at tage tøjet af og det hun selv kan tage på? Hvad skal en næsten 4 årige kunne med hensyn til at tage tøj af og på og tage sko på?

I lang tid har det fungeret super med at ligge hende om aftenen men her på det sidste har hun haft behov for at vi skulle side og holde i hånd inden hun skulle sove. Faren siger jeg sider her lige lidt og holder dig i hånden og så går jeg ned i stuen og det fungere fint. Her i går aftes da jeg skulle ligge hende sagde hun også at jeg skulle holde hende i hånden jeg svarede at det ville jeg godt men at det blev i 5 min hun sagde mor i 10 min jeg sagde ok og så går jeg ned til din far i stuen ok siger hun. Men når vi når der til hvor jeg har siddet der i 10 min og jeg siger nu siger vi godnat og mor går ned i stuen reagere hun ved du må ikke gå mor du skal blive her og hun bliver virkelig ked af det da jeg gør antræk til at gå ned. Så jeg vælger at ligge mig ned på madrassen ved siden af hendes seng og bliver der indtil at hun falder i søvn og lister ned. Er i tvivl om det her bare er en periode at hun har brug for trygheden eller vi giver hende en dårlig vane.

Tænker at når den lille kommer så for vi jo ikke tiden til at skulle ligge og vente på at hun sover. Hvad syntes du vi skal gøre her?

Kærlig hilsen
den gravide mor

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: