Brev:
Afbrudt nattesøvn - dreng
Hej Helen
Vi er forældre til Malthe på fem måneder (født den 6/11-15, hvor han målte 52 cm og vejede 3738 gram). Vi kæmper virkelig med at få nattesøvnen til at fungere, og vi håber derfor, at du kan hjælpe os.
I dagstimerne går det rigtig fint. Han er en glad dreng og trives virkelig godt. Vi var til 5-måneders undersøgelse hos lægen i sidste uge, og han får stor ros. Han vokser godt – og måler nu 71 cm og vejer 9,0 kg. Han er ammebarn, og vi startede med grød om formiddagen, da han var 4 måneder gammel, hvilket han er helt vild med. Desuden har vi den seneste uge forsøgt med mos om aftenen (dog uden samme succes). Han kan sove alle steder i dagstimerne – i egen seng (vugge), hos venner/familie, i barnevognen, i autostolen når vi kører i bil etc. Hvis han skulle vågne (ofte efter 40 minutter), kan han sagtens ”hjælpes videre” og fortsætte søvnen. Dagene er med andre ord en fornøjelse.
Nætterne er imidlertid en helt anden historie. Han sover måske egentlig den tid, han skal – men med rigtig mange afbrydelser!
Han har i nogle uger nu sovet på eget værelse (med babyalarm) og ammes 2-3 gange pr. nat, hvilket er helt OK og intet problem. Vores udfordring er, at han derudover vågner ca. 10 gange – og græder! Hvis han ikke får sutten, udvikler det sig til kraftig gråd. Når han får sutten, falder han til ro – men efter kort tid er det igen samme situation. Nu er han så også begyndt at vågne grædende med sutten i munden. I nat var den værste hidtil, hvor han vågnede og græd 17 gange fra kl. 20 til 05.
Vi lægger ham som regel kl. 20-21 efter en hyggelig rutine, hvor han får ny ble og natdragt på – og hygger/leger lidt, inden han ammes og lægges til at sove. Herefter er ...
... det op ad bakke …
Vi har henover de seneste måneder prøvet mange ting for at løse dette problem:
- Han har sovet i vores seng sammen med mor (med far på sofaen)
- Sovet i egen vugge ved siden af vores seng
- Far har sovet ”ude af huset”
- Forsøgt at give modermælkserstatning ved første ”amning” for at gøre ham mere mæt og forlænge søvnen (her har han max spist 60 ml. inden han faldt i søvn)
- Trøstet ham i stedet for at give ham sutten, når han vågner (og nusse ham i søvn)
- Skiftet sovestilling, når han græder
- Givet ham en nusseklud at sove med
- Sat en ”Paciboo” på sutten (i håbet om, at sutten ikke røg ud så tit)
- Forsøgt at give ham vælling inden søvnen, hvilket han nægter
- Forsøgt korte/lange natdragter (måske var han for varm/kold?)
- Ligeledes forsøgt med både tæppe og dyne
- Zoneterapi, der hjalp på en meget urolig søvn
- Kiropraktor for at afhjælpe en stiv ryg/nakke
- Forsøgt at følge de generelle anvisninger i din bog
Det har heller ikke ændret på natten, om dagssøvnen har været god, om han har været i bad eller været ”udsat” for mange stimuli i løbet af dagen.
Det er ekstremt frustrerende, at natten kører så dårligt, og det slider voldsomt. Enkelte nætter bliver mor meget hidsig på Malthe, sig selv og far, hvilket giver dårlig samvittighed og skyldfølelse. Den manglende/afbrudte søvn giver dage med manglende overskud og dårligt humør.
Vi er helt bevidste om, at vi ikke kan forvente, at han sover igennem om natten – vi ønsker blot mere end halvanden times søvn ad gangen og ammer med glæde tre gange om natten.
Vi håber således, at vi kan få nogle konkrete redskaber til at forbedre Malthes nattesøvn.
På forhånd tak
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.