Svar: Hvordan får jeg ham til at sove længere?
Kære Elliotts Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng udvikler sig rigtig godt. Det lyder også som om, at han har klaret start i vuggestue uden større problemer, men naturligt bliver træt af alle de nye oplevelser og alt hvad der sker:)
Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 9 måneder gammel, er 14 timer i døgnet. Du fortæller, at jeres dreng ofte sover en time om formiddagen og 2-3 timer til middag. Derudover sover han ofte fra kl 18-19 og vågner så af sig selv omkring kl 05.30-06. Han sover altså ialt 3-4 timer om dagen og ca. 11-12 timer om natten - og kan således ikke sove mere end han gør...
Det er helt okay, hvis han lige nu har brug for ekstra søvn, fordi alt hvad han oplever skal bearbejdes når han sover - og hans behov for søvn kan derfor godt øges. Det er helt fint - men du kan naturligvis ikke forvente, at han kan sove længere end han gør Han vil naturligt sove meget let om natten, drømmeaktiviteten vil være stor og der skal måske ikke så meget til, før han nogle gange vågner. Det er normalt og hører med til hans alder og udvikling.
Samtidig spiller det narturligvis ind, hvor meget han spiser og drikker i løbet af dagen. Og det kan godt tænkes, at han ikke helt indtager mad og væske nok, fordi han bliver forstyrret og ikke kan koncentrere sig - og også fordi det kræver stor koncentration og overskud, at spise mad i stykker. Prøv derfor om du stadig kan supplere ham med skemad og tal med vuggestuen om, hvorvidt de også kan hjælpe ham med dette, så I sikrer jer, at han får nok indenbords. Derudover vil det være en rigtig god idé, at du indfører en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual.
Får meget flaske får han før sin middagslur? Det kan godt være naturligt, at han søger en ekstra flaske om natten. Han har brug for 3 flasker i døgnet, og de tre flasker kan ligge før middagslur, ...
... aften og sen aften eller de kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, vand af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover som nu ca. 1 times tid
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Lidt yoghurt (max 50-100 ml) med revne æbler eller lignende, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, som fast del af putteritualet. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Nogle børn sover sen aften og vågner så måske kl 02, får flasken der, og sover herefter videre igen. Det er også helt fint:)
Derudover så lyder det som om, at jeres dreng har en tidlig søvnfase, hvilket betyder, at han står tidligt op, naturligt sover tidligt hele dagen igennem og også går tidligt i seng. Hvis du ønsker at få ham til at sove længere om morgenen og dermed ønsker at ændre å hans rytme, så er du derfor nødt til at ændre på hele dagens rytme. Du kan ikke bare putte ham senere i seng og regne med, at han så sover længere om morgenen...
Han er dog lige lille nok til at du rigtigt kan ændre på dette - det går bedst efter 12 måneders alderen og da han først lige er begyndt i vuggestue og der sker meget nyt i hans lille liv, så synes jeg ikke, at du skal ændre på dette nu, men se om ikke tiden også arbejder lidt for jer her...
Jeg håber, at du ud fra dette kan komme lidt videre, - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.