Svar: Min søn sover enormt dårligt både dag og nat
Kære Helle
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I har fået en lillebror, dejligt! :)
Jeg kan godt høre, at lillebror ikke har det største sovehjerte, men hans rytme lyder faktisk rigtig fin for hans alder, og du beskriver en dreng, der som udgangspunkt trives og udvikler sig godt. Derfor bliver du nødt til at sige til dig selv, at du gør, hvad du kan og at det er okay - så længe han vokser og udvikler sig godt, så må han få den søvn som han har behov for...
Det er rigtig godt, hvis du kan holde fast i dagsrytmen - jo mere fast rytme han har, jo bedre bliver han til at fornemme behov for søvn og aktivitet. Jo mere fast rytmen er, jo mere påvirker det også hans fornemmelse for mæthed og sult og hans indtag af mad osv. vil naturligt også spille ind på hans søvn. Han skal føle sig mæt, for at sove godt og samtidig sikrer det, at han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten.
Det er meget fint med to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. For at eftermiddagen ikke skal blive for lang for ham, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Badet vil stimulere ham godt både motorisk og mentalt og efterfulgt af en god frokost og mælk, så kan det gøre, at han sover en bedre middagslur - og samtidig kommer middagsluren til at ligge senere, så han ikke når at blive overtræt sidst på dagen.
Det kan være en overvejelse værd, om far i en periode skal aflevere storesøster, eller om hun måske kan afleveres lidt tidligere eller senere, så du kan nå at give lillebror et mellemmåltid før formiddagsluren...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes
Morgen 7: Havregrød, øllebrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop. Må også gerne tilbydes små bidder af en bolle med smør.
Puttes til formiddagslur - og amningen springes over
Kommer i bad, når han vågner af sin formiddagslur, og bruger på den måde sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Frotteres godt i håndklædet, masseres lidt, bliver smurt ind i creme osv. efter behov.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg som nu. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13-13.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mos og også gerne mad i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - når han virker parat
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen. Det vil sige, at amningen kl 03 trappes ud nu og i stedet ammer du, når han vågner tidlig morgen...
Som du kan se, så ligner min plan meget din, - den største forskel er, at Valdemar i min plan puttes lidt senere til sine to lure og dermed har lidt længere vågenperioder. Og det er helt okay - det kan være mindre frustrerende for dig, hvis han så er mere parat til at sove, fremfor, at du bruger 30 minutter eller mere på at han skal overgive sig...
Jeg kan godt høre, at det er hårdt og det er naturligvis ikke meningen, at du skal gå og græde og være ked af det, fordi du ikke får din søvn. Det kan derfor være en overvejelse værd om far måske skulle begynde at give en flaske sen aften. Modermælkserstatning vil ofte mætte lidt mere end modermælk. Samtidig giver det dig mulighed for at gå tidligere i seng og få nogle sammenhængende timer først på natten, hvis far kan give flaske og du ikke behøver at amme. Det kan være en overvejelse værd.
Derudover er det vigtigt, at du nu forsøger at trappe ud af amningen kl 03 og arbejder på at lære Valdemar at sove lidt flere sammenhængende timer om natten. Også her kan en flaske sen aften nogle gange have effekt. Men ellers handler det om, at du får afkortet amningen mere og mere. Det betyder, at når han vågner og søger brystet i løbet af natten, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men til sidst vil han ...
... acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Du fortæller, at du om natten ofte skal tage ham op, vugge ham i dine arme og derefter putte ham igen - det lyder som om, at han har det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem...
Han bør kunne sove ca. 6 timer uden mælk med den alder han har nu - dog under forudsætning af, at han får både mad og væske nok hele dagen igennem. Derfor er det godt, at han stadig tilbydes mælk aften og sen aften - og som sagt evt. flaske sen aften, for at se om det kan hjælpe jer.
Men, det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med bryst eller flaske i munden, fordi det kan gøre, at han bliver afhængig af dette for at kunne sove. Ligesom det er vigtigt, at han puttes fra din favn og ned i sin seng, før han sover helt, så han registrerer, at han netop ligger i sin seng og ikke i dine arme.
For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen. Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturlig søvnassociation kan ændre sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation.
De gode søvnassociationer er:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er, når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer er:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis lille Valdemar er afhængig af at være i favn, af at få bryst eller af at blive vugget, når han skal sove, så vil han naturligt falde fint i søvn med disse trygge rutiner - men han vil sove kortvarigt og vågne op og søge dig igen og igen indtil han atter tages op, vugges, får bryst igen osv.
Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt, og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Vi registrerer, at alt er som dag vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre. Men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.
Det lyder som problemet hos jer, og derfor vil det være rigtig godt, at du nu arbejder på at lære ham at sove uden at være i din favn og uden at blive vugget eller få brystet i munden...
Når du putter ham om formiddagen, skal han derfor nu puttes uden brystet, men i stedet med et mellemmåltid - og når du putter ham til middagsluren så skal han ikke falde i søvn i din favn - han ammes, får mælken, men falder i søvn i sin seng eller i sin barnevogn...
Og når han vågner om natten og søger dit bryst kl 03, så kan du f.eks. tage ham over til dig, lægge dig med ha, så han mærker din nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig - det kan nemlig også være en god idé at koble hans seng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt… han må ikke kunne trille ned mellem de to senge eller kunne komme til skade på anden vis.
Det kan være en god idé at tage det lidt i etaper, så han først lærer at undvære brystet og derefter lære at sove ved siden af dig og uden at skulle op i dine arme og vugges for at sove... men så han stadig mærker dig tæt på.
Og så en sidste ting - det er naturligvis vigtigt, at du mærker efter hvordan du har det. Du fortæller, at du græder rigtig tit og at du mener, at det skyldes manglende søvn. Det kan sagtens være, men det er vigtigt at du taler med lægen, hvis du går rundt og synes det hele fylder lidt for meget og er lidt for svært...
Håber du kan bruge dette videre - sender dig et stort knus med på vejen og glæder mig til at følge jer igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.