Svar: Vil ikke puttes til nat
Kære mor til tre
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Det lyder som om, at han er kommet rigtig godt ind i separationsfasen - og måske lidt før og måske også på en lidt mere mærkbar måde end du oplever ved hans bror. Det er helt normalt, at der kan være forskel på dette. Selvom de er tvillinger, så kan de have vidt forskellig personlighed og også udvikle sig i lidt forskellige tempo :)
Mange forældre mærker en ekstra uro i 8-10 måneders alderen. Børn i denne alder sover ofte mindre end det udregnede søvnbehov, de protesterer mod søvnen og vil ikke sove, og når de endelig sover, så sover de ofte også mere afbrudt og kortere, end du måske lige synes de har behov for. Det er også helt normalt, at børn i denne alder søger ekstra fysisk kontakt og at behovet for bryst kan øges. De klynger sig lidt ekstra, har brug for at mærke mor og brystet, nærheden på en anden måde - alt sammen på grund af alder, udvikling og som sagt separationsfasen.
At han er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Det er også det I mærker på puslebordet, hvor han ikke længere vil ligge ned, når han skal skiftes, eller I mærker det måske ved spisebordet, hvor han ikke vil mades, men hellere vil spise selv :) Han kravler, rejser sig, bruger sig selv rigtig meget motorisk - og nogle gange skal han lige hen til dig, have et krav, mærke dig og tankes op med lidt nærhed, hvorefter han så er parat til at bevæge sig ud i verden på egen hånd igen.
Børn i denne alder kan godt være mere klyngende. Han vil måske helst sidde i din favn, være på dit skød, når I er nogen steder eller hvis I har gæster. Det kan for børn i denne alder være meget grænseoverskridende, hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - han har brug for at studere på afstand, finde ud af at bedste ikke er farlig osv. Han har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
Den motoriske uro om aftenen, når han skal slippe dagen og alle oplevelserne hænger således også sammen med hans alder. Han har en stor rastløshed, det er svært at finde fysisk ro i kroppen, han kan ikke finde ud af at lægge sig stille og har her brug for dine hænder, mærke dine hænder på kroppen osv. for at kunne finde ro - og han har ligesom om dagen også brug for at mærke dig fysisk. Brug for at komme op, være i din favn, måske få lidt ekstra bryst osv.
Det er forskelligt, hvad der virker - og det der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis næste dag. Nogle gange vil det være bedst, at du putter ham i seng, - og han må meget gerne blive puttet på maven med den alder han har, når han sover bedst der. Lad ham ligge på maven og prøv om du med dine hænder på hans krop, kan hjælpe ham til fysisk ro. Tyngden og varmen fra dine hænder, kan nogle gange hjælpe. Du skal stryge dine hænder op og ...
... ned over ryggen og blenumsen og på den måde lulle ham til ro.
Andre gange vil det være bedre, at du lægger dig med ham og ammer ham i din seng og måske lader ham ligge der, - og først flytter ham til egen seng sen aften, når du selv går i seng. Naturligvis sikre, at han ikke kan falde ned i af din seng og slå sig.
Og atter andre gange, så er det faktisk ikke din nærhed, som han har behov for. Når du tager ham op, så skubber ham dig væk, kan tydeligt ikke finde ro og bliver måske irriteret over at mærke dig, irriteret og forvirret over, at du er der. Og her kan det være bedre, at du lader ham tumle rundt i sengen, lader ham brænde lidt ekstra overskudsenergi af og hvis han ikke er ked af det, så behøver du ikke sidde der. Så vil det være fint, at du går kortvarigt fra ham. Han skal ikke blive ulykkelig, det handler slet ikke om det, men snarere om, at du lige giver ham tid til på egen hånd at koble lidt fra og slippe dagen - og efter lidt tid, så er han måske parat til at sove og her sætter du dig så hos ham, beroliger ham og giver ham den nærhed, som han naturligt har behov for.
Det er en periode, det er en udviklingsfase, som I skal igennem, og det varer som regel et par måneder. Det du skal være opmærksom på er, at du ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være, hvis du begynder at give ham bryst flere gange hver nat - eller du begynder at tage ham op i dine arme og gå rundt med ham, vugge ham osv. Så lærer han naturligt, at det er sådan det foregår og så risikerer du at han netop får en vane, hvor han begynder at vågne hver time, fordi han har lært, at han så skal have bryst eller vugges igen og igen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv derfor så vidt muligt at holde fast i, at han fortsat skal puttes i sin egen seng om aftenen, forbinde den med at sove og føle sig tryg ved den. Det lyder som om at I umiddelbart har et fint og godt ritual, starter med godnatgrød osv. og også stadig ammer før han puttes - det er fint. Vågner han og er ked af det, så forsøg at berolige og betrygge og få ham til at sove i egen seng igen, forsøg så vidt muligt at få ham videre i søvnen, hvor han er, uden at du behøver tage ham op, vugge ham, gå rundt med ham, og uden at give ham brystet. Hvis han kun kan falde til ro med brystet og i din favn, så må det naturligvis være sådan, men prøv at holde fast i at det er i hans egen seng han sover, for det kan han umiddelbart godt...:)
Med hensyn til amninger, så vil de fleste børn i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet. Jeg vil anbefale, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at du så småt kan begynde at arbejde på, at drengene ikke længere får mælk efter midnat, men begynder at kunne sove om natten uden mælk eller andet og dermed også stille og roligt starte dagen med grød:)
Det lyder altså om en fase, der skyldes alder og udviklingsspring, og det du gør lyder faktisk rigtig fint, I skal blot igennem denne periode på en god måde - håber du kan bruge lidt af mine tanker videre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.