Annonce

Annonce

Svar: Fra amning til flaske - 5 måneder gammel


13. april 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sofie

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt at amme om natten, malke ud om dagen og give udmalket mælk på flaske - og jeg kan godt forstå, at du nu vælger at gå helt over til flaske. Det er helt okay og du skal naturligvis have det godt med det valg. Din dreng er så gammel nu, at det på ingen måde er et problem og at give flaske har også sine fordele:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor William får flaske før han puttes til lur. På sigt, når han begynder at få flere måltider skemad, vil det være super, at han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og så får mælken som en fast del af putteritualet. Det er med til at sikre ham plads i maven til både skemad og mælk og samtidig sikre ham en god søvn.

Modermælkserstatning vil ofte mætte lidt mere end modermælk og derfor vil børn der får flaske ofte spise lidt færre gang i døgnet, end børn der ammes. Når man går fra amning til flaske, så ligger ammerytmen dog ofte i barnet og derfor kan han godt søge flasken lidt mere hyppigt, hvilket naturligvis er okay. Du må gerne være lidt fleksibel omkring flasken. Det kan også sagtens være sådan, at du i en periode skal give ham flaske midt imellem tidspunktet han er vågnet på og skal sove på, så han får flaske ca. hver 3-4 time. Men stille og roligt vil du som sagt kunne nærme dig en rytme med skemad, vand af kop og så flaske før lur.

Jeg skønner, at han lige nu vil have brug for 6-7 flasker i døgnet og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur - måske ca kl 13-13.30

Eftermiddag 16: Flaske

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt. flaske.

Nogle børn vil, når de får flaske, trives med en rytme, hvor deres længste søvnstræk ligger aften og først på natten, så de f.eks. får flaske kl 20, kl 03 og 06 - og det er naturligvis også helt okay.

Hans mælkebehov vil være ca 120 ml pr kg pr i døgnet. Hvis han f.eks. vejer ...


Annonce

... ca. 8 kg nu, så vil hans døgnbehov således være 120 x 8 = 960 ml i døgnet. Hvis han spiser hver 3-4 time, så skal han således have mellem 120-160 ml i hver flaske. Du fortæller, at du har givet ham mellem 650-730 ml + ammes ham 2-4 gange per døgn og det lyder derfor som om, at han har fået sit behov fint dækket. Når du skærer amningerne væk, så vil hans indtag af mælk fra flaske naturligt øges - i stedet for brystet vil han nok spise 2 flasker mere i døgnet...

At du oplever en forskel på at give fuld flaske og supplere med flaske - og hans lyst til at spise kan hænge sammen med flere ting. Når han har spist ved brystet først, så er han naturligt trættere, når han tilbydes flasken. Det er hårdere og mere krævende at spise af et bryst, så at få flasken efterfølgende har været dejligt og han har spist flasken let og uden besvær.

Når du ikke længere ammer, så får han ikke stimuleret suttebehovet helt på samme måde og bliver heller ikke "kørt træt" helt så hurtigt. I stedet gumler han så måske på flaske, pludrer lidt med dig og har lidt mere overskud til at lege lidt, fremfor at koncentrere dig om at skulle spise.

Det kan også være at han synes at mælken i flasken løber lidt for hurtigt - eller modsat, at det ikke går hurtigt nok. Du kan derfor også prøve at skifte til en anden flaskesut for at se om det gør en forskel hos jer.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han kan også sagtens have behov for en pause undervejs i flasken. Så du må gerne give ham en halv flaske, skifte ham og så give ham en halv flaske og derefter putte ham. Han får mulighed for lige at komme af med luften, I pludrer lidt, han forbrænder lidt energi når han får tøjet af og skiftes, og han bliver lidt mere parat til så at spise færdig efterfølgende og får derfor det han skal have:) Andre børn har bestemt ikke brug for pauser undervejs og så skal man naturligvis ikke holde pause, men han har jo et eller andet sted været vant til at få mælk fra brystet, få en pause og så få mælk igen fra flaske...

Du skal være opmærksom på at holde hans mave igang - måske skal han have en anden type modermælkserstatning, måske skal du give ham lidt laktulose i overgangsperioden...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :) Dejligt at høre, at du har min bog om amning og flaske, tak :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce