Svar: Sensitiv lille pige
Kære tvillingemor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg tænker umiddelbart, at der nok er flere ting, som spiller ind hos jer.
Du fortæller, at jeres datter er begyndt kun at ville trøstes af dig. Det er ret nyt, tidligere har far godt kunne trøste og berolige, men det kan han pludselig ikke mere. Jeg tænker, at det godt kan hænge sammen med hendes alder og udvikling.
I 13-15 måneders alderen oplever mange forældre, at børnene har en ekstra tryghedsøgende periode - man ser det ofte også i 8-10 måneders alderen, hvor jeres datter begyndte at kravle - og så ses det igen nu, hvor hun måske er begyndt at gå lidt mere omkring på egen hånd. Det at hun motorisk begynder at bevæge sig mere rundt gør, at hun oplever flere ting og skal forholde sig til flere stimuli, men det gør også at hun har ekstra meget brug for at mærke dig, brug for din nærhed og fysiske kontakt.
Hun kan ikke adskille sig, separere sig fra dig og øve sig i at være på afstand af dig, uden også at føle sig ekstra knyttet til. Jeg plejer at sige, at hendes mor-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Derfor er det helt naturligt, at hun fysisk søger dig ekstra meget og det er vigtigt og godt, at du giver hende masser af kram, knus og nærhed, når I er sammen.
Hun begynder nu, hvor hun er knap 16 måneder gammel, at få en lille smule fornemmelse for, at du ikke forsvinder for hende. Hun begynder at forstå, at når hun er på værelset, så kan hun græde og du kommer, eller når du er i køkkenet og i stuen, så er du ikke helt væk. Hun kan bevæge sig ud efter dig, søge dig og finde dig. Hun forstår det ikke helt endnu, men hun begynder at forstå det - og det kan på den ene side give ro og gøre hende tryg, men samtidig også gøre, at hun bliver lidt ekstra usikker, igen har brug for lige at sikre sig, at det passer, at du rent faktisk er der og derfor kan det også gøre, at hun lige nu søger dig lidt mere.
Hvorfor gør hendes bror det så ikke på samme måde? De er jo tvillinger og har derfor samme alder, går igennem samme udvikling... Det skyldes både, at de er forskellige og udvikler sig forskelligt, har forskellig personlighed. Og hun er som du skriver måske lidt mere sensitiv, end han er. Men det skyldes sandsynligvis også amning, og at hun er vant til at sove sammen med dig. Du fortæller, at hun nogle gange søger dit bryst mellem 5-10 gange hver nat - og jeg kan ...
... godt forstå, at du bliver træt.
Det er helt fint, at du stadig ammer - du må gerne amme hende og give hende den nærhed og tætte kontakt, det lyder som om, at I begge nyder det. Men, du skal prøve at hjælpe hende til at komme videre i søvnen uden brystet i munden. Hun har lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du har. Hvis hun sover lige så afbrudt om natten, som du selv gør, så bliver hverdagen naturligt sværere for hende at håndtere og hendes overskud til at møde verden, få en masse stimuli og kunne bearbejde det hele, uden at blive overtræt og udkørt hænger naturligt sammen med, at hun også får sovet godt og kommer helt ned i den dybe søvn.. og det lyder som om, at hun har svært ved dette og er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af brystet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun vænnes til at sove med brystet i munden, så risikerer du, at hun registrerer, at brystet glider ud af munden og i stedet for at komme videre i den dybe søvn, så oplever hun at brystet er væk, vågner op, klynker, søger brystet, får det i munden, sover videre, oplever at "tabe brystet", vågner op igen, søger brystet, sover videre.... At hun sover let kan altså godt have en sammenhæng med uhensigtsmæssig afhængighed af brystet og ikke nødvendigvis omvendt - at hun sover let og derfor søger brystet. At hjælpe hende til at sove uden amning og bryst i munden kan derfor godt gøre en forskel hos jer og være med til at gøre, at hun så begynder at sove bedre og dybere - får en bedre kvalitet ud af sin søvn:)
Får hun en godnatgrød før hun puttes til natten? Det kan stadig være en god idé, fordi den er med til at give mæthed og ro i maven og sikrer, at hun ikke søger brystet, fordi hun føler sig sulten. Og prøv så om du kan nøjes med at amme hende om aftenen, før hun puttes og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen, hvor du lige fjerner brystet inden. Med den alder hun har må du også meget gerne introducere en putteklud, en puttebamse, slaskedukke eller lignende, ligesom det kan være godt med en fast godnatsang eller musikdåse du tænder for hver aften - og en godnathistorie bliver også stille og roligt aktuelt. Du har altså mulighed for at sætte nogle nye rutiner i spil med den alder hun har nu, som kan være gavnlige for jer alle på sigt. De kan nemlig også overføres til, at hun puttes i egen seng, så far kan komme tilbage til soveværelset:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke til jer alle sammen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.