Svar: Krav ved puttetid
Kære mor til B
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres knap 4 årige datter :)
Der er altid lidt forskellige ting at overveje, når ens barn protesterer mod at sove, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at I har fået en lillebror. I skal naturligvis være opmærksomme på, om jeres datter higen efter jer om aftenen, er en måde at sikre sig opmærksomhed og føle sig prioriteret på. Det er jo det tidspunkt på dagen, hvor hun kan have jer for sig selv - resten af dagen, skal hun dele jer med lillebror...:)
I skal også være opmærksomme på, at hun jo godt ved, at når hun skal sove, så sidder I og hygger inde i stuen og det vil hun naturligvis gerne være en del af.. Og hvis lillebror hygger med, fordi han puttes senere, så vil det naturligt øge hendes behov ekstra meget for at I er hos hende. Det er derfor en balance mellem at være der for hende og give hende følelsen af, at hun betyder alt, samtidig med at I også meget gerne må signalerer, at når hun sover, så har I andet at tage jer til. Og meget gerne praktiske ting som at ordne vasketøj, tømme opvasker, smøre madpakker, arbejde på computeren osv. Og I må gerne forklare hende dette.
Det skal også altid medtænkes, hvordan hun trives i børnehaven. Nogle børn er faktisk rigtig gode til at sætte ord på - de siger f.eks. "jeg kan ikke sove, fordi natten går så hurtigt" - det er ofte udtryk for, at de ikke bryder sig om det, der møder dem dagen efter. Hvis de f.eks. bliver drillet eller oplever hverdagen på anden måde er svær. Når man skal sove, så skal man kunne slippe dagen, man har været igennem, men man skal også være parat til den nye dag, som kommer hurtigt - fordi søvnen gør, at tiden går meget hurtigt.. Og hvis man ikke er glad for det, som dagen bringer, så er det svært at sove...
Puttetidspunktet skal også altid overvejes, og du fortæller, at I har rykket puttetidspunktet, fordi I kunne fornemme at hun blev puttet for tidligt. Det er fint. De fleste børn vil, når de er 4 år gamle, have brug for 11.5 times søvn i døgnet:)
Sover hun nogle gange en lille powernap i bilen om eftermiddagen, når hun hentes fra børnehave? Hvis hun lige når at lukke øjnene i autostolen, så skal I være meget opmærksomme - det kan være en årsag til, at hun ikke er parat til at sove før sent på aftenen...
Nogle gange fungerer det rigtigt godt at putteritualet starter i stuen og derefter børstes tænder, og man går på værelset og putter. Men andre gange kan det faktisk komplicere tingene mere, end det gavner ...
Det ...
... at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for mange børn. Derfor kan det være en god idé at lade putteritualet foregå i det værelse hvor barnet forventes at skulle sove. Når I starter ritualet i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget der ikke er så rart. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation....
Med den alder hun har, så ved hun dog godt, at I ikke er forsvundet og hun har ikke separationsangst som sådan. Det er også en god idé, at hun fortsat tilbydes en banan, en godnatgrød eller lignende - så ved I at hun er mæt og har fået noget at drikke og er parat til at sove, når hun puttes. Men måske skal hun tilbydes dette ved spisebordet, så det er lige knap så hyggeligt, som at være i stuen - så det bliver lidt lettere at komme på badeværelset, tisse, få børstet tænder og komme videre ind i seng... bare en tanke.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så tænker jeg faktisk, at I måske er nødt til at gå. Hun er ikke vant til det, og hun vil protestere kraftigt mod det, og det er heller ikke meningen, at I skal gå og hun skal græde sig i søvn - det handler mere om at vise hende, at I rent faktisk mener, at hun skal sove, når hun er puttet. I sidder der ikke for at lege, tage sokker af og på, hente vand eller andet - I sidder der for at hun trygt kan sove og for at vise hende, at I passer på hende og I forventer, at hun derfor lægger sig ned og sover. Og igen med fokus på, at I har nogle praktiske ting, som skal ordnes, når hun sover.
Hun kan naturligvis kalde, og I vil også kikke ind til hende jævnligt. Der skal i starten gå meget kort tid, før I kikker ind ti hende, hun skal ikke nå at blive ked af det eller utryg - og I kikker ind, også selvom hun ikke siger noget :) Hun kan også stige ud af sin seng og komme ind til jer - og her vil hun så forhåbentlig se, at I faktisk er i gang med nogle praktiske og temmelig kedelige ting (i hvert fald i begyndelsen), så hun ser og hører, at det I siger passer. Hun kan regne med jer. Hun vil højst sandsynligt sige, at hun ikke kan sove, og så kan I svare, at det behøver hun heller ikke, det er fint, hvis hun lige nu bare ligger i sin seng. Rejser hun sig og kommer ind til jer, så tager I hende i hånden og følger hende tilbage igen. På samme rolige og faste måde, som I allerede forsøger, når hun f.eks. har fået vand.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.